Aretha Franklin-film bliver alligevel til noget

Mange musikere har levet et omtåget liv. Tænk blot på Whitney Houston, Johnny Cash og Bob Dylan.

Men det er sjældent, at en film om en stor musiker har så svært ved at komme ud af stjernedøsen, som den endnu unavngivne film om Aretha Franklin.

Selv om historien om I Say a Little Prayer-sangerinden Franklin ikke er særligt omtåget, så har filmens liv til gengæld været omgivet med en hel del mystik. Men nu bliver den rent faktisk til noget, skriver hjemmesiden Cinemablend.com.

Hovedrolleproblemer
Længe har det været kendt, at stærke kræfter har villet skabe fortællingen om ”The Queen of Soul”, som Franklin kaldes i daglig tale.Produceren Scott Bernstein har gjort det klart, at filmen om Franklin nok skulle blive til noget, men problemet lader til at have været sangerinden selv.

Franklin har nemlig ønsket sig to specifikke skuespillere i hovedrollerne. Halle Berry som Franklin og Denzel Washington i rollen som Aretha Franklins efter sigende ganske krævende far.

Disse ønsker har imidlertid ikke været nemme at imødegå, erfarer Cinemablend.com, og det skyldes særligt, at man gerne vil have en naturlig og karismatisk sangstemme i hovedrollen.

Det lader det nu til, at man har fundet i den amerikanske skuespillerinde Jennifer Hudson.

Dreamgirl
Jennifer Hudson har en bundklang som Franklin, og hun er i disse dage  så tæt på rollen, at det ifølge Cinemablend.com nu skulle være ganske sikkert, at skuespillerinden kommer til at spille Aretha Franklin.

Hudson brød igennem, da hun for år tilbage deltog i sangkonkurrencen American Idol, og hendes filmkarriere eksploderede hurtigt herefter, da hun vandt en Oscar for sin præstation i Dreamgirls og blev berømmet for sit spil i Biernes hemmelige liv  og The Inevitable Defeat of Mister & Pete.

Når Jennifer Hudson endelig får sat sin underskrift på Aretha Franklin-filmen vil det imidlertid blive hendes første egentlige hovedrolle i karrieren.

Så er det bare spørgsmålet, om hun skal spille over for Denzel Washington, og om filmen bliver lige så eksperimenterende som Todd Haynes' I'm Not There om Bob Dylan, lige så skarpskåret og ligefrem som James Mangolds Johnny Cash-film Walk The Line eller lige så klichékedelig som tv-filmen Whitney fra tidligere i år.