Album

Når DR blænder op for miniserien Album, får seerne mulighed for at følge Martin, Jon og Lars på rejsen fra drenge til mænd i årene 1970 til 2001.

Dermed skriver Album sig ind i rækken af tv-krøniker og lægger sig som sidste brik i den periodeskildring, der starter med Matador (1929-1947) og fortsættes af Krøniken (1949-1973). Og evnen til at skildre Danmark i intimsfæren i en tid i forandring har serien uden tvivl til fælles med de store forgængere.

Til gengæld adskiller Album sig markant fra de folkelige nationalklenodier ved sin komprimerede form og den absolutte mangel på feel good-elementer.

Erindringer og sanser
Kimen til tv-serien blev lagt i 2002. Benn Q. Holm udsendte romanen Album, der handler om den generation, der blev født i starten af 1960'erne (dvs. hans egen) og siden fik det lidet flatterende navn, Nå-generationen.

Denne roman lå på gavebordet, da Helle Joof fyldte 40 samme år. Og hun blev så begejstret for historien, at hun på stedet besluttede sig for at fortælle den i levende billeder.

"Jeg følte mig set og genkendte forskellige situationer. Benn er forrygende til at beskrive stemninger. Hvordan man står på en bestemt måde og fornemmer ting omkring sig. Det er jo sådan, erindringer er — bundet op på sanser. Nogen går forbi én med en brise af en bestemt parfume, og så vælter det ind med billeder, og man er hensat til 1984. Så jeg blev meget vakt," fortæller Hella Joof, der efter endt læsning spurgte Benn Q. Holm om lov til at gå i gang med projektet.

Forelsket i bogen
Benn Q. Holm var ikke ubekendt med filmbranchens interesse. Han har tidligere solgt filmoptioner til sine romaner, uden at der indtil da var kommet noget konkret ud af det. Men han havde gjort sig nogle overvejelser omkring filmatiseringer.

"Det er fantastisk, at en bog får noget ekstra liv gennem en filmatisering. På den anden side sker der tit det absurde, at filmen bliver mere kendt end bogen. Når man siger Den store Gatsby, tænker folk på Robert Redford i sit hvide jakkesæt. Det er nok de færreste, der ved, at F. Scott Fitzgerald skrev den. Der sker nogle mærkelige proportionsforvrængninger," mener Benn Q. Holm.

Efter sine tidligere flirts med filmbranchen har Benn Q. Holm lært at tage henvendelser med "en hel pose salt", fordi der i hans optik forekommer at være en del lykkeridderi i at skaffe sig optioner i tide. Men henvendelsen fra Hella Joof virkede anderledes seriøs, og hendes begejstring blev udslagsgivende for Benn Q. Holms tilsagn.

"Det tiltalte mig meget, at hun ville følge romanens idé og ikke fokusere på nogle personer frem for andre. Eller skrive to personer sammen til en, som man jo tit ser. Det er rart, at der ikke kommer nogen og river tæppet væk under den roman, man har skrevet. Det vigtige for mig er, hvorfor folk egentlig vil filmatisere. Er det for at tjene penge, eller fordi historien siger dem noget? Hella var blevet forelsket i bogen, og det er rigtigere for mig, end at nogen mener, ens historie har potentiale til at sælge mange billetter," fortæller Benn Q. Holm.

Asken af 68-oprøret
I Album skildres tre vidt forskellige familier, som undervejs krydser hinandens spor. Familien Olufsen er aktive på den politiske venstrefløj, men har lidt svært ved selv at leve op til parolerne. Familien Rolsted udgør modsætningen med den entreprenante far i spidsen, der tager for sig af livets goder uden synderlige hensyn til sin kone og sine børns behov. Mellem disse yderpunkter står familien Lund Jensen, den prototypiske middelklassefamilie, hvor man passer sine ting og sine børn.

Historiens centrum er de tre sønner - Jon, Lars og Martin - som vi følger fra deres barndom i 70'erne, gennem de svære teenageår i 80'erne og til de er voksne mænd på vej ind i det nye årtusind. Undervejs må de lære at håndtere begær, penge, kærlighed, familiebånd og finde ud af, hvad de i virkeligheden skal stille op med alle de muligheder, der ligger lige foran dem - og så alligevel ikke!

Altså tre repræsentanter for den generation, der voksede op på asken af 68-oprøret, hvor normerne faldt. Det var dem, der måtte forholde sig til oliekrise, fattigfirsere, adgangsbegrænsning og ungdomsarbejdsløshed, mens atomtruslen lurede; dem, som måtte definere sig selv uden hjælp fra en selvoptaget forældregeneration.

Rødstrømper og konebytning
"Historien om barndom og ungdom er i mit liv rimelig trist," siger Hella Joof. "Man læser jo om folk, som har haft en vidunderlig barndom ovre i Jylland, hvor de løb rundt og fangede sommerfugle. Jeg husker den mere som flad. Der var så megen venten. Jeg kunne godt tænke mig at gå tilbage og fortælle den rigtige historie med nuancer. At vise både mine forældres og min datters generation, at sådan her var det dengang."

"Folk husker tilbage på en tid med konebytning, lårkort, pornoens frigivelse og rødstrømper, og det er da også skideskægt at se på billeder nu," fortsætter Hella Joof.

"Men det var ikke nødvendigvis så sjovt, hvis det var ens egne forældre, der rodede for meget rundt. Det havde også en bagside. Og i den småborgerlige middelklasse, hvor jeg kommer fra, var der simpelthen så mange tabuer."

Fra bog til tv-serie
Det sker ikke ofte, at en dansk roman danner forlæg for en tv-serie. Men der findes enkelte moderne eksempler: Leif Davidsens Den serbiske dansker blev til en miniserie i 2001, og svensk tv har for nylig omsat Hanne Vibeke Holsts Kronprinsessen og Kongemordet til tv-fiktion.

Arbejdet med at omdanne Benn Q. Holms 572 sider lange roman til en serie manuskripter blev lagt i hænderne på Bo hr. Hansen, som Hella Joof også samarbejdede med omkring pusher-komedien Fidibus. Han har tidligere forvandlet romanen Kunsten at græde i kor til filmmanuskript.

Romanen har skulle modelleres ind i en ny dramaturgisk form og i dette tilfælde blive til fem afsnit, der skal fungere både selvstændigt og som en helhed. Det blev ikke nemmere af, at Album som roman er fyldt med indre monologer, subjektive oplevelser og skiftende synsvinkler, for kravet i en tv-serie er groft sagt dialog, dialog, dialog.

"Bo har formået at skrive bogens indhold ud i replikker og handlinger. Nærmest som en billedhugger, der så Benns bog som et stykke marmor og så har skåret fra, til vi havde den rigtige form. Jeg har kun sat få røde streger i hans manuskripter, for if it ain't broken, why fix it?" siger Hella Joof om sit uproblematiske samarbejde med manuskriptforfatteren.

Afkald på babyen
Som ophavsmand havde Benn Q. Holm vetoret mod eventuelle udskejelser i manuskriptet. Han læste dem dog først, da de var næsten færdige, og også hans input var minimale.

"Yuppiedrengen Ulrik Kruse havde på et tidspunkt tendens til at blive en parodi, og det var synd, når de andre karakterer er meget solidarisk skildret. Så jeg var på et tidspunkt inde og sige: 'Pas lige på ikke at gøre ham her for led.' Men ellers havde jeg det sådan, at nu må man respektere, at det er Bo og Hellas. Jeg gik mest ind i faktuelle ting, for eksempel i scenen, hvor Bo havde skrevet, at Lund Jensen skal have fjernsynet med i sommerhus, så de kan se Tipslørdag. Bo ved ikke så meget om fodbold, for det program var slet ikke på skærmen om sommeren," siger Benn Q. Holm, der selv er mere end almindelig passioneret fodboldfan.

Selv om intentionen ikke var at lave om på forlægget, gør overførslen fra et medie til et andet en stor forskel. Der er flere samtaler og møder mellem karaktererne i serien, der ikke finder sted i bogen. Og en divergens i detaljerne, som andre forfattere måske ville have det svært med.

"Selvfølgelig skal der sluges nogle kameler. I romanen havde jeg gjort meget ud af at lade folk bo lidt uden for Valby bakke. Olufsen-familien bor i Århus i romanen, og det er lavet om. Men når jeg ser serien nu, er det lige før, jeg selv har glemt, at en del af historien egentlig foregik i Århus. Der går ikke noget tabt ved det. Det er stadigvæk en serie, der kommer ud i krogene både geografisk og socialt, og det er jeg glad for. Jeg kunne godt sidde som en krakilsk forfatter og insistere på, at de skal bo i Århus for at få et bredt Danmarksbillede, og så havde det kostet fire millioner ekstra. Men for mange kokke fordærver maden, så hvis romanen er ens lille baby, må man lade være med at sælge den, "siger Benn Q. Holm.

Romanens univers udvides
Det litterære og det filmiske har selvsagt hver sin force. Romanen lader sin læser komme helt ind i hovedet på de enkelte karakterer. Til gengæld kan man, ifølge Hella Joof, ved overførslen til levende billeder skabe en udvidelse af romanens univers.

"I serien bliver vi mere alvidende, fordi vi ser totaler af en situation, hvor vi kan se, hvordan mange mennesker har det på en gang. Når Benn lader os se tingene fra Vilhelm Rolsteds synsvinkel i bogen, så går det hele jo godt. Men når jeg klipper ind i nærbilleder, kan vi se, at hans kone ikke har det særlig godt, at de bor grimt, og at børnene bliver overset. Det oplever Rolsted ikke selv. På den måde får jeg lov at fortælle hele historien."

Hellas tone
Hella Joof har både som skuespiller og instruktør gjort sig stærkt bemærket på det humoristiske felt. Derfor virker koblingen af den melankolske roman og en instruktør med hang til komedie muligvis lidt spøjs i nogles øjne. Men Benn Q. Holm var ikke bange for, at Album skulle blive komediepræget i Hellas bearbejdning.

"Album er en ret dyster historie, så at der nu er blevet lidt sort komedie visse steder, synes jeg egentlig kun er godt. Når jeg ser Album, bliver jeg lidt forbavset over, hvor trist meget af det er," siger Benn Q. Holm.

Tidsbilledet i Album, med alt fra buksedragter og falske øjenvipper til hessiantapet og broderet klokkestreng, bringer jævnligt smil frem undervejs, men ellers er det tragikomisk latter og rørende momenter, historien oftest fremkalder. Ifølge Hella Joof ligger den tone tættere på hendes eget univers end den komiske, hun ellers er kendt for.

"Min opvækst var ikke specielt glamourøs. Så hele min klangbund er som i denne her tv-serie. Hele mit behov for at lave skæg i gaden - og det har jeg stadig - kommer af, at man måske ikke har haft det så skideskægt altid. Jeg var virkelig længe om at komme i gang med at have et godt liv, så når jeg har lavet komedier, har det meget været et behov for at ha' det sjovt selv. Der er en dualisme mellem det melankolske og det sjove, som er spændende at arbejde med, og det er de samme muskler, man bruger til begge dele."

En ekstra dimension
Oplevelsen af at se sit roman-univers i levende billeder har i sagens natur været helt speciel for Benn Q. Holm, og der var selvfølgelig en vis angst forud for første gennemsyn. Det var her, at det skulle vise sig, om tilliden blev honoreret, og om romanens ånd var indfanget.

"Det er jo svært at forklare andre, hvordan ens romanpersoner ser ud i ens hoved, og selv om man har et indre billede, er det aldrig fast. Jeg synes, Bo og Hella har ramt det godt. Personer som Lars og Vilhelm Rolsted har folk snakket meget om, når de har læst romanen. Nu er jeg glad for, at der er flere, der får mulighed for at møde dem. Det hele får en ekstra dimension, og på den måde er jeg frygtelig lykkelig for den her filmatisering," siger Benn Q. Holm.