Film Cup: Arbejderne slår udbytterne

Fredag morgen var Cyron Melville gæst hos P3, hvor han erklærede, at hans morgen-humør lå på otte ud af ti.

”Men hvorfor kun otte?” ville værten vide.

”Jeg gemmer titallet, til vi har vundet Ekko Film Cup i aften,” svarede den driblestærke skuespiller, der hvert år er her, dér og alle vegne, når Zentropa tørner ud i Ekko Film Cup.

Men stik imod alle forventninger dalede Melvilles humør til bundniveau sidst på eftermiddagen, da Zentropa fik en sjælden lussing på 3-0 i semifinalen – og så endda til ærkerivalerne fra Nordisk Film.

Serveret på et sølvfad
Mastodonten fra Valby gjorde comeback i turneringen efter fire års fravær, og det stod hurtigt klart, at selskabet meant business. Efter sigende havde producer Mikael Rieks søgt ”spillere med divisionserfaring” forud for turneringen, og det betød, at administrerende direktør Allan Hansen ikke bare var blevet forvist til udskiftningsbænken, men tilsyneladende havde fået besked på at blive hjemme på sofaen.

Og på sidelinjen stod det ultimative bevis på, at det kører godt for Nordisk Film. Her tronede nemlig koncernens egen eksklusive pavillon med frisk frugt, velsmurte sandwichs og delikate drikkevarer på glitrende sølvfade til at sikre den helt rette diæt for spillerne.

På banen var det ikke mindst tidligere superliga-spiller Søren Fjorting, der serverede pasninger på et sølvfad til medspillerne, heriblandt en bravt kæmpende Michael Noer, som gentagne gange var millimeter fra at sende bolden i kassen.

Øl-samaritten
De kapitalistiske udbyttere fra Nordisk Film måtte dog i sidste ende kapitulere til de slidstærke arbejdere fra Filmarbejderforeningen FAF – til de mange halvkommunistiske og romantiske filmkunstneres store fornøjelse på tilskuerrækkerne.

FAF – der også er medsponsor af turneringen – var et solidt og boldsikkert bekendtskab, der på mål af Niklas Herskind vandt med 1-0 i en fysisk præget finale. Dramaet i finalen kunne dog ikke måle sig med det drama, der blev forvoldt af et defekt fadølsanlæg. En lynsnar medarbejder fra bryggeriet Skands drønede hurtigt til Avedøre, hvor han øjeblikkelig blev døbt ”Øl-samaritten” af de tørstende, kø-dannende spillere.

Øl-samaritten havde omtrent lige så travlt som de rigtige Falck-samaritter, der havde sat sig godt til rette foran ambulancen ved siden af banen og fik god tid til at spise deres medbragte Dominos-pizza.

Et afslag er et afslag
Én gang måtte de blå blink dog rykke ud – nemlig da instruktør Andreas Koefoed tidligt i turneringen måtte bæres ud fra Det Danske Filminstituts kamp mod Nimbus Film.

Dermed formåede Det Danske Filminstituts højt profilerede nyindkøb ikke at indfri de forventninger, instituttet aftenen før turneringen selv havde gestaltet med en gennemført propaganda-video, hvor turneringssejren blev fejret på forskud.

Trods lovende takter måtte også Filminstituttets Anthony Tullberg – tidligere 2. divisions-spiller og instruktør af Me, Myself & Martin Laursen – nemlig udgå fra banen før tid. Dog ikke på grund af en skade, men med et rødt kort, der bragte mindelser om Zinedine Zidanes tilsvarende miks af genistreger og pludselige hjerneblødninger.

Få centimeter fra dommer Mathias Ravns hoved sendte Anthony Tullberg – utilfreds med dommerens kendelser – ukvemsord afsted, som ikke tåler gentagelse her, og Tullberg fortsatte energisk protesterne efter kampen. Men som en manuskriptforfatter bemærkede lidt derfra: ”På Filminstituttet må man da ellers vide, at et afslag er et afslag!”

Kastede en smule op
Var der blevet uddelt en ”stemningspris” ved årets Ekko Film Cup – og det vil der måske blive næste år – ville den være delt mellem Danske Dramatikere og Skofabrikken (en fusion mellem Fridthjof Film, Gi’ lyd og Postyr).

I sin debutturnering tog dramatikerne nederlag på nederlag med oprejst pande, og de havde i den unge Jenny Lund Madsen turneringens kvindelige profil.

Hos Skofabrikken gav instruktør Rasmus Heide det hele og lidt til mellem stængerne – eller som han selv bemærkede efter slutfløjtet: ”Jeg kastede en lille smule op i munden bagefter.”

Skofabrikken havde også adskillige kvinder indlemmet i sin atten (!) spillere store trup, hvilket – som det blev bemærket fra kommentatorboksen – var udtryk for større ligestilling, end man normalt ser i filmbranchen.

Morgenflute
Eurosport og Tipsbladets Simon Sørensen leverede veloplagte fodboldanalyser som kommentator på den eftertragtede centre court. Ved siden af sig havde han journalist og kulturvært på Radio 24syv René Fredensborg, der er kendt for sin nærmest masochistiske trang til at provokere filmbranchen så meget, at han får læsterlige tæsk bagefter.

Som medkommentator kunne han da heller ikke holde stikpillerne tilbage, og det er svært at sige, om han har bragt sig tættere på eller længere fra en invitation som gæst i Go’ Morgen Danmark efter denne karakteristik af programmets vært Mikkel Kryger, der spillede for TV 2:

”Rygtet siger, at han tit sidder i Go’ Morgen Danmark med ’morgenflute’ på. Det kan jo ske, når man lige er vågnet. Det var efter sigende derfor, han skiftede fra DR Ramasjang,” fabulerede René Fredensborg ivrigt.

Mikkel Kryger lod sig dog ikke kue.

Sekunder efter svingede han venstreskøjten og lavede med en helflugter mod fjerneste stolpe turneringens bedste mål.

Filmbranchens Italien
For tredje turnering i træk blev TV 2 dog alligevel sendt ud af Zentropa, denne gang i straffesparkskonkurrence efter en feberredning af en veloplagt målmand Rasmus Heisterberg, som Zentropa havde hentet hjem fra USA.

TV 2 var tydeligt skuffede, mens et andet altid tabende hold, Filmmagasinet Ekko, så lyst på tingene efter nederlaget til DR i forlænget spilletid i kvartfinalen.

Cheftræner Claus Christensen hæftede sig ved det gode humør og spil, om end Grand-direktør Kim Foss allerede i gruppespillet måtte stå skoleret efter en gigantisk afbrænder med en laissez faire hæl-afslutning. ”Jeg kommer jo kun med i reportagen, hvis jeg scorer med hælen,” lød det fra Foss – der altså alligevel lykkedes med den mission.

Ekko gik videre fra sin pulje sammen med Ekko Shortlist-sponsor YouSee efter et 2-2-resultat, der bragte mindelser om den famøse kamp mellem Danmark og Sverige ved EM i 2004. Dengang gik det ud over Italien, og her blev sorteper Miso Film, hvis profiler Jonas Allen og Christian Potalivo da også i både hårpragt og latino-attitude kan minde om italienske Totti og Gattuso.

Homo-erotisk fodbold
Men i sidste ende var det altså FAF’s succestræner og filmfotograf Henrik ”Buller” Jongdahl (der med sin Drengene fra Angora-holdjakke og benhårde attitude mere mindede om Richard Møller Nielsen end Roberto Mancini), som kunne række pokalen mod himlen og lade champagnepropperne springe.

Uselvisk tilegnede FAF pokalen til Girls United, som alle savnede som fodboldturneringens farverige prygelknabe og efterfestens ukronede dronninger. De er allerede blevet lovet en god ”lodtrækning”, hvis de vender tilbage næste år.