Årets bedste film — og største flop

Der var lagt op til det helt store brag, da romanen Da Vinci Mysteriet blev filmatiseret med Tom Hanks i hovedrollen. En gigantisk lanceringskampagne og uro i religiøse kredse havde skruet forventningerne op, men da filmen endelig havde verdenspremiere, viste den sig at være så gudsjammerlig kedelig, at den nærmest blev glemt på stedet.

Da Vinci Mysteriet blev årets største flop, mens debutanten Pernille Fischer Christensen stod for årets højdespringer, da hun med sin lavbudgetfilm, En Soap, snuppede Sølvbjørnen i Berlin til stor overraskelse for mange — ikke mindst sig selv. Det intime kammerspil med Trine Dyrholm og David Dencik gjorde en dyd ud af sit minimale budget og fordybede sig i karaktererne uden at kaste sig ud i større falbelader. Det gav pote hos kritikerne, men publikum svigtede filmen, der kun blev set af 30.000.

Fed nostalgi
Til gengæld var der næsten ingen ende på tilstrømningen til Niels Arden Oplevs renhjertede 70'er-barndomsdrama Drømmen, som blev et vaskeægte gennembrud for instruktøren, der primært har markeret sig med tv-serier som Rejseholdet og Ørnen.

Anders Østergaard gjorde det umulige, da han — godt hjulpet af fire populære musikere — fik danskerne i biografen til en dokumentarfilm. Gasolin' bød på fed nostalgi og en inspireret collage af arkivfilm, og det er nu den suverænt mest sete dokumentarfilm herhjemme med over 200.000 solgte billetter.

Lars von Trier gik ned i et mindre format og fik de skuffede anmelderes kærlighed at føle. "Han er indviklet i en studentikos jakobskamp med sig eget talents engel, hvor han næppe kan få en ide, før han flår den fra hinanden i skræk for at blotte et indre liv, som han åbenbart tvivler på, at han selv har," skrev Carsten Jensen i EKKO om Direktøren for det hele.

Tre stærke fra Europa
2006 blev også året, hvor myreflittige Woody Allen, i en alder af 70, fik et overraskende, men velfortjent comeback med high society-thrilleren Match Point. Alejandro González Inárritu skabte med Babel en imponerende vision af den moderne globaliserede verden, hvor vi alle er skæbneforbundet, og den mexicanske instruktør fik store Hollywood-stjerner og lokale skuespillere til at indgå i ubesværet samspil.

Årets tre måske stærkeste filmværker var imidlertid europæiske. Michael Haneke, den apokalyptiske filmpoet fra Østrig, dykkede ned i en fortrængt fransk tragedie i Skjult, mens tyske Florian Henckel von Donnersmarck dykkede ned i DDR-tidens mentale ørkenlandskab i De andre liv.

Endelig gjorde de mesterlige belgiske brødre Jean-Pierre og Luc Dardenne (Rosetta, Sønnen) det igen, nemlig skabte et spirituelt drama ud af næsten ingenting. Barnet lignede umiddelbart en banal hverdagshistorie om en småforbryder, der kommer ud på dybt vand, men filmen løftede sig umærkeligt til en hjerteskærende fortælling om skyld, straf og tilgivelse. Man sad og bad for et medmenneskes liv — og for en gangs skyld blev man belønnet.