Adams æbler: Årets største danske film
Adams æbler har rundet 346.000 solgte billetter og overhaler dermed Solkongen som årets største danske publikumssucces.
Anders Thomas Jensen, der både har skrevet og instrueret Adams æbler, overhaler på en måde sig selv. Han har nemlig også skrevet manuskriptet til Solkongen, som er instrueret af Tomas Villum Jensen.
Også internationalt er der interesse for Anders Thomas Jensens sorte humor. Adams æbler er netop udtaget til den officielle konkurrence ved Toronto Festivalen, der anses for den vigtigste festival på det amerikanske kontinent. Filmens distributør, Nordisk Film, spår et langt festivalliv for Mads Mikkelsens ukuelige præst og hans sære slæng af tabere. Herhjemme kan filmen stadig ses i en halv snes biografer.
Kommentarer