Shortlist: Animationens frihedskæmper

En lille, lyshåret dreng fortæller tårevædet om en dybt ulykkelig opvækst hos sin voldelige mor.

”Hun tæskede mig altid,” siger han nøgternt. Den lavmålte stemme afslører et barn, der af bitter erfaring har lært, at det er bedst ikke at gøre opmærksom på sig selv.

Ditte Kaehne Gades animerede kortfilm Et børnehjem (se den her) er alt andet end en solskinshistorie. Til en høflig interviewer beretter drengen, hvordan han dagligt har fået prygl af sin mor, inden han kom på børnehjem.

Når moren får raserianfald, gemmer drengen sig i et skab i stuen. Ofte glemmer moren at give ham mad. Heldigvis opdager en nabofamilie den forrykte situation og får alarmeret myndighederne.

Unik lydfil skreg på billeder
Den animerede billedside i Et børnehjem er holdt i ravmørke sepiafarver, der er tro mod drengens åbenbaring af sin dystre fortid.

Interviewet er rodfæstet i en alt andet end behagelig virkelighed. Det stammer fra et 64 år gammelt klip fra DR’s arkiver, som Ditte Kaehne Gade tilfældigvis fik ørerne op for. Det var en lydfil så unik, at den skreg på en billedside.

”Jeg hører tit podcasts på DR. Så var der en udsendelse om forskellige børnehjemsbørn. Lige den her bid, som jeg har valgt ud, var den mest rørende,” siger Ditte Kaehne Gade.

”Det er så levende, det her radioklip. Da jeg sad og hørte det, fik jeg alle mulige billeder inde i hovedet af den lille drengs liv, og hvordan han så ud.”

Griber folk om hjertet
Et børnehjem er i slægtsskab med Ari Folmans Golden Globe-vinder Waltz with Bashir, hvor dokumentariske interviews også er flankeret af en animeret billedside.

”Klippet var en gave til mig. Det er jo over 60 år gammelt, men han virker bare så tæt på alligevel. Det er meget tungt og oprigtigt.”

Ikke desto mindre går kortfilmens melankoli rent ind hos publikum. På Ekko Shortlist, der er magasinets egen kortfilmhitliste, har Et børnehjem ligget på førstepladsen i to uger og er en af de mest kommenterede produktioner i hitlistens historie. Gades film griber folk om hjertet.

”Småbørnsforældre kommer alle sammen grædende hen til mig og siger: ’Ihh, hvor er det fantastisk.’ Den har ramt noget, som jeg ikke havde regnet med, at den ville ramme. Det er jo meget positivt.”

Og som hun sarkastisk fortæller, modtager filmen både ros for den animerede billedside og den gamle lydfil.

”Jeg fik en lidt sjov henvendelse fra en mand, der skrev til mig. Han havde været inde og se filmen på Ekkos side og spurgte mig, hvor han kunne finde resten af lydklippet, han ville gerne høre det. ’Fantastisk,’ tænkte jeg som animator. Det viste sig dog, at manden var blind. Men han blev da grebet af historien,” siger Ditte Kaehne Gade med et smil på læben.

Pandaer i tusindvis
Selv har hun tegnet så langt tilbage, hun kan huske.

”Jeg var nok typen, der ikke lavede så meget sjov og ballade og ikke havde så mange venner. Jeg ville meget hellere sidde derhjemme og tegne. Jeg har altid vidst, at det var tegnefilm, jeg skulle lave.”

Passionen for den tegnede streg har bragt den 29-årige instrukør vidt omkring. Som praktikant på Wulffmorgenthaler-sitcom’en Pandaerne fik hun lov at arbejde i et hektisk og sjovt miljø. Og tegne pandaer i tusindvis.

Efter et ophold hos Cartoon Network i London arbejder hun nu hos Moviestarplanet, der udvikler et virtuelt, socialt netværk til børn med fokus på sikkerhed og læring. De yngre generationers Facebook.

Desuden arbejder Ditte Kaehne Gade både på sin egen tegneserie og en børnebog med illustrationer.

Bevidste skønhedsfejl
Hun elsker at blande forskellige stilarter og fordybe sig helt ned i de mindste detaljer.

Hun brugte over to år på at lave Et børnehjem som et passioneret fritidsprojekt, der kunne klemmes ind mellem lønnet arbejde. Hun fik Craig Frank (Rejsen til Saturn) med som producer, og han clearede rettighederne til lydfilen med DR, der siden har ytret deres begejstring for filmen.

Animationens farvesymbolik følges hånd i hånd med drengens fortælling. I de mere alvorlige passager er nuancerne holdt i brun og okkergul. I et flashback, hvor drengen glad leger med sin fætter, skifter paletten til håbefulde, lyse farver.

Ditte Kaehne Gade har bevidst tilført billedsiden en masse knitrende skønhedsfejl.

”Det skulle have et gammelt, 50’er-udtryk med lidt knas på billedsiden, ligesom på lydsiden. Det er interessant, at to medier mødes, den virkelige verden og en opdigtet filmverden. Jeg ville undersøge, hvordan dette møde ville se ud.”

Pengene afgør det hele
Hun konstaterer imidlertid, at kunsten på det danske animationsmarked ofte må vige for økonomiske interesser og taler til laveste fællesnævner.

”Det er lidt ærgerligt, for det hele er simpelthen så kommercialiseret. Jeg har siddet sammen med rigtig mange af mine kolleger og tænkt: ’Hvorfor pokker kom der en Olsen Banden 2’ (Olsen Banden på dybt vand, red.), fordi den første var da katastrofal nok i sig selv. Det er ikke smukt håndværk. Det dræber branchen, at pengene afgør det hele.”

Derfor var det også intentionen med Et børnehjem, at den skulle udfordre vanetænkningen og fungere på tværs af generationsskel.

”Når jeg sidder og animerer, kan jeg godt tænke mig at appellere mere bredt, så det også er til voksne. Animation og tegnefilm skal ikke kun være til børn, det skal være til alle.”

I en tid, hvor animationsarbejdspladser flyttes til udlandet i stor stil, mener Ditte Kaehne Gade, at man er nødt til at satse på det originale og stilskabende for at promovere dansk animation. På samme måde som dogme-brødrene redefinerede spillefilmen for snart tyve år siden.

”Man hører meget om den danske filmbranche ude i verden, og jeg håber, at det samme kommer til at ske for den danske animationsbranche. Animationsskolen i Viborg tonser derudad. De arbejder på, at Danmark skal gå foran og lave alt muligt nyt.”

Stadig i live?
Hvis den tiårige dreng fra DR’s børnehjemsudsendelse stadig lever, vil han i dag være en ældre herre på 74 år. Jeg spørger Ditte Kaehne Gade, om hun kender til drengens videre skæbne.

”Han hedder Palle. Jeg ved desværre ikke, hvad han hedder til efternavn. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at finde ud af, om han stadig er i live.”

– Hvad ville du sige til Palle, hvis du mødte ham i dag?

”Jeg ville spørge ham, hvordan det var gået sidenhen. Hvad han synes om at blive portrætteret som en animationsfigur. Og om jeg på bare et enkelt punkt havde ramt rigtigt.”

Se Et børnehjem på Ekko Shortlist her.