Cph:Dox 2020
24. mar. 2020 | 16:23

Vinterrejse

Foto | Henner Besuch
Titlen på Anders Østergaards dokumentar er en reference til Schuberts Winterreise, som Bruno Ganz nynner i starten af filmen. Han spiller jødiske Günter Goldschmidt, der flygtede til USA under Anden Verdenskrig.

Bruno Ganz slutter karrieren i Anders Østergaards vellavede film, hvor skuespilleren stilfærdigt viser sit format og ikke uden ironi spiller en jødisk musiker, der flygter fra Hitlers Tyskland.

Af Rasmus Stenbæk Iversen

En dokumentarisk rekonstruktion af en ung jødes liv og flugt fra Nazityskland til USA lyder måske ikke videre fristende.

Men måske hjælper det, at Vinterrejse er skabt af den danske dokumentarist Anders Østergaard, der står bag roste titler som Burma VJ, Gasolin’, Tintin og mig og Troldkarlen.

Hvis det stadig ikke er nok, vækker det måske endnu mere interesse, at Vinterrejse er Bruno Ganz’ sidste filmrolle.

Den legendariske schweiziske skuespiller døde i februar sidste år og huskes især for sine roller i Himlen over Berlin, Triers The House That Jack Built og ikke mindst den ikoniske legemliggørelse af Adolf Hitler i Der Untergang.

Sidst, men ikke mindst fortjener Vinterrejse også en anbefaling, fordi den kort og godt er en vellykket film med et interessant autofiktivt greb.

Vinterrejse kan måske bedst beskrives som en dokumentarisk rekonstruktion af en personlig fortælling.

Martin Goldschmidt er i USA især kendt som radiovært med speciale i klassisk musik. Han står også bag to bøger om sine forældres liv som jøder i Hitlers Tyskland og deres efterfølgende rejse til USA.

Det er den historie, Vinterrejse visualiserer med ét markant greb.

Bruno Ganz spiller nemlig Martin Goldschmidts far, Günter Goldschmidt, der døde i 2009.

Derfor er filmen bygget op omkring en række samtaler, som Martin Goldschmidt i virkelighedens verden har haft med sin far, og som han i Vinterrejse nu genopfører med Ganz i farens rolle.

Samtalerne er filmet som stilfærdige hverdagssituationer, hvor Bruno Ganz som Günter sidder i køkkenet, i bilen eller på terrassen med en appelsin og en kop kaffe.

Siden Anden Verdenskrig har USA været farens og dermed også Martin Goldschmidts hjemland. Det meste af filmens nutid foregår i ørkenstaten Arizonas neonoplyste og sommerlumre byer.

Günter fortæller i kronologisk rækkefølge om sin ungdom i Tyskland, der i løbet af 1930’erne bliver mere og mere nazificeret og jødefjendsk. Han er vidne til Nürnberglovenes indskrænkning af jødernes frihed og Krystalnatten i 1938.

Som klassisk musiker bliver Günter Goldschmidt en del af det såkaldte Jødiske Kulturforbund, der i årerne inden Anden Verdenskrig var en samling af jødiske kunstnere, som med nazisternes accept fik lov at udøve deres hverv.

Hele den historiske opridsning af Günters liv visualiserer Anders Østergaard med hjælp fra et imponerende arkivmateriale. Filmen fortæller aldrig, hvor meget af det, der er autentisk og direkte forbundet til Günters liv, men alle de gamle klip og billeder viser livet i Tyskland i 1930’erne og 40’erne.

Anders Østergaard har – sammen med co-instruktør Erzsébet Rácz og sin faste klipper Anders Villadsen – ubesværet udvalgt og klippet arkivmaterialet sammen, så det dygtigt og glidende understøtter Günters fortælling.

En interessant tematik er spørgsmålet om skyld og farens gradvise erkendelse af sin fortid, der måske har været et fortrængt kapitel. For hvordan skal man her mange år efter betragte det Jødiske Kulturforbund: Som en modstand mod nazisterne eller et nødvendigt samarbejde?

Alle Martin Goldschmidts samtaler med sin far er filmet, så det kun er Günter, der er i billedet. Vi hører kun Martins stemme, mens faren sidder foran kameraet og svarer.

Det betyder, at vi på intet tidspunkt faktisk ser Martin Goldschmidt. Det er uden tvivl et bevidst filmisk valg, men det betyder også, at man som tilskuer kan føle sig en smule distanceret på bekostning af den følelsesmæssige investering.

Bruno Ganz afslutter til gengæld karrieren med en dejligt underspillet og subtil præstation som Günter Goldschmidt. Det vidner om skuespillerens store format, at han så umærkeligt og naturligt falder i ét med rollen. Undervejs glemmer man næsten, at Ganz er skuespiller og ikke den virkelige Günter.

I én bestemt scene genfortæller han en SS-officers vredesudbrud og fyrer et par tyske eder og forbandelser af. Her er det svært ikke at tænke på Ganz i Der Untergang.

Der er en spøjs meta-ironi i, at Bruno Ganz for alvor blev et filmfænomen som Hitler og slutter karrieren af i rollen som en jøde, der flygter fra Nazitysklands forbrydelser.

Trailer: Vinterrejse

Kommentarer

Titel:
Vinterrejse

Land:
Danmark

År:
2019

Instruktør:
Anders Østergaard

Medvirkende:
Bruno Ganz, Izabella Nagy, Leonard Scheicher

Spilletid:
90 minutter

Premiere:
Online på Cph:Dox

© Filmmagasinet Ekko