Ekko-kåring: Årets serier

Netflix og HBO har de seneste år fået hård konkurrence på seriemarkedet af nye og pengestærke giganter som Amazon, Apple og Disney.

Der er dog endnu ikke tale om en ny verdensorden, hvis man ser på vores liste over årets fem bedste serier.

Her er HBO og Netflix stadig stærkt repræsenteret med både deres egne serier og indkøb fra andre kanaler, som på dansk jord må finde sig i at blive vist på Netflix og HBO Nordic.

Men allerede til næste år vil man formentlig kunne aflæse tv-verdenens store forandringer på Ekkos årsliste.

5. Dronninggambit

Af og til hænder det, at serier bliver regulære fænomener. Det skete i år for Scott Frank og Allan Scotts Netflix-serie Dronninggambit, der for en stund gav det oldgamle brætspil skak en mindre renæssance.

At en serie rammer tidsånden eller skaber ny interesse for et bestemt felt, er ikke nødvendigvis lig med kvalitet.

Men ligesom HBO-serien Chernobyl sidste år skabte spænding ud af virkelighedens sovjetiske atomkatastrofe, er der slående drama på spil i historien om en ung kvindes vej frem i den mandsdominerede skakverden i 1960’erne.

Dronninggambit er dog fiktion og handler om autistisk-geniale Beth Harmon, hvis liv starter dramatisk med en bilulykke, da hun er en lille pige.

Beth kommer på børnehjem, hvor pedellen lærer hende at spille skak, og snart er hun på vej mod verdenstoppen med intenst iscenesatte skakspil i Paris og Sovjetunionen.

Den sværeste kamp er dog mod hendes egne dæmoner. Dem bekæmper hun i en billedskøn kulisse, og skuespilleren Anya Taylor-Joy gør med store øjne og kølige ansigtstræk den ensomme figur til et interessant bekendtskab.

4. BoJack Horseman – sæson 6, anden halvdel

Man kan til stadighed undre sig over, at en animationsserie om en antropomorf hest, der lever et afdanket stjerneliv i en dyrependant til Hollywood, er så forrygende.

Men den sprudlende kreativitet er ganske enkelt overvældende i serieskaber Raphael Bob-Waksbergs historie om BoJack Horseman, som blev kendt for en familievenlig sitcom i 90’erne og siden tog en deroute ud i sprut, stoffer og selvdestruktiv adfærd.

Første halvdel af sjette og sidste sæson – der startede i 2019 og sluttede i år – kæmper lidt med at finde balancen mellem skør komik og eksistentiel alvor.

Men det bliver der opvejet for i en perfekt afslutning, som midt i den syrlige humor tager et opgør med sin titelperson – fortjente den selvmedlidende antihelt nogensinde vores sympati?

I Ekko #84 placerede vi BoJack Horseman på fjerdepladsen på vores liste over de bedste serier i 2010’erne. Animationsserien vil blive nævnt i årene fremover, når snakken falder på, hvilken serie der bedst formåede at skabe en kompleks hovedperson.

3. Normale mennesker

”En af de bedste kærlighedsserier i dette årtusinde,” proklamerede Ekkos anmelder efter at have set de tolv afsnit i serien om teenagerne Marianne og Connell.

Selv hvis man ikke har læst den irske forfatter Sally Rooneys fantastiske bog Normale mennesker, er det umuligt ikke at forelske sig i hovedpersonerne i den britiske tv-serie af samme navn.

Den prisvindende forfatter har selv været med til at overføre sin historie om ungdommelig usikkerhed og hovedkulds forelskelse til skærmen.

Og hun har sammen med manuskriptforfatter Alice Birch samt instruktørerne Lenny Abrahamson og Hettie Macdonald skabt en serie, der holder bogens overraskende og bramfri tone, mens den etablerer sin egen og vildt fascinerende verden.

Samtalerne mellem de intelligente og lidenskabelige unge mennesker – spillet med forførende kemi af Daisy Edgar-Jones og Paul Mescal – føles på samme tid hudløst realistiske og herligt ophøjede. Det er en serie, hvor personerne ofte sluger deres følelser og siger noget andet, end de mener. Men samtidig giver den publikum lov til a svælge i de største følelser.

2. I May Destroy You

Michaela Coel bruger sin egen voldtægt som afsæt for den hjerteskærende dramaserie I May Destroy You. Det er en modig beslutning, men endnu mere imponerende er det, at den engelske kvinde lykkes med at skabe en universelt medrivende serie af sit personlige traume.

Serieskaberen spiller selv hovedpersonen Arabella, der under en bytur i London oplever det ultimative kontroltab. Dagen efter mindes hun i dystre glimt, hvordan en person har voldtaget hende, mens hun var bedøvet af stoffer.

Det er et voldsomt dyk ned i en verden, hvor det særdeles #MeToo-aktuelle begreb ”samtykke” bliver vendt og drejet. Det er smertefuldt genkendeligt og til tider særdeles morsomt, når hovedpersonen og hendes venner kommer ud for situationer, hvor grænserne er til konstant forhandling.

”En af den nye generations bedste og vigtigste stemmer,” udråbte Ekkos anmelder 33-årige Michaela Coel til. Det bliver spændende at følge hendes videre færd med at nedbryde tabuer.

1. Better Call Saul – sæson 5

Der er ofte tegn på begyndende metaltræthed, når en tv-serie efter en håndfuld sæsoner skal finde ud af, om der skal fortsættes eller afrundes. Men Better Call Saul er kun blevet bedre og gjorde sig i år definitivt til en af tidens mest mesterlige serier.

Ekkos anmelder kunne ikke gøre andet end at give topkarakteren seks stjerner, da femte sæson af serien om advokaten Jimmy McGills transformation til skruppelløse Saul Goodman blev vist på Netflix i foråret.

Det er i sig selv imponerende, at spinoff-serien af mesterværket Breaking Bad har formået at komme ud af forgængerens skygge.

Serieskaberne Vince Gilligan og Peter Gould har fortsat originalens opfindsomme visuelle stil i efterfølgeren, som endda overgår moderserien på nogle punkter ved at sløre linjerne mellem godt og ondt endnu mere.

Bob Odenkirk har fra starten brilleret som den på en gang sleske og godhjertede Jimmy, hvis mindreværdskomplekser og ambitioner ikke bare har bragt ham på kant med loven, men også med sin storebror Chuck. Odenkirks samspil med de andre medvirkende er snart morsomt, snart rørende. Men sæsonens store stjerne er Rhea Seehorn som hans udkårne Kim, der ledes med i fordærv.

Ventetiden på sjette og sidste sæson i det nye år er nærmest uudholdelig.