Ingolf Gabold: 1864 var et politisk projekt

Da DR’s 1864 havde premiere i oktober 2014, startede historikere og politikere med at skyde mod hinanden, serien og Ole Bornedal.

Mange mente, at 1864 politiserede mod datidens nationalister og nutidens nationalkonservative. Særligt Dansk Folkeparti følte sig ramt.

Nu bekræfter DR’s dramachef fra 1999-2012, Ingolf Gabold, overraskende de kritiske røster i et stort interview med Politiken.

Ja, for ham var serien om det store nederlag i 1864 et politisk projekt, der var vendt imod Dansk Folkeparti – et parti, han beskriver som ”meget fremmedfjendsk”.

I interviewet betegner han også Krøniken som politisk, da den beskriver velfærdsstaten som et gode udelukkende udtænkt af socialdemokrater.

Region Danmark
Kritikken mod Dansk Folkeparti er for Ingolf Gabold relevant, da den dækker over en vigtig politisk diskussion.

”Den væsentligste samfundsdebat, vi har haft i de seneste ti år, er, om vi er en nationalstat bundet til dansk sprog og kultur, eller om vi er europæere, der bor i region Danmark. Og jeg har hele tiden syntes, at vi var europæere i region Danmark,” fortæller Gabold til Politiken.

Da 1864 havde premiere anmeldte forfatteren Carsten Jensen de to første afsnit for Ekko. Han var begejstret og tildelte fem stjerner.

Og han kunne sagtens få øje på det politiske i beskrivelsen af Danmark anno 1864.

”Her kommer der en velrettet knytnæve retur, som efterlader højrefløjen med en brækket næse,” skrev Carsten Jensen.

Fuldstændig misforstået
Instruktør og manuskriptforfatter Ole Bornedal måtte modvilligt forholde sig til den politiske diskussion efter premieren.

1864 var blevet produceret med en særbevilling på 100 millioner kroner fra Folketinget, hvilket blev anvendt som ammunition i debatten.

Bornedal modsagde ledende personer fra Dansk Folkeparti, som Pia Kjærsgaard og Søren Espersen, og han kunne også kun tage imod Carsten Jensens ros med et stort forbehold.

”Jeg vil da gerne indrømme, at jeg blev glad for forfatteren Carsten Jensens femstjernede anmeldelse af 1864. Men han har ligesom venstrefløjen fuldstændigt misforstået det hele,” sagde Ole Bornedal dengang til Ekstra Bladet.

Skandaløst og uelegant
De nye udtalelser fra Ingolf Gabold har bekræftet nogle af de bange anelser hos Dansk Folkeparti.

Bestyrelsesmedlem i DR, Katrine Winkel Holm, kalder i Politiken Gabolds synspunkt ”skandaløst”, mens Søren Espersen mener, at den tidligere dramachef har forvaltet sin stilling uelegant.

”Min anke er, at man satte historiske facts til side i 1864, fordi der skulle fortælles en politisk historie. Ingolf Gabold og Piv Bernth har i årevis benægtet, at det skulle forholde sig sådan. Det synes jeg er lidt sølle. Men det er da godt, at han indrømmer det nu,” siger Dansk Folkepartis næstformand.

Bornedal og Bernth afviser
Ole Bornedal har endnu engang følt sig nødsaget til at afkræfte, at han skulle have haft nogle politiske bagtanker med 1864.

Til Politiken forklarer instruktøren, at Gabold på ingen måde bestemte den kunstneriske retning for serien.

Nuværende dramachef Piv Bernth afviser også, at 1864 politiserer eksplicit. Og hun fremhæver, at Ingolf Gabold da også stoppede som dramachef, før serien var lavet færdig.

”Han var en stor primus motor i starten, også til at få Bornedal på sammen med Miso Film (producent, red.), men Ingolf læste kun de to første episoder. Han var ikke med senere i processen eller i klipperummet. Han startede projektet, men han gik jo på pension, inden det var sat endeligt i gang,” fortæller Bernth.

Det var netop de første to afsnit, Carsten Jensen forstod som et markant slag mod højrefløjens neonationalisme. Og det var samme to afsnit, som foranledigede Pia Kjærsgaard og Søren Espersen til at kritisere 1864 offentligt.