Action-konge abdicerer tragisk

Det lyder som åbningsscenen fra en film. En mand parkerer sin bil på en bro, kravler over hegnet og springer i døden. Men det er ikke desto mindre det sørgelige endeligt på den britiske instruktør Tony Scotts liv.

Øjenvidner rapporterer, at Scott parkerede sin bil på Vincent Thomas Bridge i San Pedro uden for Los Angeles. Han kravlede målrettet over hegnet og sprang uden tøven ud fra den 111 meter høje bro. Han blev efterfølgende fundet livløs i vandet og erklæret for død.

Med ét blev verden en af sine fermeste action-instruktører fattigere. Tony Scott var englænderen, der – når han var bedst – havde få overmænd i Hollywood, når det kom til filmbyens spidskompetence: ublufærdig underholdning.

Håndplukket til Top Gun
Tony Scott blev født som den yngste af tre brødre i Nordengland i 1944. Egentlig ville han have været kunstmaler, men fulgte i slutningen af 1960’erne sin bror Ridley (manden bag film som Alien, Blade Runner og Gladiator) mod en karriere som reklameinstruktør. I de følgende årtier stod han bag flere hundreder reklamefilm.

Scott tog som sin bror og andre britiske reklameinstruktører springet til spillefilmen. Han debuterede med kammerspillet Loving Memory (1971), hvor et ældre ægtepar kører en ung mand ihjel og derefter minutiøst forbereder hans begravelse.

Med sin registrerende realisme placerer filmen sig direkte i forlængelse af 60’ernes britiske nybølge. Han fulgte i 1983 op med den erotiske vampyr-artfilm The Hunger, der havde David Bowie og Catherine Deneuve i hovedrollerne, men blev et flop.

Nogle af Hollywoods mest indflydelsesrige folk havde dog fået øje på instruktørens talent. 80’er-superproducerne Don Simpson og Jerry Bruckheimer (Flashdance, Frækkere end politiet tillader) havde set Scotts reklame for Saab, hvor en bil kørte om kap med et jagerfly. Og de håndplukkede ham straks som instruktør til deres nyeste projekt: Top Gun.

Fetichistisk jagerfilm
Scott lagde alle artfilm-aspirationer på hylden og fandt dem aldrig for alvor frem igen.

I stedet brugte han sin reklame-erfaring til at fylde Top Gun med fetichistiske optagelser af jagerfly i solnedgange og trimmede mandekroppe i slowmotion. Kombinationen gjorde Tom Cruise til stjerne og filmen til en reklamesøjle for det amerikanske flyvevåben.

Efter successen med Top Gun etablerede Scott sig som en af de helt store action-instruktører i Hollywood. Han udviklede sin karakteristiske, kinetiske stil, hvor kameraet konstant er i bevægelse, og klippene falder i lynhurtigt tempo.

Senere introducerede Scott en meget mættet farvepalette, hvor farverne flyder ud i hinanden.

Det er denne musikvideo-lignende action-æstetik, der har gjort, at Scott ligesom Tarantino og ganske få andre instruktører har fået en særlig stil opkaldt efter sig – en ”Tony Scott’sk” stil, der måske ikke altid bliver brugt som et plusord, men som har været med til at forme den moderne action-blockbuster.

Uden Tony Scott ingen Bad Boys, The Rock eller Transformers.

Selv mødte han kritikerne med afslappede udsagn som følgende:

”Jeg bliver altid kritiseret for at sætte form over indhold, men jeg prøver altid at fortælle mine historier på en anderledes måde.”

Vanvid og paranoia
I de følgende år skabte Scott en række action-klassikere. Han lavede den prestigefyldte efterfølger til Frækkere end politiet tillader og iscenesatte medrivende motorløb i Nascar-filmen Days of Thunder (endnu engang med Tom Cruise).

I 1991 pressede han med The Last Boy Scout, der havde Bruce Willis i hovedrollen, action-ballonen til det yderste – så meget, at den kom til at sætte et kynisk punktum for 80’ernes voldsramasjang.

Heldigvis forstod Tony Scott også selv at følge med tiden, og i 1993 lavede han sin måske mest intelligente film, True Romance, der havde manuskript af Tarantino og passede perfekt til Scott, der gav historien en vellykket følelse af vanvid og paranoia.

Og The Fan fra 1996 med Wesley Snipes og Robert De Niro var en psykologisk præcis skildring af had-kærlighedsforholdet mellem fans og deres idoler.

Samarbejde med Denzel
Mødet med skuespilleren Denzel Washington blev et af de store vendepunkter i Tony Scotts karriere. Washington spillede hovedrollen i instruktørens ubådsthriller Fjenden i dybet (1995), og de indledte et tæt makkerskab med i alt fem film sammen.

Den bedste er Man on Fire (2004), der i visse kredse fremhæves som en action-nyklassiker. Washington spiller en afdanket og fordrukken eks-CIA-agent, der tager et job som bodyguard for en lille pige i Mexico City. Da pigen kidnappes, gør han alt for at få hende befriet.

Bedre end måske nogen anden film inkarnerer den Scotts typiske blanding af hektisk spænding og bramfri patos.

Efterlod selvmordsbrev
Med sin bror skabte han Scott Free Production, der med stort engagement har produceret så forskellige ting som den originale western Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford, tv-serien The Good Wife og koreanske Park Chan-wooks kommende, første film på engelsk, Stoker.

Samarbejdet med Denzel Washington kom samtidig dog til at markere en faldende kurve i Tony Scotts egen produktion.

De to togfilm The Taking of Pelham 1 2 3 og Unstoppable, der blev instruktørens sidste, var gennemsnitlige genrefilm. Man fornemmede en vis metaltræthed og visuel stagnation hos Scott, der før sin død arbejdede på tv-serien Coma og – mere bemærkelsesværdigt – en efterfølger til Top Gun.

Her skulle Tom Cruise vende tilbage til sin glansrolle som jagerpiloten Maverick.

De planer er nu bremset under tragiske omstændigheder. Hvorfor Tony Scott valgte at tage sit liv, står endnu ikke klart. Det spekuleres i, at han led af en depression, og politiet oplyser, at der er fundet et selvmordsbrev på instruktørens kontor.

Tony Scott blev 68 år og efterlader sig kone og to børn.