Stay Behind – Min farfars hemmelige krig

Var Ida Grøns farfar virkelig med i et hemmeligt CIA-netværk kaldet Stay Behind under Den Kolde Krig?

På overfladen virker det usandsynligt.

Godt nok var han modstandsmand under Anden Verdenskrig, men Otto Grøn, som han hedder, brugte hele sit arbejdsliv som tandlæge. En respekteret en af slagsen, vel at mærke. Og selv benægter den 93-årige anklagerne som noget værre vrøvl.

Alligevel lykkes det ganske fint instruktør Ida Grøn at argumentere for sin påstand i Stay Behind – Min farfars hemmelige krig, til trods for at farfar med næb, klør og et skælmskt smil nægter at løfte for sløret for den fortid, som både hans søn og barnebarn beskylder ham for at holde skjult.

Den mystiske historie begynder med poetiske dronebilleder fra Nordvestjyllands kyster. Her bor farfar og farmor. Mens vandet hæver og sænker sig, fortæller Ida Grøn om sine ”vanvittige” anklager.

For hun elsker farfar. Og han elsker sit barnebarn. Det hersker der ingen tvivl om. Men Grøns far har researchet på det her i årevis – siden 2007 faktisk.

Så da Ida Grøn – ligesom publikum – kommer i tvivl om, hvorvidt det nu kan være rigtigt, må hendes far indskyde det væsentlige argument: Hvis han ikke var agent, hvorfor sov han så med en Walther P38 under hovedpuden helt op til midten af 1980’erne?

”Fordi jeg var bange for russerne,” svarer farfar.

Så i samarbejde med sin far fortsætter Grøn jagten efter spor, som kan bevise hendes farfars fortid. Instruktøren dykker ned i arkiver, taler med eksperter og diskuterer sagerne med sin far.

Med hjemmevideo optaget af farmor, gulnede familiefotografier og arkivmateriale driver Ida Grøn historien frem. Den personlige tilgang fungerer glimrende. Hun skal ikke bare overbevise publikum, hun skal også overbevise sig selv om, at de mest trygge episoder fra hendes barndom har fundet sted blandt agenter, som kæmpede mod russerne.

Af og til siver tempoet en anelse ud af dokumentaren, når der skal argumenteres for farfars fordækte liv. Som når vi er med til at undersøge jorden i markerne i Nordvestjylland. Angiveligt skulle CIA således have gravet i jorden for at skabe en landingsbane i området, så vi er nødt til at høre om jordens kemiske processer.

Men selv om disse passager ikke er specielt ophidsende, danner de alligevel grundlaget for de geniale scener, hvor Ida Grøn konfronterer sin farfar med sine beviser. I en ellers hyggelig stund med kaffe og kage hos sine bedsteforældre forhører Grøn sin farfar. Da han er hårdest presset, kigger han ud af vinduet og udbryder: ”Sig mig, trækker det ikke op til storm?”

Hårdnakket benægter han, selv om Ida Grøns stadig tungere beviser trænger ham op i en krog, og det er morsomt, fordi det er så tydeligt, at han holder af sit barnebarn og egentlig gerne vil hjælpe med dokumentarprojektet.

Det største scoop i dokumentaren er imidlertid, når Ida Grøn interviewer Jan Jankowski, en blind og svagelig ældre herre, som modsat Otto gladeligt indrømmer sin fortid som hemmelig agent. Bevægende er de øjeblikke, hvor Jankowski med den stemme, han har tilbage, bekræfter Ida Grøns påstande. Og mere til.

Gennem Jankowski, de gamle familieoptagelser og Ida Grøns grundige undersøgelser formår dokumentaren at belyse og sandsynliggøre et hemmeligt netværk, som hidtil har været benægtet i Danmark.

Et helt ukendt kapitel føjes til den danske koldkrigshistorie, når Ida Grøn dykker dybt i Jankowskis erindringer og sår tvivl om, hvorvidt familieoptagelserne kun er til familiebrug.

Scenerne illustrerer en ganske forskellig måde at håndtere hemmeligheder og løfter på. Hvor Ida Grøns farfar tilsyneladende ikke har behov for lægge kortene på bordet og bryde sit tavshedsløfte, viser Jankowskis ærlighed et behov for at bekende, før det er for sent.

Det er et behov, som den stærkere Otto Grøn ikke besidder. Nok elsker han sin familie, men han kan ikke svigte de andre modstandsfolk i deres fælles kamp for at forsvare Danmark mod russerne.

Her ligger et interessant perspektiv på tid og loyalitet. Ida Grøn graver i en gammel historie, som hun mener er klar til at blive fortalt. Familiens fordækte fortid skal frem i lyset. Samme opfattelse har hendes farfar øjensynligt ikke. Måske vil han beskytte hende. Måske er han stadig bange for russerne?