2015 giver os det, vi kender

Hvis du synes, du har set eller hørt det hele før, så er der noget om snakken.

2015 bliver et år, hvor det danske biografpublikum får mere af det samme og færre originale historier, som er skrevet direkte til det store lærred.

Krummerne, Far til fire og Min søsters børn er alle at finde i de danske biografer i 2015. Igen. Det samme er dramaer om Anden Verdenskrig, den danske slavehandel og fodboldheltene fra 1992. Fortællinger vi allerede kender fra historiebøgerne.

Og sådan er den generelle tendens for de danske premierefilm. 2015 byder blot på elleve danske spillefilm baseret på originale historier ud af et samlet udbud på 27. Det svarer til en andel på kun 41 procent.

De resterende film består af seriefilm, filmatiseringer af virkelige historier og begivenheder, genindspilninger og film, der er baseret på andet forlag.

Den lave andel af originale historier er et historisk lavpunkt i en stødt faldende kurve, der tegner sig over de seneste ti år.

Sidste år var 64 procent af de danske spillefilm baseret på originale historier, mens det tilbage i 2009 var hele 84 procent, hvilket da også var et udsædvanligt godt år, hvad angår antallet af originale historier.

Etablerede brands
Områdedirektør for Det Danske Filminstitut erkender, at de manglende originale historier er et problem.

”Branchens økonomiske situation gør, at producenterne vender sig mod brands, der allerede er etableret. Det er et problem, og det er bestemt også noget, vi har fokus på,” siger han.

Det er specielt film baseret på historiske begivenheder og personer, der har vundet frem de seneste år på bekostning af de originale film.

Frem til 2011 har antallet af dansk producerede film om virkelige personer og begivenheder været maksimum én. I 2015 er det tal steget til hele syv.

Det kommende år byder blandt andet på Guldkysten om den danske slavehandel, 9. april om nazisternes indtog under Anden Verdenskrig, Steppeulven – historien om Eik Skaløe om musikscenens store hippie-ikon samt filmatiseringen af den danske EM-triumf Sommeren 92’.

Christina Rosendahl formand for Instruktørforeningen ser anderledes positivt på udviklingen.

”Jeg synes, det er vildt spændende, at danskerne hellere vil se noget om virkeligheden. Om det så er politik, krig eller noget helt tredje,” siger Christina Rosendahl, der næste år har premiere på sit eget historiske drama, Idealisten, om nedstyrtningen af et amerikansk bombefly nær Thule under Den Kolde Krig.

Krummerne 1, 2, 3, 4 …
En anden, men mindre markant tendens er den stigende produktion af de populære filmserier – de såkaldte romertalsfilm – hvor karakterer og koncept går igen.

Det er film som Min søsters børn, Far til Fire og Krummerne, der ikke just har anmeldertække, men derimod sælger godt i biograferne.

I 2015 er der gensyn med alle de tre filmserier i Min søsters børn og guldgraverne, Far til fires vilde ferie og Krummerne – hold da ferie!

Derudover er det også tid til den tredje film i rækken om en flok midaldrende drengerøve, Alle for tre, som bygger videre på Alle for en (2011) og Alle for to (2013). Alle er med den komiske trekløver Mick Øgendahl, Rasmus Bjerg og Jonathan Spang i hovedrollerne og Rasmus Heide som instruktør.

Fem film blandt det kommende års biografpremierer indgår i allerede etablerede filmserier.

Det tal er faldet fra et historisk højt antal sidste år, hvor andelen af det samlede udbud var hele 26 procent. Men kigger man på de seneste ti år indeholder 2015 stadig betydeligt flere filmserier end de foregående år med undtagelse af 2010.

Forbrugernes ønske
De få originale historier blandt det kommende års danske premierefilm ærgrer formand for biograferne Kim Pedersen.

”Det er meget beklageligt, at den frie fantasi så sjældent kommer direkte på biografernes store lærred. Filmhistorisk er verdens bedste film baseret på originale historier,” siger han.

Udviklingen skyldes ifølge Kim Pedersen, at filmbranchen mangler penge. I forsøget på at sælge billetter spiller en mindre risikovillig branche på det sikre – genkendelighed.

”Producenterne imødekommer i bund og grund forbrugernes ønsker. Når man skal vælge en film på internettet, skal filmen sælge sig på en titel og billede, der er genkendeligt. Ellers scroller folk bare henover,” siger Kim Pedersen.

Kvalitetskrav og lavbudget
I den nye filmaftale for 2015-2018 blev der indført en lille, men væsentlig tilføjelse ved kravene til de støttede film på den kommercielle markedsordning.

Filmene skal ikke længere blot vurderes på deres publikumspotentiale, men også deres ”fortællekvalitet”.

Det blev af flere set som et redskab for Filminstituttet, der giver dem mulighed for at fravælge de filmserier, der på trods af publikumstække går i fortællemæssig tomgang .

Men ifølge Claus Ladegaard, områdedirektør for Filminstituttet, er det ikke herigennem originalfilmene skal sikres.

”Det er vigtigt at understrege, at film, der baserer sig på andet forlag eller handler om virkelige personer og begivenheder, ikke nødvendigvis er uoriginale eller af dårlig kvalitet.”

I stedet peger han på filmaftalens oplæg om at støtte flere lavbudgetsfilm.

”Vi har fået mulighed for at støtte lavbudgetsfilm uden krav til biografvisning, hvilket frigør producenterne for en stor del af risikoen ved at producere film,” siger Claus Ladegaard og fortsætter:

”Mit håb er, at vi derfra vil se langt flere originale spillefilm, som dog ikke nødvendigvis kommer i biografen.”