Afsked med direktøren for det hele

Filmbranchen har sans for drama. Glæde, vrede, tårer, latter, jubel. Og der var det hele, da dansk films "Godfather" - Henning Camre, adm. direktør for Det Danske Filminstitut - i går takkede af med en stor afskedsreception i Filmhuset.

Flere hundrede filmfolk var mødt op, og toast masteren Vinca Wiedemann, kunstnerisk leder af New Danish Screen, havde med et debatindlæg i Politiken dagen forinden sørget for et dramatisk set-up efter alle kunstens regler.

"De fleste har indtrykket af, at det kommende chefskifte var begrundet i et naturligt generationsskifte. Vi, der har fulgt processen på nærmere hold, ved, at virkeligheden er mere brutal: Vi er i øjeblikket vidne til en voldsom og destruktiv ændring af Danmarks filmpolitik, og det ville være bekvemt, hvis Henning Camre var ude af billedet," skrev Vinca Wiedemann med slet skjult adresse til kulturminister Brian Mikkelsen og Filminstituttets bestyrelsesformand, Morten Hesseldahl.

Manden der ikke lod sig nøje
Netop de to herrer havde den noget utaknemmelige rolle at være dagens to første talere, og det tacklede de begge med godt humør og smil på læben. Brian Mikkelsen fremhævede Camre som indbegrebet af dansk films succes, en stærk og visionær leder for Filminstituttet (i årene 1998-2007), med sans for kvalitet og en evne til at tænke i sammenhænge og helheder. Og ministeren glædede sig til at se, hvad Camre kunne udrette i sin nye stilling som leder af Think Tank, der skal udvikle europæisk film, så den bliver mere konkurrencedygtig.

Morten Hesseldahl kaldte Camre for "manden der ikke lod sig nøje". "Du har formået at gøre filmkunst til noget næsten særligt dansk, og i kraft af dine visioner har du sikret, at filmen er blevet det seneste årtis vigtigste kulturelle udtryksform i Danmark," sagde Hesseldahl, som også kom ind på et af Camres mere berygtede karaktertræk.

"Jeg har taget adskillige uddannelser, men jeg er aldrig blevet taget så meget i skole, som efter at jeg lærte Henning Camre at kende. Det kan man selvfølgelig godt blive lidt stødt over, men sagen er, at hvis et menneske ved noget, vil noget og samtidig evner at samle tankerne i klare visioner, så er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at tøjle sit tålmod over for mindre ånder. For det må man sige om Henning: Han har meget svært ved at skjule, når han står over for en idiot," sagde Hesseldahl til stor moro for forsamlingen.

Smilets pris
68-årige Henning Camre startede som filmfotograf, men det var som rektor for Den Dansk Filmskole fra 1975 til 1992, at han for alvor gjorde sig gældende. Sammen med manusleder Mogens Rukov skabte Camre, hvad der ofte bliver kaldt "verdens bedste filmskole".

Flere talere gik tilbage til filmskoletiden. Filminstruktøren og vennen Anne Wivel holdt en lang, men meget smuk tale, og filmproducenten Peter Aalbæk Jensen hyldede Camre som en storslået modspiller og slagsbror. "Men sur har du kraftedeme altid været," sagde Aalbæk, der som elev på Filmskolen først efter halvandet år fik noget, der mindede om et smil fra den strenge rektor. Aalbæk blev så glad, at han indstiftede Smilets pris til Camre i form af en masonitplade med ordene: "Til vores allesammens far som tak for, at du gjorde 1984 til smilets år."

"Jeg smiler skam - man kan bare ikke se det," replicerede Camre i sin bevægede takketale i går.

Angst for ordet "stat"
Den kommende direktør, Henrik Bo Nielsen, holdt sig klædeligt i baggrunden, men ellers var der trængsel om at komme til talerstolen, og der var en munter, men også vemodig stemning af, at en æra var forbi. Flere talere udtrykte tillid til den kommende direktør, men der var bekymring for, at regeringens modvilje mod staten og smagsdommere kan skade dansk film, der med Camre i spidsen har været ledet af et stærkt og fagligt kompetent Filminstitut.

"Nu har Lars von Trier og Vinca Wiedemann de senere dage malet et pessimistisk billede af konspirationer, der vil have en destruktiv virkning for dansk film. Jeg må sige, at jeg til dels deler deres bekymring," sagde filminstruktøren Jørgen Leth og tøvede et kort øjeblik, hvorefter han strøg forbeholdet "til dels".

"Jeg kan ikke forstå den hårde ideologisering af diskussionen af dansk film. Det chokerer mig at se, at man er i gang med at demontere Danmarks Radio. Det chokerer mig, at der foregår en mistænkeliggørelse af alt, hvad der har noget med ordet 'stat' at gøre. Jeg er sgu ikke socialist eller tilhænger af statsproduktion, men det er dog en fantastisk angst for, at der foregår noget fornuftigt i staten. Og når DR kan brydes ned på så kort tid, så bliver man nervøs - også for Det Danske Filminstitut og for dansk film," sagde Jørgen Leth og høstede stort bifald.

Dansk filmtema
Jørgen Ramskov, producent for Nimbus Film, anslog en mere optimistisk tone: "Drenge og piger, al denne jammer! Selvfølgelig er det fint, at vi kniber en tåre og får fyldt en gulvspand, men Henning har skabt nogle formidable rammer, og hvis vi ikke kan få det til at køre, så er det vores egen skyld. Lad os se fremad!"

Det er netop, hvad vi vil gøre i næste nummer af EKKO (på gaden 15. august), der har temaet Dansk film, hvad nu? Vi tager et kig på dansk film nu, som den ser ud for kunstneren, producenten, (eks)konsulenten, kritikeren, journalisten og ministeren.

Vi spørger: Er der en tendens til kommerciel mainstream og business as usual? Formår Filmskolen at finde de rigtige talenter, og er der plads i det danske system til at holde dem til ilden? Har den gyldne Dogme-generation fra 90'erne nået modenhedens afklarede mesterskab, eller er de ved at køre træt?