Alle tiders James Bond er død

”Sean Connery er bare indbegrebet af James Bond, og han er da også den skuespiller, alle de efterfølgende er blevet målt op imod.”

De fleste vil nok være enig i, at Connery med sin rå charme og elegance den dag i dag står som den definitive Bond-skuespiller.

Nu er han gået bort efter længere tids sygdom i en alder af 90 år, skriver BBC, som har været i kontakt med Connerys familie.

Han indspillede mere end 40 spillefilm og oplevede et højdepunkt i karrieren, da han i 1988 modtog en Oscar for sin birolle i Brian De Palmas gangsterdrama De uovervindelige.

Her spiller han den irsk-amerikanske politimand Jim Malone, der jagter Al Capone.

Tre gange vandt han de udenlandske filmjournalisters pris i Los Angeles, Golden Globe, og to gange den engelske Bafta-pris.

Men han vil først og fremmest blive husket for sine seks officielle film i rollen som James Bond i perioden 1962-1971 samt den uofficielle efternøler Never Say Never Again fra 1983.

En virkelig Adonis
Thomas Sean Connery blev født i 1930 i Edinburgh i Skotland af forældre med irske aner. Hans far var fabriksarbejder og mor rengøringsassistent.

Han voksede op under fattige kår og fik aldrig en uddannelse. Men i en alder af seksten kom han i Royal Navy, som han dog efter tre år måtte forlade på grund af mavesår.

Han flyttede tilbage til Edinburgh og fik i 1950 det første tegn på, at der var noget større i vente, da han blev nummer tre i Mr. Universe-konkurrencen.

Han havde forskellige småjobs og tjente lidt skillinger på at stå model. En student, der dengang tegnede ham, har beskrevet Connery som ”meget ærlig, en smule genert, alt, alt for smuk til, at det kan beskrives med ord, en virkelig Adonis”.

Han viste også tidligt, at han kunne bruge sine bare næver, da han først forhindrede en lokal bande i at stjæle hans jakke og senere ordnede seks bandemedlemmer, der fulgte efter ham.

Mødet med kunsten
Sean Connery flyttede til London, hvor han efter at have taget et sang- og dansekursus fik en rolle i stykket South Pacific.

Han blev venner med skuespilleren Michael Caine og fik interesse for kunsten, da han blev præsenteret for arbejde af folk som William Shakespeare, Marcel Proust og Henrik Ibsen.

Han arbejdede på teatret og tv, og han scorede sin første filmrolle i musicalen Lilacs in the Spring i 1954. Fire år senere fik han en større rolle i melodramaet Another Time, Another Place, og året efter havde han hovedrollen i eventyrdramaet Darby O'Gill and the Little People.

Gennembruddet
Men det helt store gennembrud kom, da han blev valgt som agent 007 i Dr. No fra 1962. Det blev startskuddet til en af verdens største filmserier, og Connery fortsatte som James Bond i From Russia with Love (1963), Goldfinger (1964), Thunderball (1965), You Only Live Twice (1967) og Diamonds are Forever (1971).

Da forfatteren Ian Fleming skabte Bond-figuren, forestillede han sig en ekstremt kedelig mand. Men James Bond blev alt andet end kedelig i Sean Connerys rapkæftede, kyniske og samtidig charmerende og sexede skikkelse.

”Connerys skotske accent med læsp og rungende vokaler faldt i første omgang heller ikke i den snobbede forfatters smag. Som tidligere sømand, bodybuilder og lastbilchauffør gad Connery ikke møde op til jobsamtalen i jakkesæt, han ville ikke prøvefilmes og var i det hele taget ligeglad med sin fremtræden,” skriver Bo Tao Michaëlis i Ekkos James Bond-tema i det aktuelle magasin.

Men Connerys karisma talte for sig selv, og og efter premieren på Dr. No ændrede Ian Fleming da også holdning til skuespilleren, ja, hans sarkastiske spil smittede ligefrem af på Flemings sidste tekster om Bond før forfatterens død i 1964.

Kontroversiel udtalelse
De seks første Bond-film blev globalt set af tilsammen næsten én milliard mennesker, og de gjorde Connery til en af historiens mest berømte helte på filmlærredet.

Selv ikke en kontroversiel udtalelse i 1965 i magasinet Playboy om, at det indimellem er nødvendigt at give kvinder en lussing, svækkede hans populariet. I 1987 fastholdt han i øvrigt udtalelsen i et tv-interview.

Det er sigende, at i Ekkos rangering i Bond-temaet af de foreløbigt 24 Bond-film har fire ud af de fem bedste Sean Connery i hovedrollen.

Han blev da også i starten af 1980’erne overtalt til at gøre et sensationelt comeback som 007 i den uofficielle Never Say Never Again, selv om Roger Moore i et årti havde spillet rollen, men uden tilnærmelsesvis samme succes som Connery.

Sean Connery var imidlertid også godt og grundigt træt af at blive forbundet med James Bond. ”Jeg har altid hadet den forbandede James Bond. Jeg har lyst til at slå ham ihjel,” skal han have udtalt.

Ud af skyggen
Alligevel lykkedes det for ham at komme ud af skyggen og vokse til en karakterskuespiller i sin egen ret.

I 1964 blev han hyret af selveste Alfred Hitchcock til at spille over for Tippi Hedren i den freudianske thriller Marnie.

Den italienske auteur Michelangelo Antonioni tilbød ham hovedrollen i mesterværket Blowup fra 1969, men Connery takkede nej, fordi han ikke fik lov til at læse hele manuskriptet.

Til gengæld sagde han ja Sidney Lumets Mordet i Orient-ekspressen (1974) og John Hustons Manden der ville være konge (1975).

I krigsfilmen Broen ved Arnhem (1977) spiller han sammen med vennen Michael Caine, Dirk Bogarde og Laurence Olivier. Og fire år senere har han en rolle i Monty Python-filmen Time Bandits.

Usvækket stjernestatus
Men de helt store præstationer kom i Rosens navn fra 1986 og især De uovervindelige, som altså indbragte Connery hans første og eneste Oscar-statuette.

Som noget sjældent kunne han konstatere, at hans stjernestatus ikke blev svækket med alderen – nærmest tværtimod. Det charmerende glimt i øjet blev endnu mere fremtrædende, som årene skred frem, og han blev fortsat dyrket som et sexsymbol.

Han sprudler i Steven Spielbergs Indiana Jones og det sidste korstog som titelpersonens far. Berømt er også hans cameo som Richard Løvehjerte i Robin Hood – den fredløse fra 1991.

Og han var ikke mere træt af spionroller end, at han sagde ja til både Det russiske hus og Jagten på Røde Oktober, begge fra 1990. I The Rock fra 1996 leverer han en veloplagt badass, der er en slags reinkarnation af hans Bond-figur. 

Året forinden gjorde Connerys udseende og karisma ham troværdig som Kong Arthur fra det 5. århundrede i First Knight, mens andre skuespillere faldt håbløst igennem.

Derefter begyndte der at blive længere mellem rollerne, men Gus Van Sants Finding Forrester fra 2000 er værd at nævne. Hans sidste optræden blev animationsfilmen Sir Billi fra 2012, hvor han lagde stemme til titelpersonen.

Sean Connery efterlader sig hustruen Micheline Roquebrune og sønnen Jason Connery fra sit første ægteskab.