Cph:Dox 2020
31. mar. 2020 | 22:22

Woman

Foto | Hope Production
Det gør et stærkt indtryk, når en lang række meget forskellige kvinder fra hele verden fortæller om deres liv i dokumentaren Woman.

Uovertruffent smuk hyldest til kvinder, der beretter rørende, underholdende og tankevækkende historier fra alle steder på planeten.

Af Claus Nygaard Petersen

Om det er en mor, søster, veninde eller kæreste, er der minimum en kvinde i dit liv, som øjeblikkeligt kan få smilet til at brede sig i ansigtet.

Anastasia Mikova og Yann-Arthus Bertrands Woman er en hyldest til dem og alle de andre kvinder, som på hver deres måde er helt unikke.

Filmen bryster sig af at have 2000 medvirkende fra mere end 50 lande. De har alle sammen et perspektiv på, hvad det vil sige at være kvinde i det 21. århundrede.

Det er et simpelt setup.

Kvinderne sidder foran kameraet, så man ser dem fra kravebenet og op, mens de fortæller anekdoter om et givent emne.

De er alle gode fortællere, og aldrig dukker den samme kvinde op to gange. Næsten enhver hudfarve, nationalitet og seksuel præference er repræsenteret.

De forskellige emner bliver ikke introduceret gennem skilte eller nogen grafik. Men selv om snakken bare flyder frit, føler man sig på intet tidspunkt hægtet af. Som regel slår det første interview klart tonen an, og ellers er der ingen tvivl efter det næste.

Segmenterne bliver omkranset af gudesmukke billeder fra steder i verden, der relaterer sig til de forskellige samtaler.

Der er en naturlig bevægelse i filmen. Det starter med puberteten og bevæger sig derefter op igennem de forskellige situationer og dilemmaer, som kvinder kommer igennem i deres liv.

Kærligheden og dens smerte, det akavede ved den seksuelle debut, irritationen over omverdenens seksualisering af kvinder, parforhold, moderskab og selvfølgelig kvindens evige nemesis: den trælse mand.

Mikova og Bertrand har fundet frem til en veritabel guldgrube af fascinerende historier, som trods den enkle interview-opsætning formår at fastholde opmærksomheden.

Kvinderne formidler deres oplevelser med så stor følelsesmæssig indlevelse, at man enten er ved at flække af grin, når der berettes om mænds overdrevne tro på egen seksuelle formåen, eller bliver dybt rørt.

En irsk kvinde fortæller, hvordan hun har været nødt til at tage til Manchester for at få foretaget en abort, da det frem til 2018 var forbudt ved lov i Irland.

I samme tråd forklarer en kinesisk kvinde, at da hun blev gravid for fjerde gang, befalede myndighederne hende at få en abort i ottende måned. Udadtil viste hun ingen følelser, men indeni var hun fuldstændigt knust.

Kontrasten mellem den tårevædede kvinde og en efterfølgende montage med glade børnefamilier fra alle steder på kloden får én til at trække vejret dybt og tænke over livet.

Og det er blot et par af de mange stærke fortællinger, som Woman byder på.

Det havde klædt filmen at identificere de medvirkende ved navn. Deres beretninger er utroligt stærke i sig selv, men det havde givet et ekstra lag, hvis man ikke skulle sidde og gætte sig frem til, hvor en muligvis afrikansk kvinde har været minister henne.

Den slags situationer skaber forvirring flere gange undervejs. Men det er ikke individet, som er i fokus.

Woman handler om alle kvinder over hele verden. Det er en universel fortælling om det at være kvinde tidligere, lige nu og i fremtiden.

Mens du alligevel sidder hjemme i corona-isolation, bør du ringe til den kvinde, du kom til at tænke på i starten af anmeldelsen.

Sig først tak, fordi hun er i dit liv. Og fortæl dernæst, at du har hørt om en fantastisk dokumentar, som I skal se sammen på behørig afstand i hjemmebiografen!

Trailer: Woman

Kommentarer

Titel:
Woman

Land:
Frankrig

År:
2019

Instruktør:
Anastasia Mikova, Yann-Arthus Bertrand

Spilletid:
105 minutter

Premiere:
Online på Cph:Dox

© Filmmagasinet Ekko