Alletiders børne-tv

Dansk børne-tv var meget bedre i gamle dage. Børnene lærte noget, og det, de lærte, var godt.

Sådan lyder det ofte, når talen falder på børne-tv i voksenkredse. Men børne-tv har udviklet sig og breder sig i dag over en række forskellige genrer og kanaler. Børnene vælger benhårdt og ikke altid i synk med god voksen-smag.

Der er sket meget fra Magnus Tagmus og til DR's julekalender i dag. I dag tilbydes børnene meget af det tv, som de voksne allerede har. Det gælder også de underholdende genrer - og er der noget galt med det?

Barnets vågne timer
"Verdens værste seere," kaldte tidligere B&U-chef Mogens Vemmer ganske rammende børnene. Hvorfor? Fordi de bare skrider, hvis de ikke bliver fanget med det samme.

Det problem er ikke blevet mindre med årene, og mens udbuddet af børne-tv er steget markant, er børnenes seertid ikke fuldt med. Derfor er børn i dag endnu mere selektive i forhold til, hvad de har lyst til at se. Og det kan godt være svært for den voksne at forstå, hvorfor de vælger, som de gør. Hvad er kvalitet set med barnets øjne?

Indtil videre sender kun DR og TV 2 dansk-produceret tv til børn i alderen 3-12 år. Den største konkurrent er Disney-koncernen, som med hele tre formaterede kanaler har tilkæmpet sig en større og større andel af de danske børns seertid. Desuden er der Cartoon Network og Jetix, som dog kun sender animation og især har godt fat i drengene.

Set med baneøjne er en betydningsfuld kvalitet ved de udenlandske kanaler, at de sender børne-tv i stort set alle barnets vågne timer. Inden 2010 skal DR lancere en børne-kanal, og det er ikke et øjeblik for tidligt at give danske børn mulighed for at kunne vælge DR's indhold, når de selv vil se det.

Amerikansk spejling
Eksempler på amerikansk børne-tv, som danske børn gerne vil se, er de to aktuelle Disney-sitcoms That's So Raven og Hannah Montana, som for tiden vises både på Disney Channel og DR1 — på Disney i en dubbet udgave, der gør det lettere for børnene at følge med.

En af sitcom-genrens kendetegn er at skildre genkendelige situationer fra hverdagen på en sjov måde.

Det gælder også i disse to versioner af genren med børn i titelrollerne. Pigerne Raven og Hannah personificerer alle de håb, drømme og udfordringer, som et moderne barn står overfor, uanset om det er dansk eller amerikansk. Det kan godt være, at sitcoms i mange voksnes øjne er dårlig smag, men børnene elsker dem, fordi genren er elementært underholdende, og fordi børnene kan spejle sig i de hverdags-problematikker, genren tager op.

Talentkonkurrencen MGP er et andet eksempel på en børne-version af en voksen tv-genre, men også reality-tv og genre-forskydninger findes i modige børne-versioner.

Væmmelsesfryd
Det er blevet moderne at blande genrerne eller måske ligefrem at bryde dem ned. Der er opstået programmer, der blander fiktion ind i en dokumentarisk ramme eller benytter filmiske virkemidler til at dramatisere virkelige historier.

Den verdensomspændende dokumentarfilm Borat er et eksempel fra den internationale dokumentar-scene, og reality-tv, der iscenesætter virkeligheden, har også gået sin sejrsgang på de kommercielle tv-stationer.

Den tendens har TV 2 turdet tage op i børne-højde.

Serien Øen fra TV 2's Teddy-flade, hvor vi følger otte børn, der er sendt på "opdragelseslejr" under to voksne pædagogers ledelse, blander med held reality og fiktion. Serien sælges på "Kærlighed, fjender og nye hemmeligheder" helt i tråd med konventionerne for reality-tv, og uforudsigeligheden og den konstante uhygge i seriens dramaturgi virker godt i stil med film som De fortabte sjæles ø og andre fiktionsgys, som ældre børn har en hang til at væmmelsesfryde sig over.

Styrken er, at det på samme tid både er spændende og virker autentisk og uforudsigeligt.

Øen har kørt succesfuldt i et par sæsoner og ruller hen over skærmen igen i løbet af foråret 2008. Det kan godt være, at reality-tv og genre-blandinger er noget, der kan bekymre de voksne, men det forhindrer ikke børnene i at få noget ud Øen. Der er nemlig masser af læring om for eksempel venskaber og relationer i øen, og graden af seriøsitet og alvor forstærkes af det dokumentariske præg.

Jørgen Clevin-tv
For at berolige de bekymrede skal det siges, at klassisk børne-tv, som forældrene elsker og genkender fra deres egen barndom, stadig lever.

Jeg tænker her på de studiebaserede programmer, hvor voksne lærer børn noget nyttigt og kreativt - programmer, som salig Jørgen Clevin i 1970'erne leverede en perlerække af.

Genren lever videre i en nyfortolkning i Shanes verden, der sendes på DR1 i Fjernsyn for dig og er specielt tiltænkt de 5-7 årige. Byg et piratskib af en papkasse, eller lav et museum, der kan leges museumstyve i - med enkle midler skaber voksen og barn i fællesskab et fantasifuldt univers.

Serien henvender sig til de mindste seere og deres forældre, men kan også få fat i de større børn på grund af det hyggelige samvær i programmet og foran skærmen. Tempoet er lavt, men koncentrationen og den gode stemning høj. Det kan børnene også godt lide.

Shanes verden afkræfter myten om, at moderne børne-tv altid skal være i speedtempo og med mange skift.

Satire til børn
Danmarks Radio har i DR2-regi efterhånden oparbejdet en stærk satire-tradition, og det smitter også af på det nye og mere kontroversielle børne-tv, DR byder på.

Dette års julekalender på DR2, Yallahrup Færgeby, er som bekendt en pastiche over julekalenderklassikeren Jullerup Færgeby.

Selvom serien ikke er tiltænkt børn, ses den også af børn, der henter dagens afsnit fra nettet. Serien har nemlig - om de voksne vil det eller ej - nogle klare børne-kvaliteter. Historierne foregår i et børneunivers, som er en skole med blandt andet bibliotekar og skoleinspektør-typer, der er ret genkendelige. Der er masser af fræk lingo, som gentages og er let at huske. Endelig er der korte og klare handlingsforløb, en god titel-melodi og en sympatisk hovedperson.

En anden knap så kontroversiel dukke-nyskabelse fra DR er Gepetto News, som rent faktisk er tiltænkt børn. I et studie møder vi en selvtilstrækkelig (og lidt ond?) studievært i Jacob Riisings skikkelse. Alle andre medvirkende er dukker, deriblandt teknikeren Vagn og journalisterne Nanna og Humør Henrik.

Gepetto News er en parodi på et aktualitetsprogram a la Aftenshowet, der i øvrigt sendes på samme kanal. I serien efterlignes vinkler, medvirkende og historier i en bestemt type voksenprogrammer. Der også en parodi på en penge-quiz, hvor deltagerne, der ringer ind, ikke kan vinde. Meta til de medie-bevidste unger.

Desværre har de fleste mindre børn nok svært ved at fange programmets satiriske grundidé, fordi de ikke kan afkode genren. Måske er satire - ikke at forveksle med humor - én af de eneste genrer, der ikke er oplagt til børn.

Mere fiktion, tak!
Især DR har en stærk fiktionstradition, og det smitter også lidt af på børne-fladerne, selvom der sagtnes kunne være langt mere fiktion for børn.

Ud over diverse julekalendere er der flere eksempler igennem tiden på charmerende hverdagsdrama som serien Nanna med Jesper Christensen såvel som spændingsdrama som Guldregn med Torben Jensen som alle tiders skurk. I dag er der eksempler på mere eventyrligt og overnaturligt drama, for eksempel mini-serien Lysets nøgle.

DR har produceret flere korte mini-serier til børn med børn i titelrollerne og med forældre, der ikke altid opfører sig som de voksne. Både serien Julie om en drenge-pige og skilsmissebarn, og Dani om pigen, der stikker af, er gode eksempler på både dyr og vedkommende børne-drama.

Og så er der Max, der er instrueret af Lotte Svendsen og vandt prisen for Årets børne- og ungeprogram på Tv-festivalen 2007. Serien handler om drengen Max, som lever i en mor-og-far-er-skilt-kontekst. Serien skiller sig ud ved at dele fællestræk med komedien, og den har en humoristisk tone grænsende til det satiriske. Det er de voksne, som er tossede, mens børnene er de fornuftige. Ligesom den øvrige børne-fiktion fyldte Max dog ikke meget i sendeplanen, men blev kun sendt seks gange.

Hvad de andre gør
I de voksne sendeflader, som børnene også er seere af, fylder livsstilsprogrammerne godt op. Ved at se, hvordan andre gør med deres bolig, relationer eller helbred, lærer man noget om sig selv. Genren bliver tit kritiseret for at være overfladisk og måske endda fordummende, men har ikke desto mindre mange trofaste seere.

Tendensen afspejler sig også i programtilbudene til børn. Især TV 2 har i 2007 markeret sig med programmer i genren til de 8-12 årige, også kaldet tweens (navnet refererer til, at de er in between barn og ung).

Drømmeværelset er et godt eksempel på et bolig-program til børn. Et barn får lov til at forære en "make over" af barneværelset til én, de synes har fortjent det - typisk bedste-veninden eller lillesøsteren. Indlagt i bolig-reportagen er et mini-portræt af relationen mellem de to, og ikke sjældent er det erfaringer med ordblindhed, skilsmisser og mobning, der binder vennerne sammen. På den måde får programmerne behandlet seriøse emner i en underholdende ramme.

Et andet eksempel er TV 2-serien Børnenes restaurant, der kan ses lige nu. Med udgangspunkt i samfundets øgede fokus på børns sundhed og overvægt lærer børn, i selskab med Bubber, selv at lave sund mad og dermed også spise den.

Voksenfri zone
Det var nogle eksempler på de tendenser, vi ser i børne-tv i dag. Den bekymrede voksne vil muligvis notere sig den stærke amerikanske tilstedeværelse og et øget fokus på underholdning som alarmerende. Men hvorfor så ikke tage udfordringen op? Børnene vil gerne se en dansk sit-com til børn, hvor det ikke er amerikansk kulturimperialisme, der kommer med det bedste bud, men DR eller TV 2 forankret i danske værdier.

Eller hvad med at producere mere underholdende lærings-tv til de mindste, så det ikke kun er Disney Playhouse, der sidder på den kage?

TV 2 kunne også prioritere børne-tv højere som en del af public service-forpligtigelsen. Det kan godt være, at familie-programmerne er mere kommercielt rentable, men så mister de danske børn muligheden for at se danske programmer, der er lavet til dem og ikke deres forældre.

Børne-tv var ikke bedre i gamle dage. Den nostalgiske kvalitet er til stede, bevares, men kun for den voksne, der genser. Børne-tv har udviklet sig og er i dag kendetegnet ved en meget bred palette af programmer inden for mange genrer af både national og især amerikansk herkomst. Og de kommende år byder på masser af udfordringer for dansk børne-tv-produktion, der gør det endnu vigtigere at kunne forstå og ramme den helt særlige børne-smag.

BØRNE-STRATEGIER PÅ TV-STATIONERNE: