Alkohol sætter ordet frit

Sidste år var Thomas Vinterberg i Cannes med Jagten, der blev hyldet og præmieret med en pris til Mads Mikkelsen for bedste hovedrolle.

I år er han tilbage på Rivieraen, men denne gang i en anden rolle, nemlig som juryformand for Un Certain Regard, hovedkonkurrencens lillebror, hvor det ofte er de nye og unge talenter, der dominerer.

Og da vi spørger ham, hvordan det går i Cannes, er det ikke de seriøse forretningsmøder, de flamboyante fester eller diskussionerne i juryen, han fremhæver som det første. Det er derimod noget, der tilsyneladende kun sjældent er en travl og eftertragtet instruktør forundt.

”Det er en fornøjelse at se film hver dag!” siger Thomas Vinterberg.

”Det er jeg meget glad for helt personligt. Især fordi det er film på det niveau, som man ser i Un Certain Regard. Når man som instruktør står midtvejs i sit liv, skal man forsøge at undgå gentagelserne – at udvikle sig hele tiden. Og der er det rigtigt sjovt at se film af folk, der er på et andet sted i deres liv og karriere.”

Jagten på øjeblikke
Vinterbergs jury består af i dansk sammenhæng ubeskrevne blade som den kinesiske skuespiller Zhang Ziyi, den spanske producer Enrique Gonzalez Macho, den franske skuespiller Ludivine Sagnier og lederen af Rio Film Festival, Ilda Santiago.

De har de sidste ni dage set to film om dagen og hver dag over frokosten samlet op på oplevelserne og diskuteret, hvad der bør honoreres, og hvad der ikke bør. Men kan de blive enige?

Der går et par sekunder, før svaret kommer.

”Jaaa. Det kan vi. De interne samtaler må jeg dog hellere holde for mig selv. Men det er en god jury.”

– Så du de andre jurymedlemmers film på forhånd for at lære dem at kende?

”Nej, det skal man være filmkritiker for at have tid til. Men jeg undersøgte, hvem de var, og hvor de kom fra, og så tilegnede jeg mig noget viden om dem, da jeg ankom til festivalen.”

– Siger man også ja til en opgave som jurymedlem, fordi man så får et tættere forhold til Cannes-ledelsen?

”Min egen motivation er at honorere og deltage i verdens stærkeste filmfestival. Det er ærefuldt at blive spurgt. Det er en festival, der gør to modsatrettede ting, som i forening står meget stærkt. Den beskytter og forsvarer den sårbare og modige filmkunst. Og så har den svøbt det ind i et lag af glamour. Det er meget unikt og stærkt.”

”Vi kunne mærke festivalens betydning med Jagten, som havde fået et andet liv uden Cannes. Det samme kan man se på Triers film.”

– Du har sagt, at man som instruktør søger efter øjeblikke og karakterer, der bliver stående. Har du selv oplevet det blandt de film, du har set hernede?

”Jeg vil helst ikke udtale mig om filmene,” siger han først – men kan et par minutter senere alligevel ikke dy sig:

”Nu var jeg lidt nærig i mit svar før. For der er helt klart øjeblikke, der er blevet stående!”

Skide fuld og store bedrifter
Forleden kunne branchebladet Screen fortælle, at Vinterberg skal instruere filmen Drinking, der skal handle om alkohol og drukkultur – og ikke umiddelbart med en negativ synsvinkel.

– På de sociale medier kunne man hurtigt se kritiske røster, der stillede spørgsmålstegn ved en film, der vil hylde alkoholens potentiale. Hvad siger du til det?

”Vi vil vise mange sider af alkohol. Alle ved, at det er vanedannende og giftigt, men vi må også anerkende, at næsten alle drikker alligevel, og at der er en grund til det. Det sætter ofte ordet frit, det gør rummet større og får folk til at kigge sig mindre over skulderen og gennemføre bedrifter, de ellers ikke ville have gjort, hvis de ikke var skide fulde.”

”Churchills bedrifter i Anden Verdenskrig blev for eksempel grundlagt på et temmelig gennemført forbrug af alkohol.”

Cognac ved computeren
– Har du selv brugt alkohol til at øge kreativiteten?

”Ikke så meget. Mit liv er lidt for kontrolleret til, at jeg kan kalde mig selv alkoholist. Så det bliver ikke til meget mere end et glas cognac ved siden af computeren. Men mange af de største personligheder, jeg kender og har kendt, har været storforbrugere af alkohol.”

– Hvem?

”Det får du mig ikke til at sige her – men du kan jo kigge dig omkring og se, hvem jeg omgiver mig,” griner instruktøren.

– Du skal skrive filmen med både Anders Thomas Jensen og Tobias Lindholm. Det virker lidt usædvanligt at have to så stærke manusforfattere om bord. Hvordan griber I det an?

”Det er stadig meget tidligt i forløbet, faktisk næsten for tidligt til rigtigt at snakke om det. Jeg kan bare ikke lade være, fordi jeg er så begejstret for det. Men vi holder møder og spiser smørrebrød, drikker cola light og taler om, hvad det skal være for en historie. Selve skriveproces er vi slet ikke nået til endnu.”

Skriver som cykelløb
Thomas Vinterberg har da også to andre projekter, der står først for.

Det ene er en filmatisering af Thomas Hardys roman Far from the Madding Crowd, der med et budget på 100 millioner kroner bliver instruktørens første Hollywood-film – hvis den vel at mærke får grønt lys af produktionsselskabet Fox Searchlights.

”Jeg har hele min familie med i Cannes, fordi jeg prioriterer at have tid med dem nu her. Hvis Far from the Madding Crowd går igennem, skal jeg være væk et halvt år,” siger han.

Det andet projekt er den danske Kollektivet, hvis manuskript Vinterberg og Tobias Lindholm ikke er så langt fra at færdiggøre. Vinterberg og Lindholm samarbejdede også på Submarino og Jagten.

”Vi har udviklet et system, vi er rigtigt glade for. Vi bruger lang tid på at snakke historien igennem og lave outlines. Når vi så skriver, gør vi det som et parløb i cykling, hvor den ene skriver forrest, og den anden samler op. Det betyder, at man kommer til at skrive mere frit og uforpligtende, fordi man ved, den anden går igennem det bagefter,” siger Thomas Vinterberg.

”Det er jo baseret på mit teaterstykke og til en vis grad mine personlige oplevelser. Og der er det vigtigt, at jeg ikke bliver fængslet af min egen biografi, men fører det ind i et drama, der fungerer. På den måde er det også godt at kunne teste det af på en udenforstående.”

”Den store manuskripttekniske udfordring er, at der er mange mennesker i historien. Vi arbejder på at holde dem alle i gang og at skabe en nærhed til karaktererne.”

Fejlen efter Festen
Vinterberg er dog heller ikke helt færdig med sin forrige film, Jagten. Fordi den først fik premiere i januar, er den kvalificeret til kampen om næste års Oscar. Og med filmens store succes i ryggen er der da også bred interesse for at få den med i kapløbet.

”Nu må vi se, om den danske komité vælger den, men den amerikanske distributør er meget ivrig og tror på den, og den har solgt godt rundt omkring i verden. Forleden kom en mand med en krykke op til mig. Han sagde, han var den hollandske distributør, og at den havde solgt 100.000 billetter i Holland!”

– Den fik premiere på Cannes i maj sidste år, og Oscar ligger først i februar næste år. Kan det ikke være anstrengende at skulle snakke om en film i så lang tid?

”Det generer mig ikke, for jeg er sindssygt stolt af den. Jeg har et princip om, at succeser kun må hænge på væggen ét år. Det kan godt være, det bliver halvandet år med Jagten, men det handler om at komme hurtigt videre, og det synes jeg, jeg er kommet allerede.”

”Fejlen efter Festen var at gå og vente og tænke strategisk på, om der mon ikke kom noget bedre. Jeg har fundet ud af, at jeg har det bedst med, at der hele tiden løber vand gennem slangen. Det er min måde at fjerne nogle af de strategiske og ængstelige ting, der er forbundet med det her arbejde.”