Artikler

For tag: undervisningsmateriale
1 - 10 ud af 26

Valgaften

Hvordan kan man kalde en film Valgaften, uden at hovedpersonen får stemt? En film, der er kulsort, misantropisk og samtidig hylende morsom? Hvordan kan man lave en film om livsanskuelser på kun elleve minutter? Få svaret ved at se Anders Thomas Jensens geniale kortfilm, der i 1998 vandt en Oscar.

Ernst og lyset

Hvad ville der ske, hvis Jesus vendte tilbage til jorden? Det er den geniale idé i Anders Thomas Jensens Ernst og lyset. Eleverne konfronteres med filmen, dernæst med evangeliernes Jesus. Til sidst skriver de drejebogen til fortsættelsen af filmen.

Drengen der gik baglæns

Thomas Vinterbergs Drengen der gik baglæns fra 1994 er et gribende portræt af en niårig dreng, som mister sin elskede storebror ved en tragisk ulykke. Med sin skildring af uskyldstabet og fantasiens helbredende kraft er filmen et af de smukkeste eksempler på fortællekunst i det korte format.

Ida & Skrubsak

Jesper W. Nielsens trilogi Buldermanden, Lykkefanten og Ogginoggen har klassikerpotentiale. Trilogien beskriver overgangen fra barndom til puberteten og er så filmisk udfordrende, at der er stof til mange timers undervisning.

Interview
16. apr. 2004 | 08:00

At slå eller ikke slå

Filmatiseringen af Jan Guillous selvbiografiske bestseller Ondskab lægger op til debat om voldens natur. I et eksklusivt interview fortæller Guillou om det svenske skolesystems hykleriske forhold til vold og om, hvorfor hans alter ego skulle være entydigt god på filmlærredet.

American History X

American History X er en barsk samtidsfilm om to unge amerikanske brødre, der finder en identitet i nynazismens symboler. Som debatfilm om ekstremisme og voldsdyrkelse er filmen uforlignelig, og den er samtidig velegnet til en diskussion af vold på film.

Fra bog til film

I undervisningen skal eleverne ikke diskutere, hvad der er bedst – bogen eller filmen. I stedet skal de møde gode bøger og gode film og lære, hvordan man fortæller en god historie — både i ord og i billeder.

Harry Potter og de vises sten

Den 11-årige Harrys oplevelser på Hogwarts skole for troldmandsskab er kommet på film. Filmatiseringen af den første bog i J.K. Rowlings serie er velegnet til undervisning i fagene dansk og engelsk, ligesom den er oplagt i et temaforløb om eventyr.

Ska´ vi være kærester?

En Oscar-nomineret perle for børn i alle aldre. Netop fordi filmen er så enkel, er den fremragende til at introducere de grundlæggende filmiske virkemidler og forståelsesredskaber som beretter- og kontraktmodellen.

Bror, min bror

Henrik Ruben Genz’ novellefilm og Oscar-prisvinder, Bror, min bror, er et charmerende kærlighedsdrama om det første svære kys, om jalousi og præstationsangst. Og så siger den en del om, hvordan man skruer en spændende historie sammen og viser følelser på film.

© Filmmagasinet Ekko