Radio Loud

Man kan næppe forestille sig et værre lanceringstidspunkt.

Landet er fuldstændig lukket ned på grund af coronavirus, så adgangen til Radio Louds studier er stærkt begrænset, og gæsterne må ikke forlade deres hjem.

På den anden side har lytterne rigeligt af tid i disse uger til at lære den nye station at kende – en station, der med en noget tvivlsom ansøgning tog livet af den originale Radio24syv, som DAB-sendetilladelsen ellers var tiltænkt.

Enhver ny radio har børnesygdomme – det gjaldt så sandelig også Radio24syv – men den gode nyhed er, at stationen har et spændende potentiale.

Loud står ellers over en næsten umulig opgave: At kompensere for tabet af Radio24syv og lave en public service-radio til de 15-32-årige. Den første opgave virker man ikke synderligt interesseret i at løse, og det er måske meget godt.

At forsøge at kopiere Brüggers og Bertelsens legesyge, uforudsigelige og ironiske radiounivers ville være harakiri for et hold nervøse og uprøvede radiofolk.

De unge er til gengæld den altoverskyggende førsteprioritet. Loud vil møde aldersgruppen i øjenhøjde, hvor programmer som det meget personlige Spejlet forsøger at give lytterne et rum til at kigge ind i sig selv.

To vidt forskellige afsnit – med henholdsvis Ekko Shortlist-vinderen Tone Ottilie og transkønnede Brynhildr – viser konceptets styrker og svagheder. Når det er bedst, kommer vi helt ind under huden på gæsten, og når det er værst, er det en omgang navlepillende sludder for en sladder.

Selvfølgelig kan man ikke foretage et hovedspring ned i ungdomspublikummets voldgrav uden at lave en lang række skønhedsfejl.

Især forceret sprogbrug fra værterne, der både ”har max fråderen på” og ”glæder sig episk meget”, er irriterende. Men også ellers seriøse nyhedsudsendelser er udsat for en underligt jovial tone, der gør det svært at holde fokus på, hvad der rent faktisk bliver sagt.

Det fire timer lange program Undtagelsestilstand sender dagligt i disse dage, og det er her, de nye værter for alvor får lov at padle sig igennem den kriseramte sendetid.

Udrustet med en uendelig mængde small talk kæmper værter som Cecilie Lange og Kevin Shakir sig fra det ene corona-indslag til det andet. Der skiftes hovedkulds imellem ligegyldig snak om Kevins frisure og seriøse interviews med en Israel-korrespondent, der fortæller om landes politiske situation i kølvandet på epidemien.

Det minder mest af alt om monopoltidens infotainment-tv som Lørdagskanalen, der med samme tilgang skizofrent hoppede imellem oplysning og underholdning. Gennem en naturlig proces vil Loud uden tvivl kunne finde en bedre balance som public service-skaber.

Og der er rent faktisk også en vis charme over Louds famlende, unge værter. Et par af de nye talenter er hentet ind fra Københavns universitetsradio, og stemningen i mange af de nye programkoncepter minder faktisk om indholdet fra Uniradioen – blot med et større budget og lidt ekstra anstrengelse.

Det er positivt ment, for noget af det, frivillig radio altid har overgået de erfarne værter i, er renlivet radioglæde. En entusiasme og sprudlende energi, der ikke kan undgå at smitte af på programmerne, når passionerede mennesker slippes løs i et professionelt lydstudie med en idé, de brænder for.

Især de mange musikprogrammer skal fremhæves.

I Kontur præsenterer Jonas Sølberg hver uge en af sine yndlingskunstnere og spiller musik af andre kunstnere, der hver især repræsenterer et aspekt af hovedpersonen. Med et nærmest forpustet engagement går Sølberg til det P6-agtige koncept og gør det til en fornøjelse at lytte.

I det præ-optagede program Musik med min far besøger Phillip Madsen sin portugisiske far i hans lejlighed, hvor de sammen taler om og lytter til verdensmusik. Det er stemningsfyldt og ganske informativt, for tilsammen bærer de rundt på et ret så omfattende musikbibliotek fra hele verden.

Så selv om Radio Loud nok aldrig bliver en ny Radio24syv med al dens uomtvistelige originalitet og fandenivoldske vovemod, er der håb for den energiske ungdomskanal.

Med lidt held kan de holde energien oppe og udvikle sig til god radiostation, når vi kommer tilbage til normale tilstande. Vi holder ørerne åbne!