Artikler
For tag: undervisningsmateriale
1 - 10 ud af 26
I A Clockwork Orange fra 1971 gør mesterinstruktøren Stanley Kubrick op med et totalitært samfunds undertrykkende vold, men påpeger samtidig, at vold er en uundgåelig del af individet. Filmen er velegnet til såvel næranalyse som overordnede diskussioner.
American Beauty er en bittersød komedie om, hvor vigtigt det er at se det smukke i livet, inden det er for sent. Filmen lægger op til tematiske diskussioner, men dens originale æstetik gør den særlig oplagt til et studie af filmiske virkemidler.
American History X er en barsk samtidsfilm om to unge amerikanske brødre, der finder en identitet i nynazismens symboler. Som debatfilm om ekstremisme og voldsdyrkelse er filmen uforlignelig, og den er samtidig velegnet til en diskussion af vold på film.
Filmatiseringen af Jan Guillous selvbiografiske bestseller Ondskab lægger op til debat om voldens natur. I et eksklusivt interview fortæller Guillou om det svenske skolesystems hykleriske forhold til vold og om, hvorfor hans alter ego skulle være entydigt god på filmlærredet.
Findes der en særligt realistisk stil? Vi undersøger dramaturgi, billeder, klipning, musik, farver og skuespil i Per Flys spillefilm Bænken.
Katrine Philps Book of Miri er oplagt til undervisning i dokumentargenren og præsenterer tilskueren for en digital dannelsesrejse igennem modebloggeren Miris selviscenesættelse og inderste følelser.
Henrik Ruben Genz’ novellefilm og Oscar-prisvinder, Bror, min bror, er et charmerende kærlighedsdrama om det første svære kys, om jalousi og præstationsangst. Og så siger den en del om, hvordan man skruer en spændende historie sammen og viser følelser på film.
Kortfilmen Daimi er en magisk-realistisk dannelseshistorie, der fra barnets synsvinkel behandler reaktionen på traumer og sorg. Den vil gøre et stort indtryk på eleverne.
Novellefilmen Der er en yndig mand er velegnet til et undervisningsforløb på folkeskolens overbygning med fokus på personkarakteristik, brugen af sproget, replikkerne samt symbolbrug og billedsproget. Den kan også lægge op til behandlingen af brug af humor i tekster, film og reklamer.
Thomas Vinterbergs Drengen der gik baglæns fra 1994 er et gribende portræt af en niårig dreng, som mister sin elskede storebror ved en tragisk ulykke. Med sin skildring af uskyldstabet og fantasiens helbredende kraft er filmen et af de smukkeste eksempler på fortællekunst i det korte format.