Filmnørdens ferie: Alternative slutninger

Filmhistorien er fuld af eksempler på slutninger, hvor instruktørerne ikke fik deres vilje. Hitchcock havde ønsket, at Fuglene sluttede af med en sidste scene, hvor San Franciscos berømte Golden Gate-bro var fuld af de bidske krager. 

Men sådan ender filmen som bekendt ikke.

I denne uge af Ekkos sommerserie ser vi nærmere på ti alternative filmslutninger.

Alle ti eksempler er amerikanske, fordi det er, hvad der har været muligt at støve frem på nettet. Men det understreger samtidig forskellen mellem europæiske og amerikanske filmproduktion. I Europa er der tradition for, at filmen er instruktørens version, mens filmselskaberne i Hollywood suverænt har det sidste ord

Den væsentligste årsag til alternative slutninger skyldes testvisninger, hvor publikummet udfylder et skema om, hvad de synes om filmen. Er de utilfredse, ændrer filmselskabet som oftest bare slutningen, hvilket flere af eksemplerne viser ikke nødvendigvis er til filmens gode.

De alternative slutninger kronologisk sat op efter årstal.

First Blood: Ted Kotcheff (1982)

Sylvester Stallones John Rambo var oprindelig ikke udset til at blive en af filmhistoriens mest ikoniske action-helte. Filmen satte fokus på den uværdige behandling, krigens mange traumatiserede soldater oplevede, da de kom hjem til et samfund, som vendte dem ryggen. Rambo bliver behandlet som en hjemløs hund, politiet først banker og til sidst kaster uden for bygrænsen.

Men som bekendt kan hunden seriøst bide fra sig, inden Rambos gamle oberst overtaler ham til at overgive sig i slutningen. 

I den oprindelige version er døden den eneste logiske løsning på Rambos lidelser. Han griber fat i oberstens pistol og begår selvmord. Slutningen ville dermed have cementeret den håbløshed og udvej, der blev mange veteraners skæbne. Men i stedet valgte man at lave en åben slutning, hvor Rambo ender i fængsel, hvilket gjorde de middelmådige og overflødige efterfølgere mulige. Tre årtier senere er Stallone på vej med en femte Rambo.

A Nightmare on Elm Street: Wes Craven (1984)

Robert Englunds morderiske Freddy Krueger er en af filmhistoriens mest berømte horror-ikoner. Som bekendt hjemsøger den tidligere pedel sine ofre i deres drømme, hvor han slår dem ihjel. I filmen lykkedes det Nancy at dræbe ham i slutningen, men et sidste twist i bilen i slutscenen viser, at han naturligvis overlever. 

Producenten ønskede, at den originale slutning skulle understrege, at hele filmen var ét langt mareridt. En virkelig tam ide, som instruktøren Wes Craven måtte kæmpe imod. Men han fik til sidst sin vilje, så serien kunne fortsætte, hvilket den også gjorde med utallige efterfølgere.

Farligt begær: Adrian Lyne (1987)

Mens Beth (Anne Archer) er ude at rejse, indleder hendes mand Dan (Michael Douglas) en affære med Alex (Glenn Close), der viser sig at være sygelig jaloux og psykotisk. Affæren kulminerer i slutningen, da Beth skyder og dræber den vanvittige Alex i deres hjem. 

I instruktørens originale og mørke slutning tager Alex sin ultimative hævn. Hun skærer halsen over på sig selv og får sin død arrangeret, så det ligner mord. Dan bliver anholdt for mordet og hans videre skæbne forbliver ukendt, efter politiet henter ham.

Glenn Close blev rasende, da filmselskabet krævede slutningen ændret på baggrund af testpublikummets negative reaktioner. Close havde udviklet karakteren Alex i tæt samarbejde med flere psykologer, der konkluderede, at hendes morbide selvmord var i tråd med Alex’ ekstremt syge sind og handlinger.

Terminator 2: James Cameron (1991)

Mennesket har intet håb efter slutningen på Terminator 2, hvor dommedag forbliver en realitet, der starter den 29. august 1997. Det er dagen, hvor det selvbevidste computersystem Skynet overtager styringen af USA’s militære forsvarssystemer og går til angreb på mennesket med avancerede våben og robotter. 

James Cameron var ikke i tvivl om, at slutningen var den rigtige for filmen, men lavede alligevel en alternativ slutning, hvor en aldrende Sarah Connor (Linda Hamilton) sidder på en legeplads og fortæller, at dommedag blev afværget. Terminator 2 blev som ventet en kæmpe succes, så det havde også været mod al logik at stoppe filmserien uden jordens undergang i fremtiden. Den femte film er på vej.

Army of Darkness: Sam Raimi (1992)

I den uofficielle Evil Dead 3, som Army of Darkness også er kendt under, ender den evigt uheldige Ash (Bruce Campbell) i middelalderen, hvor nok et opgør venter ham mod de levende døde. Til sidst lykkedes det ham at bryde forbandelsen og vende hjem til nutiden, hvor han arbejder i et supermarked. 

Instruktøren Sam Raimi havde egentlig andre planer for den uheldige helt, men droppede alligevel slutningen, som formodentlig havde sat et endegyldigt punktum for Ash. I den her slutning er Ash’ tidsrejse gået galt, og han vågner op i en ukendt fremtid, hvor jorden ligger i ruiner. Slutningen er i god tråd med filmens sorte humor, men seriens mange fanatiske fans havde næppe værdsat den.

Kevin Smith: Clerks (1994)

”Jeg skulle slet ikke have været på arbejde i dag,” lyder det flere gange fra butiksekspedienten Dante (Brian O’Halloran) i Kevin Smiths morsomme debutfilm. Egentlig sker der ikke så meget andet i handlingen end, at kunder kommer og går, mens der entusiastisk bliver diskuteret Star Wars i forretningen, indtil filmen slutter. 

At Dante slet ikke skulle have været på arbejde, bliver i Smiths oprindelige slutning endnu mere ironisk understreget, da Dante bliver skudt og dræbt af en røver. Det havde unægtelig været en sjov afslutning på handlingen om den stakkels Dante, der ufrivilligt arbejder på sin fridag. Men Smith droppede dog ideen, så karakteren kunne optræde i instruktørens efterfølgende film.

Løvernes Konge: Roger Allers og Rob Minkoff (1994)

I Disneys kæmpesucces Løvernes Konge nedkæmper den unge helt Simba i slutningen sin onde onkel Scar, der ender med at blive fortæret af glubske hyæner – en retfærdig skæbne. 

Men Disney havde faktisk et alternativ i tankerne, som ikke blev færdig-animeret, men som klippet viser, forefindes som skitser. 

Her vinder Scar faktisk over Simba, der ikke er blevet stærk nok til banke sin onkel. Scar når dog lige præcis ikke at dræbe den kommende løvekonge, da han snubler, falder ned i et flammehav og omkommer. Simba var naturligvis stadig endt som den retsmæssige arving til kongeriget, men at det sker ved rent held, havde næppe givet slutningen den rette forløsning på historien.

Die Hard With a Vengeance: John McTiernan (1995)

Det er svært at forestille en actionfilm, hvor superskurken ikke dør til sidst. Det sker selvfølgelig også i den tredje omgang af Die Hard, hvor Jeremy Irons’ skurk Simon Gruber omkommer i en helikopter, som vores helt John McClane (Bruce Willis) får til at eksplodere. 

I den alternative slutning dør Jeremy Irons på andet vis. Han er sluppet af sted med kuppet af USA’s reserveguld og vendt hjem til Tyskland, hvor McClane – som underforstået ikke længere er strømer – opsporer ham og skyder ham ned på en bar. Nok har McClane slået de første hundrede mennesker ihjel gennem trilogien, men det er altid sket i selvforsvar og i retfærdighedens navn, hvor denne sekvens åbenlyst forvandler ham til en koldblodig og hævngerrig morder. Sådan handler John McClane naturligvis ikke, og slutningen blev angivelig af samme grund ikke brugt.

28 dage senere: Danny Boyle (2002)

En virus inficerer mennesket til at gå amok i en zombieagtig tilstand. 28 dage efter udbruddet vågner hovedkarakteren Jim (Cillian Murphy) op fra koma på hospitalet og må kæmpe for at overleve i den forvandlede dommedagsverden. Hvilket han også gør til sidst sammen med Selena og Hannah, som bliver reddet af militæret, da filmen slutter. 

Oprindelige ønskede Danny Boyle, at Jim skulle dø, som han gør i denne alternative og åbne slutning på hospitalet, hvor Selena og Hannah til sidst træder ud af døren, uden at vi kender deres endelige skæbne. Slutningen blev ændret mod instruktørens vilje, da testpublikummet ikke brød sig om den uafklarede slutning, hvor menneskets fremtid – mere realistisk – ser sort ud.

The Butterfly Effect: Eric Bress og J. Mackye Gruber (2004)

Ashton Kutcher spiller Evan, som opdager, at han kan rejse tilbage i tiden og derved ændre livet for sig selv og sine venner, der i barndommen bliver udsat for pædofile overgreb. Men ligegyldigt hvad han gør, bliver nutiden kun værre, indtil Evan ofrer sit livs kærlighed for at gøre hendes fremtid lykkelig.

The Butterfly Effects oprindelige slutning blev skrottet, da både testpublikummet og filmselskabet syntes, at det var for hård kost. Her accepterer Evan, at hans eksistens kun er til ulykke for omgivelserne og rejser tilbage til sin mors graviditet, hvor han som foster begår selvmord ved at kvæle sig selv i navlestrengen.