Artikler

For tag: folkeskole
1 - 10 ud af 20

Bawke

Bawke er en stærk lille film om indvandrerproblematikken, der egner sig godt til undervisningen i filmanalyse, der lægger op til at arbejde med områder som billedkomposition, kameradistance, klipning, farveholdning og brugen af lydsporet.

Bjørno og Bingo

Bjørno og Bingo handler om et venskabs mange facetter. Kommunikationen mellem hovedpersonerne vil være oplagt at inddrage i undervisningsforløbet.

Bror, min bror

Henrik Ruben Genz’ novellefilm og Oscar-prisvinder, Bror, min bror, er et charmerende kærlighedsdrama om det første svære kys, om jalousi og præstationsangst. Og så siger den en del om, hvordan man skruer en spændende historie sammen og viser følelser på film.

Shortlist: Daimi

Kortfilmen Daimi er en magisk-realistisk dannelseshistorie, der fra barnets synsvinkel behandler reaktionen på traumer og sorg. Den vil gøre et stort indtryk på eleverne.

Der er en yndig mand

Novellefilmen Der er en yndig mand er velegnet til et undervisningsforløb på folkeskolens overbygning med fokus på personkarakteristik, brugen af sproget, replikkerne samt symbolbrug og billedsproget. Den kan også lægge op til behandlingen af brug af humor i tekster, film og reklamer.

Drengen i kufferten

Pindsvinedrengen Morten skal være storebror, men han prøver at komme af med sin nye lillebror, da han bliver overset af sine forældre.

For stor

For stor er en blanding af folkeeventyr og cowboyfilm, der retter fokus på den enkeltes pligtfølelse, institutioners hykleri og den yderste konsekvens af massepsykoser.

Grænsen

Grænsen er en fantastisk bevægende og fascinerende film, der spidder og udfordrer vores humanistiske selvforståelse ved at sætte vore grænser for tolerance og medmenneskelighed på prøve. Filmen er velegnet til at træne eleverne i de øverste klassetrin i at skelne mellem indsigt, ansvar og handling, samt at gennemskue egne og andres mere eller mindre skjulte fordomme.

Shortlist: Grantræet

Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie kan fortælles fra forskellige synsvinkler.

Grisen

En afvæbnende bittersød parafrase over det grundlæggende paradoks for den vestlige verdens humanistiske værdisæt: At fundamentalisme i sidste ende må stoppes med magt. Filmen er velegnet til undervisningsforløb, hvor ytringsfriheden diskuteres.

© Filmmagasinet Ekko