Årets bedste: Danske film

2022 har på bagkant af coronakrisen og med stigende inflation og krig i Europa som livsvilkår været en barsk omgang.

Det har tæret på alle, inklusive de danske biografer, som har kæmpet med at få folk ind i sæderne. Til gengæld må man sige, at der har været en strøm af forrygende danske film at se.

Årets bedst sælgende danske film, Bamse, blev set af næsten en halv million mennesker i biografen.

Det er en glimrende film, som vi gav fem stjerner, og det borger for kvaliteten af årets danske film, at vi ikke har fundet plads til den på vores liste over de fem bedste.

Fædre & mødre, Rose og Resten af livet fik alle sammen ligeledes fem stjerner af vores anmeldere, men heller ikke de er kommet med. Det er derimod fem større og mindre perler, som på hver sin måde er lige dele medrivende og nyskabende.

Se de udvalgte herunder!

5. Elsker dig for tiden

Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag er allerede veletableret i den danske film- og tv-branche for deres sprælske serie 29. Makkerparret er kendt for deres hverdagsdramatiske stil, hvor humor og ulykke mødes på forunderlig vis.

Der er også nedslag i livets yderpunkter i deres spillefilmdebut Elsker dig for tiden. Her udvider Rudbæk og Zuschlag paletten ved at dekonstruere den romantiske komedies fabulerende hjerteflimmer, så den genopstår i en dansk kontekst.

Filmen følger fotografen Anna – spillet af Julie Rudbæk – der forelsker sig i den meget anderledes håndværker Thomas (Kasper Dalsgaard). Deres kærlighed går op og ned tilsat sjove scener med en venneflok af morsomme bifigurer.

Sjældent har hjerte og smerte rimet så lydefrit. Elsker dig for tiden er Den eneste ene til en ny generation.

4. Vanskabte land

Selv om den primært foregår i Island, er Vanskabte land noget nær så dansk en film, som man kan forestille sig. Den islandsk fødte, men i Danmark uddannede instruktør Hlynur Pálmason udforsker sin egen splittelse mellem de to lande i et periodedrama., der med viltre krumspring flyver langt væk fra genrens klichéer om tør historiefortælling.

Den danske præst Lukas (Elliott Crosset Hove) rejser i 1800-tallet til Island for at forestå opførelsen af en kirke. Han prøver at indfange den islandske naturs barske skønhed med sit kamera, men undervejs er både hans forstand og tro på gud i fare.

Vanskabte land er et kunstværk, som kun Pálmason kan skabe. Instruktøren har med Vinterbrødre og En hvid, hvid dag skabt sin egen niché og visuelle stil, hvor han dykker ned i den menneskelige eksistens og tvivlen som grundpræmis.

Det er ikke et nemt filmisk univers at begå sig i, men man belønnes tifold, hvis man giver sig i kast med de originale tanker fra den islandsk-danske auteur.

3. Krysantemum

Det er altid skønt at blive positivt overrasket og byde en ny filmskaber velkommen.

I år spillefilmdebuterede adskillige instruktørtalenter med overrumplende historier.

Tea Lindeburg med Du som er i himlen, Thomas Daneskov med Vildmænd, Cecilie McNair med Ønskebarn, Marianne Blicher med Miss Viborg og Gabriel Bier Gislason med Natten har øjne skabte alle seværdige fortællinger.

Men stærkest i erindringen står Christian Bengtsons Krysantemum. Filmen udfolder gribende en familietragedie og en far og søns forsøg på forsoning.

Det handler om sorg og skyld i familiens skød. Men filmen er fortalt med en energi og indbygget nerve, så man rives med af spændingen. Og så er det særdeles velgørende at se provins-Danmark skildret med en psykologisk indsigt, som oftest er forbeholdt hovedstadens kulturparnas.

2. Speak No Evil

Efter den lille spillefilmdebut Forældre meldte Christian Tafdrup sig for alvor ind som en stemme i dansk film med det provokerende biografhit En frygtelig kvinde.

Pludselig var filmbranchens øjne rettet mod skuespilleren, som nu også var instruktør og manuskriptforfatter. Han proklamerede med herlig – man kan vel næsten sige Trier’sk selvtillid – at han med Speak No Evil ville lave Danmarks mest ubehagelige film nogensinde.

Den slags formuleringer kan ramme som en boomerang, men den viser det befriende mod, som også gennemstrømmer filmen. Det er en kompromisløs gyser om humanismens møde med ondskab – fortalt gennem en dansk families møde med en hollandsk ditto.

Succesen cementeres af, at Speak No Evil også er blevet modtaget med kyshånd i udlandet og sågar er havnet på nogle amerikanske anmelderes liste over årets bedste film. Det bliver spændende at se, hvad Tafdrup, som i 2022 trådte i karakter som en af Danmarks vigtigste filmskabere, kommer med næste gang.

1. Holy Spider

Årets bedste danske film er kun blevet mere bemærkelsesværdig siden den triumferende verdenspremiere i hovedkonkurrencen på forårets Cannes-festival.

Ali Abbasis seriemorderdrama Holy Spider handler om patriarkatets religiøse undertrykkelse i Iran og er guddommeligt godt timet til den aktuelle protestbevægelse, hvor den iranske befolkning kæmper for frihed.

Men det er ikke bare en film til tiden.

Holy Spider formår at omskabe en autentisk historie om en mand, der slog kvindelige sexarbejdere ihjel, til en universel, evigtgyldig og nervepirrende fortælling om magt.

Med et på samme tid ubarmhjertigt og medfølende blik viser filmen, hvordan prostituerede i ly af natten må sælge sig selv til mænd, som ikke vil dem det godt. Religiøs fanatisme og misogyni er to sider af samme mønt, og bare det at se en kvinde give et blowjob eller lave hverdagssysler uden slør er en sensation i en film, der foregår i Iran.

Myndighederne gør ikke meget ved sagen, og derfor må journalisten Rahimi (Zar Amir Ebrahimi) tage sagen i egen hånd og gå på jagt efter seriemorderen.

Holy Spider er på persisk, men et dansk filmhold bestående af blandt andre fotograf Nadim Carlsen, lyddesigner Rasmus Winther Jensen og komponist Martin Dirkov er med til at skabe et mesterværk af grænsesprængende filmkunst.

Vi krydser fingre for Oscar-succes, så vi kan komme til at snakke mere om den forrygende film i det nye år!