Amerikansk film har vokseværk

Popcornbægerne og sodavandene skal være ekstra store, når du skal i biografen i dag. Har du købt billet til en komedie eller en actionfilm, kan du godt regne med at skulle sidde i den bløde klapstol i minimum to timer.

Amerikanske mainstreamfilm er over de sidste 30 år blevet femten minutter længere. En række af Danmarks mest filmkyndige eksperter mener, at vi meget sjældent får mere kvalitet i de lange film, som Hollywood sender over Atlanten.

Længere og længere
Ekko har bearbejdet tal fra Danmarks Statiststik og set på længden af de film, der har solgt flest billetter i danske biografer de sidste 30 år.

Tendensen er klar. Selv når storfilmene, familiesagaerne og filmatiseringerne af tykke bøger, som Ringenes Herre, er skåret fra, så bliver filmene længere og længere. Biografgængerne har faktisk i gennemsnit fået et helt kvarter mere i en helt almindelig Hollywood-film fra 2006, sammenlignet med en tilsvarende fra 1976.

Lektor i filmvidenskab på Københavns Universitet Peter Schepelern har et bud på årsagen til denne udvikling.

"Salg af film til tv foregår per minutpris. Så hvis du har en film på 90 minutter og en på 120, så er der 30 gange minutprisen flere penge at hente hjem på en lang film," siger Peter Schepelern, som mener, at Hollywood lader kameraerne rulle længere, når et stort set-up er gjort klart.

"Vi har hyret Tom Cruise og købt en masse biler. Skal de her biler så eksplodere i fire minutter? Hvorfor ikke i otte? Det koster en masse penge at sætte en masse biler i gang med at eksplodere, så lad os hellere gøre det i otte minutter. Det vil publikum gerne have, og samtidig tjener vi dobbelt så meget på tv-salget," forklarer Peter Schepelern om filmskabernes motiver.

Teknisk fascination
Ekko har analyseret seks klassiske actionfilm og sammenlignet tre forholdsvis korte film fra 70'erne og 80'erne — Dirty Harry: the Enforcer, First Blood og Robocop — med tre nye længere film fra 90'erne til 2002: Terminator 2, The Long Kiss Goodnight og The Bourne Identity. Her tyder en sammenligning på, at der er sket en markant stigning i brugen af special effects og andre virkemidler, som man kunstigt lægger på filmen. Filmfolk nikker genkendende til denne tendens.

"Vi har en postproduktionsindustri, der er meget, meget veludviklet, og som hele tiden siger til producenterne: 'Kryds mig, kys mig, bol med mig, kom lad os leve lykkeligt til vores dages ende,'" siger Danmarks Radios dramachef Ingolf Gabold om de tekniske muligheder.

Han mener, at plottets kvalitet dog langtfra følger med, når filmene bliver lange og fokuserede på den tekniske fascination.

Maler med ny pensel
Ingolf Gabold er ikke alene om denne mening.

Lars Christian Detlefsen er faglærer på Filmskolens manuskriptuddannelse, og han mener, at Hollywood er alt for glade for deres kæmpecomputere, som kan skabe alt fra King Kong til vilde og halsbrækkende stunts.

"Det er som at få en ny pensel, der kan male alt. Den bliver man jo helt vild med, og det kan du især se i film som Pirates of the Caribbean, hvor der jo ingen historie er," siger han med meget stort tryk på ingen.

"Man fatter ikke en bjælde, men man er skide ligeglad, for hold kæft, hvor er det flot, og hold kæft, hvor har det været dyrt, og hold kæft, hvor har det taget lang tid," siger Lars Christian Detlefsen.

Ebbe Iversen, anmelder på Berlingske Tidende, er enig:

"Hvis den første Spiderman-film havde nogle fantastiske effekter, så vil vi have nogle endnu mere fantastiske i den næste, ellers bliver vi skuffede," siger Ebbe Iversen.

De rendyrkede actionfilm
70'ernes og 80'ernes actionfilm står i modsætning til nutidens. Med meget stramme plots virkede filmene meget målrettet mod fans af genren. Der er for eksempel meget få søde og finurlige sætninger i film som First Blood, Dirty Harry eller Robocop, men filmene var meget populære alligevel.

I dag tyder meget på, at Hollywood i højere grad låner humor fra komedier, kærlighed fra romantiske pigefilm eller udpenslet vold og splat fra horror-genren. Det underbygges i vor lille analyse, hvor der ses en klar stigning i genreblanding og subplots. For eksempel den sideløbende kærlighedshistorie i The Bourne Identity mellem helten og hans kvindelige hjælper.

"Det bliver nærmest bemærket, hvis der i dag kommer sådan en helt rendyrket actionfilm," siger Flemming Kaspersen, som arbejder ved Center For Børne- og Ungdomsfilm på Det Danske Filminstitut.

Sammenkogte retter
Anmeldere mener, at producenterne prøver at ramme alle biografgængere med denne genreblanding, men at det kan gå ud over historien.

"Man risikerer at sætte sig mellem tre-fire stole," siger Katrine Sommer Boysen, som er anmelder for Jyllands-Posten, og Ebbe Iversen bakker hende op:

"Hvis man vil lave noget for enhver smag, så ender man med en sammenkogt ret, der ikke har nogen rigtig smag, for der er lidt af dit og lidt af dat. Det er svært at lave noget helstøbt, når man fylder en hel masse på," siger han.

Et komplekst univers
Endelig viser undersøgelsen, at der bliver forklaret mere i actionfilm i dag. Ingolf Gabold mener, at actionfilmenes brug af virkelige temaer er en af årsagerne.

"Vi har et univers i dag, som er ganske komplekst, hvor man skal kunne begribe nogle politiske, historiske og sociokulturelle sammenhænge," siger han.

Det kræver mere forklaring i filmene, og her er der virkelig tale om forskel på god og dårlig forklaring, mener eksperterne enstemmigt. Der er bred enighed om, at for meget forklaring kan være dræbende.

"Det er, som om der i dag er mindre tillid til publikum - til at vi kan godt tænke selv. Vi behøver altså ikke se faren, der har slået skurken som lille for at fatte pointen," mener Katrine Sommer Boysen.

Balancegangen mellem brugbar viden og udpensling stiller store krav til nutidens filminstruktører. "Fårene vil i de kommende år virkelig blive skilt fra bukkene. Amatørernes tid er forbi," mener dramachef på DR Ingolf Gabold.

Action får Gyldne Palme
Ekkos panel er dog ikke udelukkende ked af de flere minutter i Hollywood-film. For når det lykkes en instruktør at lave en lang film, hvor der er samspil mellem genreblanding, special effects og subplots, så synger englene.

"Længere film der lykkes, ja, de lykkes overmåde, fordi det er mere komplekse film, og fordi de indeholder mange æstetiske elementer, der fanger øjet," siger Ingolf Gabold.

Et eksempel er Quentin Tarantinos Pulp Fiction fra 1994, og det var en skelsættende begivenhed for actionfilmen, mener Ebbe Iversen, som har været på Cannes-festivalen gennem 30 år.

"Da han fik Den Gyldne Palme for Pulp Fiction, faldt den bastion, som siger, at fine filmpriser kun gives til seriøse film."

Øvre grænse?
Når det kommer til fremtiden, er Ekkos ekspertpanel ikke helt enig om, hvorvidt filmene vil blive endnu længere eller ej.

"Helaftensfilm passer ikke ind i biografernes program, så jeg tror, at der er en øvre grænse for, hvor lange de bliver. Hollywood ved, at de laver film til biografen, og film skal jo tjene rigtigt mange penge i de første par dage, for der kommer jo hurtigt en ny og ånder dem i nakken. Så hvis de kan spilles fire gange om dagen i stedet for tre, så er det jo smart," siger Flemming Kaspersen, som også mener, at mennesket har en fysisk grænse for, hvor længe det kan sidde ned, uanset stolenes blødhed.

"På et tidspunkt skal vi også ud og tisse, og når vi nærmer os to en halv time, så skal biograferne indlægge en pause, så jeg tror, de er varsomme med at overskride det tidsrum," siger han.

Ingolf Gabold mener, at filmene ikke nødvendigvis har nogen grænse for, hvor lange de kan være. Det vil bestemmes af markedet, og om publikum vil punge op med flere penge.

"Jeg tror, kravet til det at gå i biografen bliver sådan, at hvis folk skal af med 150 kroner, så vil de have noget, der varer hele aftenen. De vil have store, lange oplevelser, og de har ikke noget imod, at lyset langsomt går op, og at der er ti minutters pause."