Viktor

Han ligner en kriger fra et computerspil. 

Gudeagtigt sort skæg, en hånd på sværdskæftet, kuldeånde, der laver hvirvler blandt snefnug i natteluften. Stemmen lyder som noget, der kommer fra dybt nede i undergrunden: ”Jeg ønskede at være kriger.” 

Den franske filmmager og fotograf Olivier Sarbil har med Viktor skabt en dokumentar, der langt hen ad vejen hverken ligner eller føles som en dokumentar. Den er ekstremt stiliseret, nærmest som et amalgam af de mest æstetisk lækre krigsreportagefotos fra Time Magazine og med en lydside, der trækker os ind i et indre univers. 

Viktor er da også produceret af instruktøren Darren Aronofsky (Black Swan, Requiem for a Dream) og danske Sigrid Dyekjær.

Hovedpersonen er en tegneserieagtig karakter, en wannabe-samurai med 1600-tals-krigeren Miyamoto Musashis lærebog på natbordet og Kurosawas De syv samuraier på videoafspilleren. 

Men Viktor Korotovskyi er en højst nutidig ukrainer. Han bor hos sin mor i byen Kharkiv, henter sylteagurker i kælderen og arbejder som maler. Det er kun om aftenen og natten, at han svinger sin katana, så skyggerne danser klingedans på loftsbjælkerne. 

Han er på alle måder den person, Ukraine har brug for lige nu. Principfast, omsorgsfuld, kølig, brølstærk og dødsforagtende. En helt. En Zelenskyj uden en råbende Trump til at forstyrre billedet. 

Filmen bekræfter fornemmelsen, da vi får at vide, at vi er på aftenen inden den russiske invasion i februar 2022. På dette sted virker det indlysende, hvor pilen peger henad. Men så siger han: ”Jeg ønskede at være kriger. Men måske holdt jeg mig selv for nar.” 

Fjenden er nemlig ikke Putin eller det, at Viktor er født 400 år for sent til at udleve sin indre ronin. Fjenden er, at Viktor siden femårsalderen har været næsten døv. 

Da han efter de første nætter med luftbombardementer, i kældersikkerhed blandt sylteagurker, insisterer på at bidrage til forsvaret af sit land, bliver han afvist på hvervningskontoret. Hans handicap forhindrer ham i at udleve sin drøm og beskytte sine nære. 

Lydsiden er en af filmens mest slående aspekter. 

Skabt af det Oscar-vindende lydhold bag Sound of Metal, herunder den danske lydtroldmand Peter Albrechtsen, giver filmen med sine skurrende og forvrængede lyde et sanseligt bud på i, hvordan Viktor oplever verden. 

Det er nærmest som kontinentalplader i skred. Forstærker hans isolation og gør hverdagens og krigens kaos omtrent lige absurde. 

Nogle gange er stilheden mere virkningsfuld end komponist Richard Vreelands (også kendt som Disasterpeace) minimalistiske soundtrack. Andre gange er en pludselig klarhed i lyden nærmest surrealistisk effektfuld. 

Filmens dna er dens billed- og lydmæssige lækkerhed. Men lækkerheden er også filmens emotionelle akilleshæl. Olivier Sarbil fik sat undertegnede i en tilstand af ren æstetisk nydelse i filmens første 30 minutter, hvor alt er knivskarpt og Viktors flamboyante fremtoning nærmest dyrkes rituelt. 

Det må logisk rumme en del rekonstruktioner og virker underligt tyngende, da vi med Viktor går ind i dokumentarens mere og mere reportageagtige del. Her ser Kharkivs ruiner, sønderskudte broer og blodindsølede asfalt godt nok mindre iscenesatte ud, men de føles stadig distancerede. 

Det er, som om karakterfascinationen af den døve samurai-viking virker bedre i isolation end i samspil med en akut virkelighedsforankring. 

Det forhindrer ikke Viktor i at være en flot og fascinerende film. Titelpersonen balancerer mellem af være en ægte helt og en tragisk ditto. Det vil jeg tage med mig, når jeg ærgrer mig over at føle, at Ukraines krigsrædsler bliver sat i et selvforelsket kunstværks tjeneste. 

Filmens tilblivelse er ikke en del af Viktor, men ikke desto mindre interessant. Olivier Sarbil, der tidligere har arbejdet som frontlinjefotograf i Libyen, Filippinerne og Afghanistan, er selv døv på det ene øre efter et bombenedslag, og han omtaler i magasininterview Viktor som en slags sjæleven. 

Den side af historien kan man få på Cph:Dox-festivalen den 24. marts, hvor instruktøren og Peter Albrechtsen deltager i en Q&A efter visningen – med en dansk tegnsprogstolk som relevant bonus.