Tonemesteren og musikeren giver koncert

Hvordan lyder det egentlig, når man mixer musik til en film? Når musikken skal brydes op i smådele og blandes med reallydene for at tegne det filmiske rum?

Til Copenhagen Architecture Festival kan man den 20. marts klokken 20 høre et bud på processen i Studie 2 i DR’s Koncerthus, når Peter Albrechtsen giver koncert sammen med musikeren Troels Abrahamsen.

Koncert er måske så meget sagt.

Lydoplevelse er den betegnelse, der bliver brugt i festivalens program, der lover en blanding af musik og lydbehandling, der ifølge programteksten ”vil forvandle studiet til et sydende rum af toner og klange”, og ”give publikum en særlig sanselig lytteoplevelse”.

Lydarkitektur
”Med fare for at lyde som en 70’er-musiker tænker jeg på det som en live-opførsel af den jam, der foregår, når man sidder og mikser på en film,” forklarer Peter Abrahamsen, da vi mødes i Peter Albrechtsens lydstudie på Gammel Kongevej.

”Den proces har vi jo haft mange gange. Nu er forskellen så bare, at der er et publikum.”

”For den generation, som Troels og jeg er fra, handler det næsten lige så meget om lyd-arkitektur, som det handler om fortælling. Det er jo det samme, som en arkitekt gør: At finde ud af, hvordan man former et rum,” forklarer han.

”Forhåbentlig kan det også være en ørenåbner for folk. Når man fjerner billederne fra en film, opdager man, hvor meget lyden og musikken betyder.”

Grænseoverskridende
Peter Albrechtsen er uddannet på Den Danske Filmskole som tonemester. I løbet af de seneste måneder har han både modtaget en Robert og en Særbodil for sit arbejde på Christina Rosendahls Idealisten.

Troels Abrahamsen er forsanger i bandet VETO og har desuden udgivet en række soloalbums, senest The Limber Real i februar under kunstnernavnet EXEC.

De to har samarbejdet på film som Supervoksen, Min bedste fjende og dokumentaren Light Fly, Fly High, og det er dette samarbejde, der ligger til grund for koncerten.

”Det er ret grænseoverskridende for mig,” forklarer Peter Albrechtsen, der kommer til at stå på scenen for at live-mixe. ”Jeg spillede i rockband for tyve år siden, men at stå på en scene og prøve at levere de her ting bliver meget interessant.”

”Troels er jo mega hærdet. Men jeg er bare vant til at sidde i et mørkt lydstudie,” tilføjer Peter Albrechtsen.

”Jo, jeg har erfaring,” lyder det fra Troels Abrahamsen. ”Men jeg har kun erfaring med at spille koncerter, hvor man råber ’Hvad så, Roskilde!’ Det her er drejer sig meget mere om performance, om publikumskontakt og om at reagere på det, der sker i lydbilledet.”

Lyde er musik
I ugerne op til koncerten mødes de to jævnligt for at eksperimentere de mange enkeltdele, der på aftenen bliver samlet live til en lydcollage.

For Albrechtsen er det musikalske en central del af tonemesterens gebet.

”Når jeg laver lyd på film, tænker jeg på lydene, som om de er musik. Jeg prøver at arbejde med stemning og rytme og temaer i lyde, som om jeg lavede et musikstykke.”

Det er en særligt vigtig tilgang, når man som tonemester skal få indpasse komponistens score i det samlede lydbillede.

”Man skal være åben for, at det er en proces. At man ikke tænker, at så afleverer man et stykke musik, og så er det præcis sådan, det kommer til at lyde. Når man modellerer musik ind i en film, så ændrer det form.”

Det er netop det, der er hensigten med koncerten. Udgangspunktet er Troels Abrahamsens nye album, der modsat hans tidligere værker er nærmest strippet for instrumentering.

”Det er kun klaver og stemme, dybest set. Der er en åbenhed i lyden på den plade, så man kan lave et lydunivers sammen med den,” forklarer Peter Albrechtsen.

Hakker numre i stykker
For Troels Abrahamsen er sangenes foranderlighed netop pointen med pladen, og derfor er den så velegnet til livekoncerter. 

”I Veto, og i mange af mine elektroniske ting, er fremførslen bundet op på en bestemt lyd og produktion. Men med den nye plade er idéen, at man skal kunne flytte musikken rundt i forskellige omgivelser og videreudvikle den.”

”Vi putter sangene ind i en proces, hvor vi virkelig skal hakke dem i stykker for at få det til at fungere.”

– Hvordan foregår det?

”Vi tager Troels’ numre, og så sidder vi sammen og bygger lydverdener op med de lyde, jeg har samlet igennem femten år,” forklarer Peter Albrechtsen. ”Så tager Troels nummeret, vi fjerner musikken, og så ser vi, hvad der sker, hvis vi kun har vokal til. Eller hvis vi omarrangerer nummeret eller det kører i en anden rytme.”

”Tredje trin er at få tingene sat sammen igen, og på den måde skabes nye kompositioner ud af det eksisterende. Det bliver ikke en traditionel koncert med musik, ophold og klappen. Det bliver ét langt stykke.”

Øret skal være nysgerrigt
Som lydsporet i en film bliver koncerten en symbiose mellem lyd og musik, uden at nogen af delene vinder.

”Det skal ikke være lyd med musik ovenpå eller musik med lyd nedenunder,” forklarer Troels Abrahamsen. ”Det skal ligesom gerne blive én samlet oplevelse.”

Albrechtsen fortsætter:

”Vi laver forløb, der bare er reallyde, og nogle gange er reallydene ude af deres kontekst. Vi kan have toglyde, men så lige pludselig bliver det til insekter, eller vi kan have en motorvej, der så lige pludselig bliver til et hav.”

”Forhåbentlig bliver det en overraskende struktur, der gør, at øret bliver nysgerrigt. Du læner dig mere frem i sædet og bliver mere opmærksom.”

Smukt og voldsomt
Det gælder i hvert fald for stykket, som parret demonstrerer i studiet.

Metaltrætte tog, vindens susen og foruroligende tinnitus-toner opridser lydkulissen, før Abrahamsens oprigtige crooner-vokal byder ind: ”There is no sound as hard as of static …”

Øret når aldrig at få det helt mageligt. ”Hvis det bliver for statisk, bliver det også bare et slumretæppe,” som Peter Albrechtsen forklarer.

Med til det hører også en ildevarslende stemning, der bygger på albummets vintermørke melankoli. Og skulle publikum mod forventning begynde at nikke med hovederne kan Albrechtsen altid gribe til sine brutale lyde: isflager, der knækker, og biler, der dytter én i nakken.

”Der bliver forhåbentlig både noget smukt og noget voldsomt,” siger Peter Albrechtsen om koncerten, der finder sted i DR’s Koncerthus den 20. marts klokken 20.