Sauna

Vi møder Johan i et mørke, han aldrig helt træder ud af. 

Klædt af til skindet og med sin skabsnøgle dinglende om anklen går han rundt i bøssesaunaen Adonis i det indre København og suger stedet til sig. De dunkle kabiner, hvor man hører stød og stønnen, nøgne kroppe der passerer forbi ham, et kighul for de nyfigne og nervøse. 

Johan arbejder i saunaen og bruger flittigt Grindr. Han er vant til uforpligtende sex, men også til, at hans hook-ups begynder at søge mod hoveddøren, så snart de har tørret sig af. 

Magnus Juhl Andersen rammer en indtagende usikkerhed i Johan. Han længes efter kærlighed og overrasker både sig selv og sin omgangskreds, da han indleder et forhold med William. En transmand spillet med selvsikker skrøbelighed af Nina Rask. 

I sin debutfilm Sauna skildrer Mathias Broe et underrepræsenteret miljø med solidarisk fortrolighed og udvider dermed rammerne for, hvad dansk film interesserer sig for. Filmen indfrier det potentiale, der lå i hans Robert-vindende, korte dokumentar Amfi – der kan ses på Ekko Shortlist – en anden fintmærkende fortælling om identitet, køn og seksualitet. 

Debuten er en befriende fornyelse med to helt nye mandetyper i front.

Johan er bøsse og William transmand, en forskel mellem de to, som al verdens velvilje ikke bare sådan kan udviske. 

I saunaen er spillereglerne enkle. 

Det er et sted, hvor mænd kommer for at have sex, som chefen irettesætter Johan, da han tager William med derind. Transpersoner falder nemlig uden for den snævre kategori, så William bliver smidt brutalt på porten. 

Men sammen med Williams venner er det cismanden Johan, der føler sig sat udenfor. 

Forskellen mellem de to stammer også fra klasse og miljø. Mens københavneren William har forældre med sommerhus og forståelse for hans transition, taler odenseaneren Johan aldrig om sin seksualitet med sine forældre. Hans far ved ikke engang, at han er til mænd. 

Byer i provinsen har højst en enkelt bøssebar, og i nogle miljøer er topmålet af tolerance, at alle de anderledes må gå stille med dørene. 

Der ulmer en ængstelighed i Johan, en længsel efter accept, som han dulmer med håbløst uigennemtænkte kærlighedsgestus over for William – eller selvdestruktive handlinger, når de ikke har den ønskede effekt. 

Han er et retningsløst menneske, som det er lettere at holde af end med. Det kan være svært at leve sig ind i en person med så lidt selvforståelse eller situationsfornemmelse. 

Selv i deres lykkeligste stunder sammen isolerer Nicolai Loks følsomme kamera gerne Johan i dunkle nærbilleder. ”Du er ikke så alene, som du tror,” lyder det fra en ældre bekendt. Men når man ikke har kendt andet, kan det være lige så svært at acceptere, som det er svært at sætte sig ud over sin egen smerte. 

Filmens grundtone er snarere vemodig end romantisk. 

Sexscenerne er ømme og reelle. Der er en gnist mellem de to og ansatser til romantisk forståelse mellem to karakterer, der begge værner om deres sårbarhed. Atmosfærisk stemningsmusik af Emil Davidsen er med til at fuldende en miljøskildring, der føles specifik og autentisk. 

Sauna er forfriskende ligefrem i sin skildring af queerliv. Fra analhygiejne over klubkultur og til hormonbehandlinger, der skal godkendes af en skeptisk statsmagt. 

Man mærker et personligt engagement fra en filmskaber med mod til at dele ud af sig selv og talent nok til at samle sin fortælling i sansemættede scener, som spiller videre i erindringen. 

Filmen er skrevet af William Lippert efter en roman af Mads Ananda Lodahl, der som forfatter og foredragsholder har beskæftiget sig indgående med seksualitet og transidentitet.

Og den taler til en tid, hvor transrettigheder rulles tilbage efter en progressiv periode som del af et frontalangreb på ”woke-kultur”. 

Et skridt frem og to tilbage, kan man frygte. Særligt i USA, hvor præsident Trump er godt i gang med at tage transpersoner som gidsel i en kynisk kulturkrig. 

Men Sauna er ingen problemfilm, og selv om queerpublikummer uden tvivl vil have et særligt forhold til den, er det en universel kærlighedshistorie, der finder styrke i sin specifikke miljøskildring. 

Dens bankende hjerte er kærligheden mellem to mennesker med hver deres ar på sjælen. Når den lykkes bedst, tager man både deres glæde og smerte på sig.