”Paul Simon er lyden af mit liv”

Klubkunstneren Cyril Remix hitter med en småblasfemisk techno-version af Paul Simons ikoniske The Sound of Silence, og samtidig er der kommet en dokumentar om Simon & Garfunkel-musikeren.

Sammenfaldet med den virale TikTok-sensation morer instruktøren Alex Gibney, da han bliver gjort opmærksom på tilfældet en regnvåd eftermiddag i hjertet af København under Cph:Dox.

”Det var ikke derfor, jeg lavede filmen, nej,” siger han og sender mig et af sine sjældne smil, som jeg endnu ikke ved, at der er langt imellem.

”Paul Simon så min film Sinatra: All or Nothing at All, selv om han egentlig har et ret anstrengt forhold til Frank Sinatra. Sinatra har nemlig lavet et cover af Simon & Garfunkels Mrs. Robinson, somPaul ikke kan udstå og har forsøgt at få bandlyst.”

”Men da Paul så min film, og rent faktisk kunne lide Frank Sinatra i den, så var det ligesom godt nok til, at han turde invitere mig til at komme forbi hans studie.”

I 2019 vågnede singer-songwriteren en nat efter en drøm, hvor han fik idéen til et helt album, som amerikanske Alex Gibney har fulgt indspilningen af.

Det er nu blevet til den tre en halv time lange In Restless Dreams: The Music of Paul Simon.

Friktion skaber bevægelse
Den ekstremt produktive dokumentarist er tidligere gået i clinch med den amerikanske hær i den Oscar-belønnede Taxi to the Dark Side, den katolske kirke i Mea Maxima Culpa: Silence in the House of God, Scientology i Going Clear og grotesk børsgrådighed i Enron: The Smartest Guys in the Room.

Der er mildest talt langt fra amerikansk kapitalisme, religiøst magtmisbrug og regeringssanktioneret tortur til den folkekære 82-årige Paul Simon.

”Jeg laver ikke film for at sige noget om USA,” lyder det bestemt fra Alex Gibney, der taler påfaldende afmålt, som om han løbende redigerer i sine sætninger, så kun essensen ytres.

”Jeg har set det bedste og værste af mit land, og mine værker – uanset om de handler om politik, religion eller musik – er glimt af, hvad der rører nationen.”

”Grunden til, at amerikansk kultur er så fremtrædende og nærmest aggressiv, er, at den bunder i konflikten mellem rig og fattig, hvide og sorte. Ud af friktionen kommer bevægelser, og intet er mere vigtigt for kunst end bevægelse.”

Spiritualitet og skabelse
Alex Gibney lader hænderne følge en usynlig strøm fra side til side.

”Jeg er 70 år, og Paul Simon er lyden af mit liv. Det er sjældent at have en kunstner, som har været aktiv – og stadig er det – i løbet af de begivenheder, som er sket i USA siden hans musikalske debut i 1956,” fortsætter instruktøren.

”Til at starte med troede jeg, at jeg bare lavede en musikfilm om ham. Men det gik op for mig, at Pauls liv og tekster handler om fortiden og nutiden, spiritualitet og skabelse. Nu står manden selv ansigt til ansigt med sin egen dødelighed, og det er værd at høre, hvad han har at sige om de ting, han har set.”

Paul Simon har til sit femtende og måske sidste album ledt efter lyde, som trænger ind i underbevidstheden. Han bruger himmelske korsangere med ekko fra kirkerum og stryger hvalknogler over gamle gongonger.

”Han har fået en mere meditativ stil end før, og jo mere man lytter, desto mere gennemborer hans lyd dig. Den synker ind i dine knogler og får dig til at føle, at du flyder gennem en drøm.”

Det godes kamp
Alex Gibney er i København for at præsentere sin nye film og give en masterclass i den dokumentarisme, han er verdenskendt for at mestre.

Jeg griber fat i titlen In Restless Dreams og spørger, hvad der giver Gibney urolige drømme. 

”Øh,” siger han lidt forbavset. ”Altså jeg har faktisk nogle ret intense mareridt, som holder mig vågen de fleste nætter.”

Gibney trækker henkastet på skuldrene, hælder nyt vand i glasset.

– Hvad handler de om?

”Monstre – det føles, som om jeg er i en konstant kamp om natten. I den drøm, jeg oftest har, er jeg i et stort hus sammen med min familie og alle mine venner. Men der er en vampyr, som gemmer sig i skyggerne.”

”Mine nærmeste bliver bidt og forvandles til en vampyr. Til sidst er der kun mig tilbage, og så er jeg efterladt med det store spørgsmål, om jeg bør overgive mig og tilslutte mig dem, eller om jeg bør blive ved med at kæmpe imod.”

”Så vågner jeg og tænker videre over den store, eksistentielle beslutning: Skal jeg lade mig bide, ligesom monstrene gerne vil have, eller skal jeg fortsætte med at holde ud alene?”

– Det dilemma kan man læse meget ind i. Især når det kommer fra en amerikaner!

”Det kan man i hvert fald,” siger han og smiler ad mig. ”Jeg er vokset op i et katolsk hjem, men jeg tror ikke på noget. Men de sidste par år er jeg blevet mere interesseret i spiritualitet. Ligesom Paul Simon er.”

”Jeg er inspireret af idéen om at opnå en form for zen. Ikke apati, men accept af, hvad der foregår omkring mig. Det tror jeg er en nyttig ting at kunne, når det ser så dystert ud hjemme i USA.”

”Samtidig med accepten vil jeg også gerne bibeholde min sans for, hvad der er godt og ondt. Og fortsætte med at kæmpe det godes kamp.”

– Er det derfor, at du ikke bare giver op og tilslutter dig vampyrerne?

”Præcis,” siger han og kigger mig i øjnene. ”Men selv om jeg er træt, er der ingen fare. Jeg giver ikke op. Jeg har stadig en krans af hvidløg, helligt vievand og en spidset træpæl lige ved hånden.”

Business er ny religion
Om godt 200 dage har man i Alex Gibneys hjemland udpeget, hvem der i de næste fire år skal have posten som øverstbefalende for verdens største supermagt. Det bliver endnu en kamp mellem Biden og Trump.

”Vi befinder os i en tid, hvor flertallet har enormt meget at sige i debatten og historieskrivningen. De enkelte magtfulde menneskers handlinger har altid været vigtige, men magtforskellene er de seneste årtier blevet mere ekstrem,” siger Alex Gibney. 

Han er i gang med en dokumentar om verdens tredjerigeste mand, Elon Musk, men den har jeg på forhånd fået streng besked om ikke at spørge ind til

”Dem, der sidder i toppen, udvikler sig i øjeblikket i folks bevidsthed til noget, der er larger than life, fordi de er så almægtige. Det er en skræmmende tendens,” fortsætter instruktøren.

”Forretningsmænd har opnået religiøs status. De får folk til at tro, at de er helt fantastisk geniale, og at de fortjener al deres rigdom.”

”Det er lidt som Scientology, men her handler det bare om politik og business. Der er i dag en blind tro på de forretningsfolk, som styrer verden. Og forretningsfolkene er upåvirkede af rationel analyse og fornuft. Det eneste, der er vigtigt for dem, er at gro i styrke og magt.”

”Den nye religion er business. Det er den kirke, vi alle tilbeder i.”