Top 10: Anime uden Miyazaki

Det er svært at komme uden om Studio Ghibli. Animationsfilmselskabet kan betragtes som kernen i den moderne, japanske tegnefilmkunst anime. Selskabet er blevet kaldt Japans Disney og står bag filmsucceser som Min nabo Totoro, Det levende slot og Oscar-vinderen Chihiro og heksene.

Disse populære film er skabt af tegnefilmtroldmanden Hayao Miyazaki, der også er en af grundlæggerne af Studio Ghibli.

Den vestlige verden har forelsket sig godt og grundigt i Miyazakis værker, men kun de færreste kender til andre japanske tegnefilm og deres skabere fra den frodige animetradition.

En af medgrundlæggerne af Studio Ghibli har endda stået i skyggen af sin kollega. Isao Takahata er lige nu biografaktuel i Danmark med den smukke Fortællingen om Prinsesse Kaguya.

Mens Miyazaki selv tegner sin genkendelige streg, ”nøjes” Takahata med at instruere sine film, der har ganske forskellige æstetiske udtryk og kan være komplekse at knække for publikum. Det gør dog ikke Takahata til en ringere kunstner end Miyazaki.

Vi har samlet en top 10 over de bedste animefilm, som ikke er lavet af Hayao Miyazaki. Og Isao Takahata står bag fire af dem.

10. Pom Poko (1994)

Mårhunden er et hundelignende dyr, der stammer fra Asien. I Takahatas vision er det også et mytisk dyr med en ret fascinerende evne – de har nemlig magiske nosser. Ja, nosser. Det lyder fjollet, men Pom Poko er en rammende kritik af industrialiseringen i Japan i 1960’erne og samtidig aktuel appel. Mårhundene ser til, mens menneskene jævner deres skove med jorden, men de beslutter sig for at sabotere byggeriet. Isao Takahata står bag denne underskønne hyldest til naturen om de mest usandsynlige helte, der i den grad har nosser.

9. Tokyo Godfathers (2003)

Tre vidt forskellige hjemløse venner – en ældre alkoholiker, en afdanket transvestit og en bortløben teenagepige – falder over et spædbarn i en af Tokyos skraldespande. De rejser gennem byen, mens de leder efter barnets forældre. På vejen mindes de fortiden, mens publikum opbygger sympati og forståelse for deres sørgelige situation. Tristessen til trods er det en morsom film, der rammer midt i hjertet, for de tre er selvfølgelig mere menneskelige end de fleste – og mest af alt savner de en familie og et sted at høre til. Animatoren Shôgo Furuya og den afdøde instruktør Satoshi Kon har instrueret i fællesskab.

8. 5 Centimeters Per Second (2007)

Måske en af de smukkeste animefilm nogensinde. Filmen er nærmest et visuelt digt, der dvæler ved de bjergtagende billeder. De tætte venner Takaki og Akari må skilles, da familierne flytter væk. De holder kontakten, og med tiden udvikler det sig til et kærlighedsforhold. Det er en barsk fortælling, der tager sig tid til at illustrere livets udfordringer. Og til at finde skønheden deri. Instruktøren Makoto Shinkai har lavet mange film, der alle er kendetegnet ved skøn stilstand og poesi i hvert et billede, samt små, universelle sandheder – og stor kærlighed.

7. The Girl Who Leapt Through Time (2006)

Mamoru Hosodas første store hit har som så mange andre animefilm en pige som hovedperson. Makoto Konno finder ud af, at hun har magiske kræfter – hun kan nemlig rejse gennem tid og rum. Men hun er teenager og bruger naturligvis sine kræfter skødesløst og til egen vinding, hvilket viser sig at have konsekvenser. Filmen kunne beskrives som en slags sci-fi-udgave af Groundhog Day med smukke tegninger, humor og selvfølgelig lidt forvirret ungdomskærlighed.

6. Akira (1988)

Akira var den første animefilm til virkelig at overvælde Vesten, og mange betragter den uhyggelige og overvældende fortælling som hovedværket i animetraditionen. Instruktør Katsuhiro Ôtomo havde et kæmpe budget til at skabe klassikerens tidløse og fejende flotte udseende. Den komplekse, dystre tone er dog næppe for alle. I et futuristisk Tokyo efter 3. Verdenskrig laver regeringen forsøg med børn, der har telekinetiske evner. Teenagedrengen Tetsuo bliver taget til fange og får altødelæggende kræfter – og så tager han hævn mod en hård verden. Filmen er evigt fascinerende og tåler flere gensyn.

5. Only Yesterday (1991)

Med udgangspunkt i en 27-årig, enlig kvindes liv, er denne film mest for voksne. Det er et hverdagsdrama, hvor hovedpersonen Taeko reflekterer over sin barndom i flashbacks og samtidig overvejer, om hun mon er det rette sted i sit liv – tør hun opgive sit sikre liv som kontormus? Her viser Isao Takahata, at anime ikke kun er for børn. Historien kunne i princippet sagtens forløses som realfilm, men animationsformen giver den en varme og glød. Only Yesterday har aldrig fået amerikansk premiere, måske fordi den betræder atypisk animationterritorium.

4. Fortællingen om Prinsesse Kaguya (2013)

Ekkos anmelder Jakob Stegelmann gav fem stjerner til den biografaktuelle film. Isao Takahata tager afsæt i en japansk myte om en prinsesse, der fødes af et bambustræ. Hun bliver adopteret af et ældre ægtepar, der elsker hende så meget og ønsker hende alt det bedste, at de helt glemmer at finde ud af, hvad hun ønsker sig. Hun vokser sig hurtigt stor, for hun er ikke af denne verden. Og splittelsen mellem hendes kærlighed til den jordiske familie og hendes magiske, men kolde måneophav er stærk. Filmen er med sin florlette og flydende streg en udsøgt visuel nydelse.

3. Wolf Children (2012)

Den nittenårige Hana forelsker sig i en medstuderende, der viser sig at være varulv. De unge elskende får to børn og lever småt, men godt i byen. Indtil ulvemanden bliver dræbt, og Hana flytter på landet med børnene. Filmen berører utroligt mange emner: kærlighed, arv, moral, identitet uden at fortællingen bliver hverken forvirrende eller moraliserende. Og midt i den skæve fantasypræmis findes en seriøs og rørende fortælling. Instruktøren Mamoru Hosoda er en af de mest interessante i japansk anime, og han har lavet sit eget animationsstudie Studio Chizu, som måske kan gå hen og blive Studio Ghiblis arvtager.

2. Hjertets visken (1995)

Yoshifumi Kondôs enkle fortælling kan måle sig med de bedste coming-of-age-historier på lærred nogensinde. Shizuku er lillesøster i en travl storbyfamilie, der med japansk effektivitet er et fascinerende bekendtskab. Shizuku er læsehest og drømmer om at blive forfatter. Da hun en dag kigger nærmere på bibliotekets lånerkort, finder hun ud af, at en dreng har lånt alle de samme bøger som hende. Filmen emmer af uskyld, fremtidsdrømme og ung kærlighed. Historien er skrevet af selveste Miyazaki, der dog overlod instruktørrollen til sin protegé, Yoshifumi Kondô. Den talentfulde yngling nåede dog aldrig at instruere flere film, da han døde kort efter.

1. Grave of the Fireflies (1988)

Denne animationsfilm er noget så særligt som en af de bedste film om 2. Verdenskrig nogensinde. Isao Takahatas mesterværk kryber måske netop under huden, fordi dens tegnede æstetik afvæbner temaets alvor – dog rammer den benhårdt. Takahata har alle dage ment, at også realistiske historier kan fortælles med en smuk streg. Der er altså ikke noget eventyrmagi i denne beretning om teenagedrengen Seita, der tager sig af sin søster, efter et amerikansk bombardement har dræbt deres mor.