”Ahhh … emmm … oh, my God”

Efter at være blevet nomineret og forbigået fem gange til en Oscar og fem gange til en Golden Globe, lykkedes det omsider for Kate Winslet at trække ikke bare én, men to Golden Globes i land.

Søndag aften vandt hun både en Golden Globe for sin birolle i Stephen Daldrys The Reader og for sin hovedrolle i Revolutionary Road, der er instrueret af ægtefællen Sam Mendes.

Kvinder på randen af sammenbrud
”I’m sorry … Anne, Meryl, Kristin … oh, God… who’s the other one … Angelina!”

En stakåndet og skælvende Kate Winslet havde svært ved at finde ordene og holde styr på konkurrenterne (Anne Hathaway, Meryl Streep, Kristin Scott Thomas og Angelina Jolie), som hun ellers så storsindet forsøgte at inkludere i en takketale, der allerede har indskrevet sig i historien.

Den var helt deroppe på niveau med den stortudende Halle Berrys Oscar-tale i 2002, hvor hun vandt for Monster’s Ball. Der er dog stadig et stykke op til Julia Roberts’ arrogante skandaletale i 2001, hvor hun glemte at nævne den arbejderklasseheltinde, som hun portrætterer i Erin Brockovich. 

For da slet ikke at tale om Sally Fields massivt pinlige ditto fra 1985: ”You like me ... right now … you like me!”

Følelsesstyrt
Disse takketaler er det stof, som gode prisuddelinger er gjort af, og Kate Winslet leverede i søndags med bravur det uforudsigelige følelsesmæssige styrt, som giver det der extra something.

Den 33-årige skuespiller fra Australien er en atypisk Hollywood-stjerne. Hun spiller ofte hverdagsagtige, stærke kvinder. Hun er sensuel, men ikke på den retoucherede Hollywood-agtige måde. Hun er et erotisk menneske, ikke en sexet stjerne.

Kate Winslet slog allerede som attenårig sit navn fast, da hun spillefilmdebuterede i Peter Jacksons morbide teenagedrama Heavenly Creatures fra 1994. Året efter medvirkede hun i Ang Lees Fornuft og følelse, og i 1996 vandt hun nye fans som den cigaretrygende mandebedårer i Michael Winterbottoms opsigtsvækkende gode Thomas Hardy-filmatisering, Jude.

Naturlig nøgenhed
Men det store, folkelige gennembrud kom med Titanic i 1997, hvor hun på det synkefærdige skib har en passion d’amour med Leonardo DiCaprio – samme DiCaprio, hun spiller over for i Revolutionary Road og i søndagens tale erklærede sin store kærlighed til.

Ekkos mand i Hollywood, Ray Arco, mødte i 2007 Winslet i forbindelse med Little Children. Her talte hun om sine mange nøgenscener, blandt andet i Jane Campions erotiske Holy Smoke (1999). Scenerne har vakt opsigt, men ikke skadet hendes omdømme. Tværtimod. 

”Fysisk er vi jo alle ens, og nøgenhed er en naturlig ting, så hvorfor ikke på film, især hvis det kan være med til at formidle en troværdighed og realisme,” argumenterede Winslet.

Holocaust giver Oscars
Det skal blive spændende at se, om hun kan vinde den Oscar, som hun har været tæt på så mange gange.

Oddsene er gode. I hvert fald hvis man spørger Kate Winslets vulgære alter ego, som optræder i et afsnit af Ricky Gervais’ britiske satireserie, Extras. Kate Winslet spiller her Kate Winslet, der udelukkende laver film for opmærksomhed og Oscars, og ifølge dette alter ego skal man bare lave en Holocaust-film, så vinder man en Oscar.

”Schindlers-bloddy-list, The Pianist – Oscars coming out of their ass,” siger Kate Winslet i rollen som sig selv.

Og i Oscar-kandidaten The Reader spiller hun ironisk nok en tysk kvinde, der med en fortid som sadistisk vagt i en koncentrationslejr under Anden Verdenskrig har hundredes liv på sin samvittighed.

Tummelumsk tale truer
Golden Globe Awards er de udenlandske filmkritikeres (The Hollywood Foreign Press Association) pris i USA. Uddelingen af de gyldne kugler plejer at være et pålideligt forvarsel om, hvem der vinder ved The Academy Awards.

De nominerede til Oscar’en bliver offentliggjort i næste uge, og der skulle være gode chancer for endnu en tummelumsk tale fra Kate Winslet på Oscar-aftenen den 22. februar.