50 års oral klokkeklang

”Nå, dér gemmer du dig, din lille spirrevip!” jubler Dr. Young. 

Hans patient, Linda Lovelace, har jamret over, at hun aldrig får orgasme. Et gynækologisk lyntjek afslører, at hendes skede ikke inkluderer en klitoris. Denne befinder sig i stedet langt nede i hendes hals! 

Det er der heldigvis råd for, trøster Dr. Young og demonstrerer hjælpsomt, at hun vil kunne få orgasme, blot hun benytter oralsexteknikken deep throat.

Gerard Damianos berømte sexkomedie havde verdenspremiere i New York City den 12. juni 1972 og nåede et år senere Danmark som Langt ned i halsen. 

Den blev en af filmhistoriens største kassesucceser, fornyede pornogenren og er stadig sjov og fræk, men også dybt problematisk. 

For hvordan forholder man sig til en film, hvis hovedrolleindehaver kunne finde på at dukke op til forevisninger og konfrontere hver eneste tilskuer med spørgsmålet: ”Ønsker du virkelig at sidde og se mig blive voldtaget?” 

Personligt har jeg skrevet et kapitel om Linda Lovelace i min bog om pornofilmens berømtheder og har læst utallige kilder om sagen. 

Min opfattelse er, at Linda Lovelace frivilligt deltog i filmoptagelserne, men at hun senere følte behov for at tage afstand fra den fase af sit liv. Hvortil hun blev hjulpet og yderligere motiveret af kvindebevægelsens krig mod porno. 

Enhver har dog lov at danne sin egen mening. I denne jubilæumsartikel vil jeg tillade mig at forholde mig til filmen på dens egne præmisser. 

Krillerbassen
Ikke uden grund er Deep Throat verdens mest berømte pornofilm. 

Dens lave budget er åbenlyst, men de rå kanter opvejes rigeligt af social værdi, kunstnerisk innovation og kulturel betydning. 

Historisk set gjorde filmens plot eksistensen af klitoris og klitorisorgasme til almen viden, og det skal man ikke forklejne. 

I dag kender vel enhver krydsordsentusiast synonymer som ”kajakmanden”, ”krillerbassen”, ”ståpigen” og ”tappen”, men bogen Slang om sex fra 1965 tilbyder ikke et eneste ord for kvindekønnets lille kilder! 

Så er der æstetikken. 

Filmens musik er en fryd med et fængende åbningstema på yamahaorgel (det danske band Pornorama indspillede i 1999 en loyal coverversion) og en munter titelsang, der bobler op til et klimaks. 

Desværre kender vi ikke komponisten. 

Visuelt brillerer filmens centrale orale orgasmesekvens, hvis indklip af festfyrværkeri, klokkeklang og raketaffyring hører blandt de bedste eksempler på det russiske attraktionsmontage-princip. I en mindre snerpet verden kunne Deep Throat med fordel indgå i Den Danske Filmskoles undervisning.

Sidst, men ikke mindst leverer Deep Throat en følelsesmæssig rutsjebanetur, der byder på både erotik, romantik og humor. 

Elegant og opfindsom
Vent, skrev jeg lige ”romantik”? 

Ja, for i filmens hjerte lever en sød kærlighedshistorie. Da den kvindelige helt først har forstået sit anatomiske problem, står hun over for den udfordring at finde kærligheden med en mand så veludrustet, at han kan trænge de fornødne tommer ind bag hendes læber. 

Hvor mange film udtrykker med så elegant og opfindsom en metafor det almenmenneskelige behov for en glad sjæl i en glad krop? 

Alligevel mangler dette centrale aspekt ofte i referater af filmens handling. 

Deep Throat blev skrevet og instrueret af newyorkeren Gerard Damiano, der voksede op som katolik, men i 1960’erne drev en skønhedssalon, hvor han lyttede opmærksomt til sine kunder. 

Ligesom eksempelvis George Cukor udviklede han et talent for at vinkle fortællinger fra et kvindeligt perspektiv. Hans andre hovedværker i genren er The Devil in Miss Jones, Memories Within Miss Aggie og The Story of Joanna. 

En interesse i film førte i 1960’erne til blandede opgaver i den uafhængige filmbranche. Så en dag mødte han Linda Lovelace, hørte om hendes seksuelle erfaringer og blev inspireret. 

Desuden mente han, at der måtte være et potentielt marked for pornofilm i biograferne. 

Den svenske Jag är nyfiken – en film i gult fra 1967 havde vist, at en film med eksplicit sex kunne undgå problemer med loven, hvis blot den havde ”redeeming social values”. 

Aha, der skulle altså bare mellem sexscenerne stå en kittelklædt ekspert og plapre løs: Whitecoater-genren var født, med Ib Mossins sexolog i Uden en trævl fra 1968 som et hjemligt eksempel.

Tvivlsomme mafiapenge
I Deep Throat spilles whitecoateren Dr. Young af charmetrolden Harry Reems, et naturtalent, der både kunne sige replikker og improvisere vitser samt få erektion og ejakulere på kommando. 

Helt retfærdigt blev han en af 1970’ernes største sexstjerner, spillede blandt utallige filmroller over for Poul Bundgaard i den svenske Justine och Juliette, sank i 1980’erne til bunds som alkoholiker, men fandt et velfungerende liv som kristen ejendomsmægler. 

I en birolle finder man Dolly Sharp. Hun er identisk med musical-filmstjernen Helen Wood, der siger en af filmens kendteste replikker (”Mind if I smoke while you’re eating?”). 

Carol Connors, der spiller sygeplejersken, blev ti år senere mor til mainstream-skuespilleren Thora Birch, som er kendt fra hovedroller i American Beauty (1999) og Ghost World (2001). 

Deep Throat blev indspillet på seks dage med et budget på omkring 20.000 dollars, men formåede angiveligt at indspille 600 millioner dollars. Hvilket i så fald skulle være uden sidestykke i filmhistorien. 

Men filmen blev produceret af gangsteren Louis ”Butchie” Peraino, og mafiapenge er tvivlsomme tal. At filmen blev et kæmpehit og revolutionerede især amerikanernes syn på porno, er dog uomtvisteligt. 

Porno chic
Filmens humor gjorde porno acceptabel, og medieomtalen af dens popularitet gjorde porno trendy. Pludselig skulle alle i biografen og se Linda Lovelace sutte pik. 

Også de rige og berømte troppede op: Jack Nicholson, Brian De Palma, Martin Scorsese, Frank Sinatra, Truman Capote og så videre. For første gang kunne man gå i biografen og se porno uden at være flov. New York Times beskrev fænomenet som ”porno chic”. 

Det skete dog ikke uden slagsmål med myndighederne. En grotesk serie af forbud, bøder og fængselsstraffe til de involverede filmfolk bidrog til filmens berømmelse. 

Deep Throat var ikke den første hardcore-spillefilm – Blue Movie af Andy Warhol og Mona: The Virgin Nymph kom før – men den åbnede for en stormflod og satte dybe spor i filmbranchen. 

Siden Deep Throat er der verden rundt produceret langt flere pornospillefilm end mainstreamfilm. Da FBI-chefen Mark Felt under Watergate-skandalen havde brug for et dæknavn, kom han til at hedde Deep Throat. I filmen All the President’s Men (1976) spilles han af Hal Holbrook. 

Gennem de tre efterfølgende årtier kom i alt seks sequels. Kun den første af disse er med Linda Lovelace. De tre sidste er instrueret af Ron Jeremy. I 2013 kom dramafilmen Lovelace med Amanda Seyfried i titelrollen og Hank Azaria som Gerard Damiano. 

Vil man se eller gense den oprindelige Deep Throat, bør man undgå den danske dvd-udgivelse fra Another World Entertainment, som indeholder en udgave med ændret lydspor og inferiør musik. 

Omvendt kan det anbefales at holde udkig efter visninger i Husets Biograf, der råder over en original 35mm-kopi, senest programsat i marts 2022.