Anmeldere uenige om Guldpalme-film

Hvem vinder Den Gyldne Palme på Cannes-festivalen? Det spørgsmål er igennem de sidste elleve dage blevet vendt og drejet igen og igen.

I morgen falder afgørelsen, og juryformand Isabelle Huppert vil over for presse og filmfolk i Palais des Festivals bekendtgøre, hvilken af de tyve film i hovedkonkurrence, der har vundet Den Gyldne Palme.

Blandt de syv danske anmeldere, der hver dag har givet filmene karakterer i stjernebarometret, er der da også forskellige bud på, hvem der bør løbe med æren og Den Gyldne Palme. De har hver især placeret en palme ved den film, de tror på som vinder.

To for tyske Das weisse Band
Ekkos egen anmelder, Claus Christensen, har sat sin palme ved østrigske Michael Hanekes Das weisse Band, men han har også som den eneste et godt øje til Italienske Vincere. Her på siden kan du læse hvorfor.

Hanekes skildring af sagesløse børn, der påtvinges fascisme og ekstremisme i en Nordtysk landsby ved Første Verdenskrigs begyndelse, udløser også en palme fra Jyllands-Postens Søren Høy:

”Sjældent har børn spillet så godt, så præcist og så kynisk. Filmen er så kold, at den kræver overskud og analyse. Den fortæller så lidt, at det upræcise ord ’uforløst’ desværre er passende. Der ligger en pris og venter på Hanekes film. Cannes kan godt lide denne her slags film,” skriver Søren Høy.

To for franske Un Prophète
Filmmagasinet Screens internationale anmelderpanel har udpeget det franske fængselsdrama Un Prophète som festivalens bedste film. Den får også en palme af Bo Green Jensen fra Weekendavisen, som i øvrigt også er med i Screens panel.

”Med den to en halv time lange Un prophète leverer instruktøren Jacques Audiards noget så sjældent som en fængselsfilm, der giver mening for alle på mange niveauer ... Franskmænd laver socialrealisme med en æstetisk kant, som briterne savner,” skriver Bo Green Jensen i Weekendavisen.

Kristian Lindberg fra Berlingske Tidende er enig.

”Un Prophète har både kunstneriske ambitioner og er festivalens mest helstøbte film,” mener Kristian Lindberg, som dog holder Triers Antichrist i baghånden som en kontroversiel vinder.

To for britiske Fish Tank
Den film, der på stjernebarometret scorer det højeste gennemsnit på 3,7 (4 er det maksimale), er britiske Andrea Arnolds Fish Tank. Den har da også fået to palmer hæftet på sig.

”Dramaet om den unge pige fra Midtengland er måske ikke den mest nyskabende film, vi har set de sidste to uger, men det er den mest konsekvente og velgennemførte,” argumenterer B.T.’s Jacob Wendt Jensen og fortsætter:

”Arnold er Ken Loach’ datter i ånden, der bruger brødrene Dardennes håndholdte kamerastil. Den engelske arbejderklasse er ofte portrætteret på film, men sjældent så meget i tråd med tidsånden såvel som traditionerne.”

Også Politikens Kim Skotte er faldet for historien om den hiphop-dansende Mia, hvis forstadsvirkelighed bliver vendt på hovedet, da hendes alkoholiserede mor får en ny kæreste.

”Beskrivelsen af nogle afgørende uger i en ung piges liv er, så man sidder med hjertet i halsen og livet i hænderne,” skrev Kim Skotte i Politiken.

En enkelt til Trier
Christian Monggaard fra Information holder som det eneste medlem af panelet den nationale fane højt. Han giver sin Guldpalme til Triers Antichrist.

”Antichrist er min personlige favorit, fordi det er den film i konkurrencen, som har gjort størst indtryk på mig — mentalt, fysisk og filmisk. En vaskeægte auteur for fuld og frenetisk udblæsning, og det er på én gang smukt og grimt,” siger Christian Monggaard til Ekko.

”Men jeg ved ikke, om den vinder. Det eneste, jeg ved, er, at man sjældent ved, hvad juryen i Cannes tænker. Derfor er det som regel er umuligt at forudse, hvem der får Guldpalmen.”