Ekko-kåring: Årets dokumentarer

Virkeligheden har i år været et større drama, end man overhovedet kan udtænke og stable sammen som en film.

Dansk film har haft et forrygende år – se vores liste med de bedste film herhjemme – men også inden for det dokumentariske felt er Danmark fornemt repræsenteret.

Se herunder vores liste med årets bedste dokumentarer, der dykker ned i universelle, livsbekræftende og hjerteskærende fortællinger fra hele verden.

5. Collective

En rumænsk dokumentar om en ildebrand på en natklub lyder ikke umiddelbart som den mest medrivende historie i et år, der har budt på katastrofer af nærmest ufatteligt omfang. Men der er en grund til, at Collective bliver nævnt som en af de største konkurrenter for Druk i kampen om at vinde en Oscar for bedste internationale film.

Dokumentaren – der kan ses på HBO Nordic – følger en gruppe graverjournalister. De undersøger en brand, der i 2015 først slog 27 mennesker ihjel og siden kostede livet for endnu flere, fordi ofrene ikke fik en ordentlig behandling på hospitalet.

Sammenlagt døde 64 mennesker, og det er chokerende at se, hvordan tragedien i høj grad kan tilskrives menneskelig kynisme.

De seneste årtier har rumænske instruktører som Cristian Mungiu, Corneliu Poromboiu og Cristi Puiu skabt forrygende fiktionsfilm om korruption i deres hjemland – ikke mindst fortiden under Ceauşescu – men Alexander Nanaus film er et skræmmende vidnesbyrd fra virkeligheden.

4. The Cave

Man kommer helt tæt på den syriske borgerkrigs rædsler i The Cave. Titlen henviser til det underjordiske hospital, som den kvindelige læge Amani Ballour behandler patienter på, mens bomberne falder på jorden over dem.

Syriske Feras Fayyad har sammen med det danske produktionsselskab Danish Documentary og en lang række filmfolk skabt et klaustrofobisk værk, der med sylespids præcision viser dagligdagens problemer midt i en krig. Ligesom debuten De sidste mænd i Aleppo fra 2017 er The Cave en følelsesmæssig mavepuster, der med et brutalt og intimt indblik brænder sig fast på nethinden.

Instruktør Feras Fayyad er i de seneste måneder blevet beskyldt for sexchikane og for at smykke sig med lånte fjer. Men det ændrer ikke på, at filmen er en af de stærkeste fortællinger fra det borgerkrigshærgede Syrien.

3. Muldvarpen – Undercover i Nordkorea

I et år, hvor dansk film blev beriget med stærke dokumentarer som Jørgen Leths testamente-fortælling I Walk og en ny film af stortalentet Eva Marie Rødbro, kom Mads Brügger pludselig væltende ind som en elefant i en glasbutik.

Instruktøren har skabt sin helt egen barokke udgave af undercoverjournalistik i nærmest dumdristige værker. I Det røde kapel trænger han med sammensvorne forklædt som en teatergruppe ind i det tillukkede Nordkorea, og i Ambassadøren går han som fupdiplomat på diamanthugst i Afrika.

Men med Muldvarpen – Undercover i Nordkorea overgår han sig selv i vildskab med en dokumentar, hvor den danske førtidspensionist Ulrich Larsen infiltrerer det nordkoreanske regime.

Sammen med et farverigt persongalleri, der tæller den fiktive finansmand Mr. James og en ægte spansk idealist med lidt for tætte forbindelser til våbenhandlere, har Brügger skabt et spiondrama, som ikke lader noget tilbage for James Bond.

2. Til Sama

”Ingen film rammer den følelsesmæssige centralnerve på samme måde som Waad Al-Kateabs selvfilmede skildring af livet – og døden – i det belejrede Aleppo,” skriver historiker og tv-vært Adam Holm i sin seksstjernede Ekko-anmeldelse af Til Sama.

Instruktøren lukker publikum ind i sin verden, hvor datteren Sama bliver født i et inferno af ødelæggelse. Det er rystende at følge den lille families kamp for at overleve og stædigt stå fast på ikke at flygte fra hjemlandet.

Folk dør faktisk af eksplosionerne rundt om hovedpersonerne, mens lille Sama med sine store øjne lyser af barnlig uskyld som kontrast til den væmmelige ondskab omkring hende. Filmen er lige dele historisk dokument til eftertiden og et hjerteskærende portræt af menneskelig viljekraft.

1. Dick Johnson Is Dead

Årets mest rørende øjeblik i en film eller serie gentager sig, hver gang instruktør Kirsten Johnson lader sin far komme af dage i dokumentaren Dick Johnson Is Dead.

Det lyder mærkværdigt, men det giver perfekt mening, når man har set Netflix-filmen, hvor instruktøren lader sin dødssyge far lege sig frem til udgangen af livet.

Dick Johnson lider af Alzheimers. Men han kaster sig med enorm livsglæde ud i datterens eksperiment, der fremstår som en original kærlighedserklæring. Det er smukt og personligt, men også en film, som handler om selve mediets magiske kvalitet: At man kan manipulere med selv det mest uundgåelige – døden.