Ekko: Årets bedste amerikanske film

Også i år løb amerikanske film med opmærksomheden på filmverdenens store scene.

Blockbusters som Avengers: Infinity War og Black Panther solgte en masse billetter, satte dagsordenen i kulturdebatten og fik endda gode anmeldelser – også af Ekkos kritikere.

Det er dog ikke de to film og deres bombastiske fæller, vi har valgt at fremhæve i vores rangering af årets fem bedste amerikanske film. I stedet er vi faldet for de nære dramaer, som med afstikkere i gys og komik er voldsomt underholdende, samtidig med at de skaber medrivende fortællinger og mennesker, man kan identificere sig med.

Alle de udvalgte film kommer fra den smalle indie-gren af den amerikanske branche, hvor fokus ofte er mindre på bulder og brag og mere på at skabe et miljø, der føles ægte.

5. A Quiet Place

I et år, hvor Bradley Cooper har gået sin sejrsgang med instruktørdebuten A Star Is Born, vælger vi at fremhæve en anden skuespiller, der har lidt mere erfaring bag kameraet og nu får sit gennembrud.

Man kan mærke, at det ikke er John Krasinskis første tur i manegen, når han effektivt skaber uhygge i den særdeles originale gyser A Quiet Place.

Filmen foregår i den nære fremtid, hvor et forældrepar – spillet af Krasinski og hans ægtefælle Emily Blunt – med deres to børn forsøger at overleve i en verden overtaget af blinde monstre, der reagerer på lyde. Derfor er den lille familie nødt til at være dødsens stille, og det skaber en fortættet intensitet gennem hele filmen.

Man sidder ganske enkelt med nakkehårene i konstant alarmberedskab, når den lille familie kommunikerer lydløst med hinanden og kæmper for ikke at lave støj.

4. Three Billboards Outside Ebbing, Missouri

Frances McDormands skuespil som arrig mor, der har mistet sin datter, er ikke bare en af dette års, men også det 21. århundredes store filmpræstationer. Som fraskilte Mildred Hayes formår hun at være besk morsom i al sin aggression. Samtidig føler man for kvinden, hvis datter blev brutalt voldtaget og myrdet, uden at politiet har fundet frem til gerningsmanden.

Den irske instruktør Martin McDonagh veksler med imponerende fingerspitzengefühl mellem det skarpt sorthumoristiske og de rene, smertelige følelser.

Også bipersonerne står stærkt, ikke mindst politimændene Willoughby (Woody Harrelson) og Dixon (Sam Rockwell), der begge kommer på deres helt egen rejse. ”Der skulle åbenbart en irsk-britisk humorist til at lave en af årets mest gribende amerikanske film,” konkluderede vores anmelder, Flemming Kaspersen, og dét fik han ret i.

3. Lady Bird

Det kan blive både fugl og fisk, når skuespillere går bag kameraet for at instruere deres egen historie. I Greta Gerwigs tilfælde har hun heldigvis vist sig som en flyvefærdig filmskaber med ungdomsdramaet Lady Bird, hvis titelperson på en gang er elskelig og irriterende.

Syttenårige Christine (Saoirse Ronan) har givet sig selv kælenavnet, så hun kan skille sig ud i den kedelige vestkystby, som hun så gerne vil forlade til fordel for storbyens kunst og kultur.

Instruktøren fører publikum ind i hovedet på teenagepigen, der ofte ser sine omgivelser som en forhindring. Alligevel er alle mennesker omkring hende fuldt formede personer, som man instinktivt føler for og med. Især brillerer Laurie Metcalf som moren, der ikke kan lade være med at kritisere, men hvis ubetingede kærlighed alligevel skinner igennem i hvert eneste blik på datteren.

2. Call Me by Your Name

Her snyder vi måske lidt på vægten, for kærlighedsdramaet er som bekendt signeret af italienske Luca Guadagnino, der skaber forelskede billeder af sit smukke hjemland. Men der er godt med amerikanske penge i filmen, hvor stjernerne Timotheé Chalamet og Armie Hammer også hovedsagelig taler engelsk.

I Call Me by Your Name oplever unge Elio sin første forelskelse, da hans far henter en praktikant til familiens norditalienske sommerhus i 1983. Amerikanske Oliver er høj, bredskuldret og charmerende som bare fanden – alene måden, han siger ”later” på, er nok til at blive forført.

Det bliver Elio, og han tager os med sig ind i den varme fornemmelse, når han stjæler øjeblikke med Oliver på loftet eller skjuler sine spirende følelser på billedskønne cykelture i de små landsbyer. Og så er den tårevædede afslutning ikke til at stå for!

1. The Florida Project

Børnene leger i et pastelfarvet palads, men alt er ikke lutter lagkage. De blå bygninger er i virkeligheden et forarmet motelkompleks, hvor USA’s underklasse bor og kæmper for at få livet til at hænge sammen.

Det mærker børnene Moonee, Scooty og Jancey dog ikke det store til. De render rundt og prøver at hustle sig til en is i varmen, mens de driller kompleksets kærlige bestyrer – skildret med underspillet varme af Willem Dafoe.

Instruktør Sean Baker slog i 2015 sit navn fast med den iPhone-optagede Tangerine, og The Florida Project cementerer hans status som en af de store amerikanske kronikører.

Bakers stil er virtuost visuel og fortællingerne fulde af barnets naive optimisme, men samtidig har han et skarpt blik for det amerikanske samfunds skyggeside. Moonee opdager aldrig, at hendes unge mor Halley (den vidunderlige debutant Bria Vinaite) føler sig nødsaget til at prostituere sig, men det gør publikum – og det rammer som et slag i ansigtet.