For bøsser var det 20. århundrede horribelt. Først blev deres seksualitet anset som en forrykt sindssyge, siden fik de skylden for aids.
Den store historie fortælles gennem den personlige i biopic’en Tom of Finland, hvor Touko Laaksonen (1920-1991) i trods tegner homo-erotisk kunst og svulstige penisser. Han spilles af Pekka Strang, som i øvrigt ikke er finsk for ”pikstreng”!
Instruktør Dome Karukoski og manuskriptforfatter Aleksi Bardy går med stort udbytte dualistisk til værks. Touko kan ikke stå åbent frem som homoseksuel på grund af datidens forstokkede seksualmoral. Samtidig bliver hans alter ego Tom of Finland bannerfører for en global bevægelse.
På den måde handler Tom of Finland om det skræmte menneske bag den tegnende superhelt.
Den unge Touko kastes ind i Anden Verdenskrig, da russerne truer finske landegrænser, og den uniformerede knøs stifter bekendtskab med den store og den lille død. Han fantaserer om liderlige blikke fra krigens aktører, for han arbejder konstant på at modellere manden som et sexobjekt.
I smug, selvfølgelig.
Da krigen slutter, får han job som reklametegner, men skrivebordet har også en hemmelig skuffe til illustrationer af muskuløse mænd i uniform og læder – og ingenting. De ting, man gemmer i en skuffe i en film, kommer altid frem i lyset på et tidspunkt, og Touko bliver gradvist mere og mere modig, både hvad angår seksualitet og kunst.
Tom of Finland er fotograferet af danske Lasse Frank Johannesen, og han skaber en smuk symbiose mellem et tegnet univers og den autentiske historie. Dengang var homo-sex en lyssky affære, som fandt sted i parkers buskads, og denne arena vises frem i røg under en månes uvirkelige, blå lys.
Ved at stilisere Toukos seksuelle erfaringer skabes kløgtigt en forbindelse mellem hovedpersonens oplevelse af virkeligheden og de senere kunstværker.
I forsøget på at forenkle et helt liv til nøgleepisoder kommer Dome Karukoski dog momentvis til at proppe enkelte rekvisitter med så stor psykoanalytisk betydning, at det tynger filmen. En hvid kanin, gule gardiner, en død russers moustache og et sølvfarvet cigaretetui bremser for ofte den gode historie om tegner-Tom.
Letbenede jokes går anderledes godt i spænd med den tunge historie om forfølgelse af homoseksuelle.
En dag ser Touko en flot fyr stå ved en imponerende motorcykel. Hans hetero-ven siger, at han godt kunne tænke sig en tur. Touko nikker med blikket fæstnet på den læderklædte biker.
På en tur til USA får han en cock-tail. Bartenderen bruger pikken som rørestav.
Da Touko bliver til Tom of Finland sker det med en signaturtegning af en læderfyr med politihat, som senere må have inspireret betjenten fra disco-gruppen Village People. Hans tegninger bliver enormt populære i Amerika, så han tager derover for at blive hyldet i det promiskuøse bøssemiljø.
Her møder han Jakob Oftebro, der gør det glimrende som en personificering af de homo-erotiske blyantsstreger.
Tom of Finland skildrer den mangeårige hetz mod homoseksuelle, som når en tysk betjent med et sardonisk smil drømmer sig tilbage til dengang, man kunne gasse bøsser i koncentrationslejrene. Men filmen formår også at gå bag om chikanen.
Fortidens fordømmelse skabte nemlig også en hemmelig klub for de homoseksuelle, der måtte mødes på fortrolige adresser og angive kodeord for at komme ind. Til de fester slipper Touko og ligesindede gækken løs blandt guldrandet kunst, damask og klunkemøbler.
Pekka Strang gestalter Touko elegant som en laps med charmeklud og moustache, der gør brug af cigaretrør. Til de skjulte fester danser han frigjort rundt blandt hunks i matrostøj og silke, lige indtil knap så frække betjente banker på og stopper pjanken med vold.
Jo mere modstand, jo flere tegninger, og Tom of Finland skildrer virkningsfuldt den stille, men brave kamp. Også selv om alt for symboltunge rekvisitter til tider står i vejen.
Kommentarer