American History X

“En meget væsentlig film, som bliver ved med at rumstere uroligt i hovedet på én længe efter, man har set den”, stod der i Berlingske Tidendes anmeldelse ved American History X’ premiere i 1998. Og alle var enige om, at denne film om voldsdyrkende højreekstremisme i den amerikanske ungdom var en oplevelse, man ikke rystede af sig lige med det samme.

De kunstneriske kvaliteter var der derimod betydeligt mere delte meninger om. Anmeldelserne i de danske dagblade gik lige fra “ekstremt voldelig” og “moralsk underlødig” til “overbevisende samtidsdrama”. Filmen er et nærmest pædagogisk tilrettelagt studie i, hvordan og hvorfor ekstremismen bliver en attraktivt livsstil for den socialt svage hvide ungdom, men også i, hvad der skal til for at bryde ud af vildfarelsen og få et liv med indhold og medmenneskelige værdier. Langt hen ad vejen fungerer handlingen troværdigt og effektivt, men indimellem tager de patetiske klichéer og den moraliserende tone overhånd, og det hele fremstår lidt for endimensionelt.

Som debatoplæg om nynazismens væsen og fascinationskraft i udsatte ungdomsgrupper er filmen imidlertid uforlignelig, og det er i denne sammenhæng, at filmens store værdi i undervisningen skal findes. Den er heldigvis at finde i en af undervisningsministeriets spillefilmspakker, hvilket betyder at filmen kan købes af skolerne til brug i undervisningen – eller lånes på det lokale Amtscenter eller Pædagogiske Central.

American History X er tilladt for børn over 15 år, og det skal anbefales at tage dette særdeles alvorligt. Filmen indeholder nogle få, men meget stærke voldsscener. Det er en film, der kan bruges fra 9. klasse og selvfølgelig også er særdeles velegnet på gymnasie/hf og VUC i fagene dansk, historie, samfundsfag og ikke mindst engelsk. Filmen er et sjældent, men så meget desto mere vigtigt, stykke kulturformidling fra USA om den voksende højreekstremisme i den amerikanske ungdom. Endelig skal det siges, at der var én ting mere, anmelderne var enige om: Det er en eminent velspillet film med mange rigtig gode præstationer i birollerne, og over dem alle leverer Edward Norton en fantastisk indsats i hovedrollen som Derek.

Handlingen
Danny Vinyard er ung, nynazist og skinhead. Han er velbegavet og går på high school i det rå og bandehærgede kvarter ved Venice Beach i Los Angeles. Han afleverer en stil, der hylder Adolf Hitlers selvbiografi, Mein Kampf. Det oprører hans lærere og ikke mindst skolens sorte rektor, men i stedet for at smide ham ud beslutter rektor sig for at give ham en sidste chance for at komme på bedre tanker. Han giver Danny til opgave at beskrive beretningen om sin storebror Derek, der er lederfigur og forbillede for hele det omfattende nynazistiske slæng i området og i særdeleshed for Danny, som forguder sin storebror.

Derek afsoner en dom på tre år for et brutalt drab på to sorte, men hans løsladelse er nært forestående, og alle i det nynazistiske miljø venter spændt på gensynet med deres idol. På hjemmefronten er brødrenes familie i opløsning. Faderen er død, dræbt af to sorte narkomaner, moderen er kronisk syg, og søsteren tager kraftigt afstand fra deres ekstreme holdninger og levevis. En midaldrende nynazist fungerer som en slags vejleder og faderskikkelse for både Derek og Danny. Men da Derek kommer ud, tager han fuldstændigt afstand fra sit gamle miljø og alle de gamle venner. Han vender nynazismen ryggen og prøver også at overbevise Danny om, at det er et galt spor, han er inde på – at hadet og volden ikke fører andet med sig end tomhed.

Sideløbende med denne handling ser vi i tilbageblik, hvordan Dereks oplevelser i fængslet har påvirket og udviklet ham. Her kommer han først i en klike med andre hvide, racistiske fanger, men da han oplever dem som falske og inkonsekvente, tager han afstand fra dem, hvilket ikke sker ustraffet i det benhårde fængselsmiljø. Hans hvide medfanger voldtager ham i baderummet, uden at vogterne griber ind, og han isolerer sig herefter. I fængslets vaskeri arbejder han sammen med en sort medfange, og langsomt udvikler de to en form for venskab, der for Derek betyder, at han får styrke til at klare sig igennem resten af fængselsopholdet.

Det lykkes ham at få Danny til at forstå meningsløsheden i denne livsform, og sammen fjerner de alle Dannys nazi-rekvisitter fra hans værelse og begynder at få samling på den lille familie. Men de gamle venner ser ikke med milde øjne på Dereks omvendelse, og fortiden indhenter brødrene til sidst – på voldsomste vis.

Identitet via vold
Filmen gør meget ud af at forklare baggrunden for især Dereks fascination af nynazismen, og dermed giver den sit klare bud på en principiel forklaring af fænomenet. En vigtig del af forklaringen ligger i familiens fortid. Det handler dels om faderens meningsløse død, dræbt af to sorte narkomaner under et indbrud, dels om en nu socialt klemt familie, uden en far og med en syg mor. Derek har brug for et forbillede og en faderskikkelse og finder den i den midaldrende nynazist, Alexander Cameron.

Men også det hårde bandemiljø i kvarteret spiller en betydelig rolle. Hvor det tidligere var de sorte, der var de udsatte, har de nu fået styrke ved at organisere sig i bander og holde sammen, hvorimod Derek oplever, at de hvide unge i kvarteret lader stå til og dermed kommer til at stå lavest i gadens hierarki. Derek mangler i den grad forbilleder og handlemuligheder, og måske mangler han allermest selvtillid og identitet.

Det er her, højreekstremismen kommer ind i billedet, fordi den tilbyder en enkel og kompromisløs forklaring på problemerne – og et ligeså klart bud på en løsning. Volden står som en nærliggende og fristende handlemulighed i en håbløs situation, hvor næsten alle andre handlemuligheder synes ufremkommelige og perspektivløse.

Filmen skildrer Dereks succesoplevelser, da han tager ledelsen af kvarterets hvide unge, opildner dem med sine nynazistiske paroler og især da det lykkes ham at samle dem i et opgør med en bande sorte om retten til at bruge kvarterets basketballbane. Denne udvikling kulminerer i scenen, hvor han på brutal vis dræber to sorte og åbenlyst nyder sine egne voldshandlinger – ikke mindst på grund af opmærksomheden fra de mange tilløbere. Nu har han for alvor fundet og bevist sin identitet, hvilket er vigtigere for ham end en forestående dom og langvarig fængselsstraf.

Styrke og svagheder
Denne del af filmen, der handler om nynazismens årsager og fascinationskraft, står stærkt og troværdigt, men filmen har høje ambitioner om også at vise, hvordan man kan komme ud af vildfarelsen, og denne forklaring virker knap så overbevisende eller realistisk. I fængslet slutter Derek sig i første omgang til en klike af hvide fanger, der også på overfladen bekender sig til nynazismen, men han oplever hurtigt, at de er falske og principløse og tager derfor afstand fra dem. Dette går ikke ustraffet hen, Derek bliver voldtaget af sine hvide medfanger og bliver herefter en udstødt og fredløs i fængslet, og dermed får Derek anledning til at genoverveje sine nynazistiske holdninger. Samtidig udvikler han en form for venskab med en sort medfange, som han arbejder sammen med i fængslets vaskeri, og dette venskab betyder for Derek, at han får den personlige styrke til at klare sig gennem fængselsopholdet.

Da han kommer ud, er han blevet et nyt og bedre menneske, der tager afstand fra alt det, han tidligere stod for – og har mod og styrke til at tage opgøret med de gamle venner og samtidig tage sig af sin skrøbelige familie. Denne udvikling står desværre som et postulat. Er det bare det, der skal til? Skal han bare møde en enkelt sympatisk og fornuftig sort mand – og så er han omvendt? Har det rå fængselsmiljø slet ikke bidraget til en yderligere forråelse af Derek, men tværtimod gjort ham til en stærk og rettænkende pacifist?

Filmen vil simpelt hen give os hele forklaringen om årsagen og løsningen på problematikken, og derfor kommer dele af handlingen til at stå som forhastede postulater og klichéer. Min personlige erfaring siger mig dog, at det mere er os i lærer- og anmeldergenerationen, der har problemer med filmens lejlighedsvise klichéfyldte patos og dens overpædagogiske forklaringer, end de unge, der er filmens egentlige målgruppe. Og er disse overtydelige forklaringer på nynazismen indimellem et problem for filmens troværdighed, er de til gengæld så meget desto mere velegnede som oplæg til en indholdsmæssig debat om fænomenet – netop fordi de rummer så klart et bud på, hvordan og hvorfor forråelsen opstår, og på hvilke oplevelser, der kan være med til at nedbryde den. Som debatfilm til brug i undervisningen om ekstremisme, voldsdyrkelse og nynazisme er American History X med andre ord ikke til at komme uden om.

Ikoner og virkemidler
Filmen benytter sig af meget enkle visuelle virkemidler. Eksempelvis er alle tilbagebliksscenerne i sort-hvid. Det understreger dels en anden og mere dyster stemning i disse scener, men samtidig er det en nødvendig hjælp til os som tilskuere for at forstå, hvor i plottets kronologi vi befinder os.

Derek og Danny benytter i høj grad de nazistiske symboler og ikoner for at markere deres tilhørsforhold, men filmen overtager også disse ikoner, så de får en vigtig betydning som visuelle virkemidler. Det gælder for eksempel hagekorset, der er tatoveret på Dereks bryst og Dannys mange nazi-rekvisitter, som pryder hans værelse. I en meget intens og næsten ordløs scene fjerner Derek og Danny sammen alle disse nazistiske symboler. Næsten klarere end nogen af filmens dialoger viser denne scene brødrenes fælles opgør med fortiden.

”Skinhead”-ikonet er en anden vigtig visuel markering i filmen. Den skaldede isse viser os klart, hvem af de unge, der hører til blandt nynazisterne. Dereks forhold til nynazismen kan præcist aflæses i mængden af hår på hans hoved. I de tidlige ungdomsår har han halvlangt hår, og efterhånden som han bliver mere og mere ekstrem, bliver håret til korte stubbe. Da hans fanatisme kulminerer i mordscenen og i fængslet, er han helt glatraget. Og da han kommer ud af fængslet, er hans hår det tydeligste synlige tegn på hans forvandling. Læg også mærke til, at i den fase, da Danny begynder at overveje sit forhold til nynazismen, stryger han sig flere gange eftertænksomt hen over den skaldede isse – som for at markere tvivlen over for det, den symboliserer.

American History X viser således den fascinationskraft, der ligger i de markante nazistiske ikoner, samtidig med at den udnytter denne visuelle kraft til at styrke fortællingens udtryk. Filmen undlader da heller ikke at udnytte ikonerne til at fremstille Derek som den nynazistiske heltefigur. Det gælder især i mordscenen hvor Derek – med skaldet hoved og bar overkrop, så man kan se hagekorset på brystet, og i positur med udstrakte arme som Jesus på korset – bliver anholdt, mens tilskuerne måbende ser til. Denne filmiske heroisering af Derek som nynazistisk idol, kan måske forsvares med scenens betydning for vores oplevelse af Derek som forbillede og som en demonstration af nynazismens og voldens fascinationskraft. Noget mere tvivlsomt bliver det, når netop dette heroiserende billede også bliver brugt på filmplakaten til at sælge filmen. Det er i den sammenhæng nok en diskussion værd, om filmen helt kan sige sig fri for i et vist omfang selv at dyrke et nynazistisk heltebillede – selv om man på det principielle plan tager afstand fra det.

Vold på film
Ikke mindst voldsscenerne i filmen gav anledning til en del kritik og debat i medierne. “Kvalmende modbydelige voldsudskejelser,” stod der i Jyllands-Postens anmeldelse, men det er et centralt spørgsmål, om man kan lave en film om det højreekstremistiske ungdomsmiljø uden også at vise volden og dens konsekvenser. Kan en film, der vælger en realistisk beskrivelse af et ekstremt voldsdyrkende ungdomsmiljø, komme uden om også at medtage og beskrive volden præcis så rå og meningsløs, som den forekommer i virkeligheden?

Når voldsscenerne i denne film vakte så meget debat, handler det måske ikke så meget om, hvad der egentlig bliver vist, som om hvilken sammenhæng scenerne indgår i. Der er faktisk forholdsvis få rigtigt alvorlige voldsscener, men de, der er, er til gengæld meget stærke. Det skyldes, at volden hver gang forekommer meningsløs og går ud over uskyldige eller over dem, “vi holder med”. Dermed kommer scenerne til at stå i en voldsom kontrast til voldsscener i de mere traditionelle actionfilm, hvor volden som oftest går ud over skurkene. Den traditionelle filmvold er en “retfærdig” vold, og derfor reagerer vi stærkt, når vi på film pludselig støder på den “meningsløse” vold.

De tre scener, der for alvor skiller sig ud som voldelige, har alle en markant betydning i handlingsforløbet. Dereks voldsomme drab på de to sorte, der også indeholder en voldsomt ydmygende mishandling af den ene, er klimaks på Dereks voldsfascination. Det er en meningsløs vold, hvor ydmygelsen formidles i nærbilleder, men hvor der ved det dræbende spark klippes væk.

Også i scenen, hvor Derek voldtages af sine hvide medfanger, er det ydmygelsen snarere end den visuelle skildring af volden, der er skræmmende og grænseoverskridende. Og scenen spiller en afgørende rolle for at forstå den udvikling, Derek gennemgår i sin tid i fængslet. I den afsluttende scene, hvor Danny brutalt skydes ned, er der ganske vist meget blod, men det afsluttende nærbillede er ikke af en lemlæstet eller døende Danny, men af den sorte dreng, der har skudt ham – med blodstænk i ansigtet og et tomt blik. En næsten ubærlig afslutning, der kan tolkes på flere måder, men vel i det mindste kan siges at fortælle os, at den meningsløse voldsspiral ikke bare sådan lader sig stoppe – på trods af gode viljer. Filmen er således velegnet til en nærmere diskussion af vold på film, dels fordi volden i den anvendes på en forholdsvis utraditionel måde, dels fordi filmen både har volden som tema og som virkemiddel.

Uenige anmeldere
Som nævnt fik filmen meget forskellige anmeldelser, da den kom frem, både herhjemme og i udlandet. Det er en film, der fremkalder stærke følelser – og reaktionerne var mangfoldige både omkring filmens budskaber og omkring dens omgang med vold og nazisme.

Netop fordi der var så stor variation i anmeldelserne, kan det være en god idé at inddrage dem i undervisningen. På dagbladet Politikens artikeldatabase Polinfo, som de fleste skoler har adgang til via deres abonnement på Skolernes Databaseservice (SkoDa), kan man finde anmeldelser fra fire større danske dagblade, hvilket giver en bred vifte af synspunkter på filmen. Hvis man arbejder med filmen i engelsk er udvalget selvfølgelig meget større. Går man for eksempel ind på Movie Review Query Engine (www.mrqe.com), hvor man kan finde links til et hav af filmanmeldelser, og søger på American History X, kan man vælge mellem ikke mindre end 129 anmeldelser!

Undervisningsforslag
Denne film egner sig i undervisningssammenhæng langt bedre som oplæg til debat om ekstremisme og voldsdyrkelse end til dybsindig filmanalyse. Filmen lægger sine kort frem så tydeligt, at der ikke er nogen grund til at gøre meget ud af et uddybende arbejde med filmens plot eller grundlæggende dramaturgi, og der er i det hele taget ikke mange dybere lag at gå på opdagelse i. Til gengæld byder filmen på medrivende spil og markante bud på nazismens væsen og fascinationskraft og er dermed et fremragende udgangspunkt for både engagerede og principielle diskussioner.

Jeg vil foreslå, at man i sit arbejde med filmen koncentrerer sig om de fire hovedområder, jeg har nævnt i denne artikel – og med udgangspunkt i filmen rejser nogle principielle diskussioner i klassen. Efter at have set filmen første gang, kan man tage en første snak om filmens temaer og henlede elevernes opmærksomhed på de fire nedenstående tematikker. Se herefter filmen igennem igen og bed eleverne være særligt opmærksomme på nedenstående spørgsmål:

1. Nazismens årsager
Hvorfor bliver Derek nazist?
– Hvilken betyder hans opvækst og faderens død?
– hvad er det i bandemiljøet, som er så tiltrækkende?
– hvilken betydning har Alexander Cameron?
– hvori ligger nazismens fascinationskraft for Derek?
Giver filmen et realistisk bud på Dereks udvikling til nynazistisk lederfigur?
Kan dette bud bruges til at sige noget generelt om nazismens årsager og baggrund?

2. Nazismen – en vej ud?
Hvordan kommer Derek til en erkendelse af, at nazismen ikke er en løsning?
– hvilke oplevelser i fængslet sætter denne erkendelse i gang?
– hvilken rolle spiller rektor Sweenie?
– hvilken rolle spiller hans sorte medfange i vaskeriet?
Giver filmen et troværdigt bud på denne kovending i Dereks liv?
Kan dette bud bruges til at sige noget generelt om, hvad man kan stille op mod nazismen?

3. Nazismens ikoner
Lav en liste over nazistiske ikoner og symboler, der optræder i filmen.
– Hvilken rolle spiller de glatbarberede hoveder, “skinheads”, i filmen?
– Beskriv i scenen, hvor Derek myrder de to sorte hvilke virkemidler, filmen benytter for at fremstille ham som nynazistisk helt og idol. Beskriv filmplakaten og diskuter, om man kan bruge et billede, der dyrker et nazistisk heltebillede, til at sælge en film mod nazisme.

4. Vold på film
Er det en svaghed ved filmen, at den på én gang er imod volden og samtidig selv indeholder stærke voldsscener? Kan man skildre en voldsdyrkende kultur på en troværdig måde uden at vise volden og dens konsekvenser? Dyrker filmen volden for voldens skyld, eller synes I, at voldsscenerne har en berettiget plads i historien? Hvordan virker filmens “meningsløse” vold i forhold til den mere traditionelle “retfærdige” vold i mange actionfilm?

Del eventuel klassen op i mindre grupper, der efterfølgende hver så skal komme med et oplæg til et af emnerne og styre en klassediskussion. Til en yderligere perspektivering af debatten kan klassen læse nogle af de meget forskellige anmeldelser. Prøv for eksempel at sammenligne og diskutere Anders Rou Jensens anmeldelse i Politiken, der er meget positiv, og Johs. H. Christensens i Jyllands-Posten, der skarpt fordømmer filmen.



Mere undervisningsmateriale til Gymnasiet, HF og ungdomsuddannelser.