Avatar: 3D-klassiker født

”En helt ny verden,” sådan lyder slaglinien til Avatar, og det er netop, hvad James Camerons nye film er — en rejse til en helt ny verden.

Avatar foregår på den fremmede planet Pandora, hvor mennesker er taget til for at udvinde et kostbart mineral. På planeten deltager den invaliderede marinesoldat Jake Sully i et forskningsprojekt, som kloner mennesker med Pandoras oprindelige befolkning, den humanoide race na’vi. Resultatet er en hybrid — titlens avatar — som Jake kan styre med tankens kraft.

I sin nye avatar-krop går Jake på opdagelse i planetens kæmpemæssige skove. Her møder han det primitive na’vi-folk og bliver en af dem. Cameron og hans hold af designere og animatorer har skabt en lyslevende verden. Hver en lille detalje virker gennemtænk, og det er i denne troværdighed, at Avatars styrke og originalitet ligger.

Fokus på detaljer
Filmens effektive brug af 3D skaber troværdigheden. Især Pandoras kæmpemæssige skove besidder en enorm dybde. Det føles, som om man kunne træde ind i dem. Væk er de gimmickagtige 3D-effekter, der har plaget tidligere 3D-film, hvor alskens ting bliver kastet ud mod publikum.

Tidligere har 3D-teknologi kun været brugt i animationsfilm og underlødige horrorfilm. Avatar er den første film, hvor 3D-teknologien er tænkt ind i hver en scene, både action- og dialogscener. Det har derfor med spænding været ventet, i hvor høj grad det ville lykkes for Cameron at gøre begge dele lige funktionelle i 3D.

Cameron leverer varen — og dét i overflod. Ikke overraskende kommer 3D-effekten bedst til sin ret i filmens mange overdådige scenerier og mange actionscener. I lange optagelser er man i fuld firspring gennem skove eller med Jake på ryggen af en gigantisk flyveøgle, der suser gennem luften.

Optimal udnyttelse af 3D
Men ved at fylde baggrunden med aktivitet og en fin udnyttelse af den fornemmelse af størrelsesforhold, som 3D-formatet indeholder, bliver simple dialogscener visuelt spændende.

Andre gange benytter filmen sig af et falsk perspektiv, som især ses i scenerne på militærbasen, der fremstår triste og flade. Derved understreges den længsel, Jake føler efter at vende tilbage til na’vi’erne i skoven. Omvendt præsenteres skovene på Pandora i et mere korrekt perspektiv, og virker derfor langt mere imødekommende.

Ligesom resten af filmen bevæger underteksterne sig også i tre dimensioner og er snart foran et objekt, snart bag det eller ude til en af siderne. Den innovative brug af 3D-teknologiens muligheder, understreger filmens gennemtænkte brug af 3D.

Første del af en trilogi?
Avatar imponerer teknisk med næsten fotorealistiske effekter, der er så detaljerede, at man kan se porrerne i de computeranimerede karakterers hud, de enkelte hår i deres fletninger. Og som tilskuer tror man på, at de tre meter høje, blå na’vi’er eksisterer, når man kigger ind i deres livagtige gule øjne.

Men filmens tour de force taget i betragtning er det lidt skuffende, at den kun byder på en velkendt back-to-nature historie i stil med Pochahontas og Danser med ulve.

Mest af alt virker Avatar som første del af en trilogi. Den lider derfor følgelig under kun at være anslaget til en langt større fortælling, der først skal til at begynde, da filmen slutter.

Det er dog Camerons bedrift, at den banale historie aldrig forfalder til kliché, men bliver leveret både medrivende og underholdende.

Højaktuel paranoia
Avatar er fyldt med de tematikker, man kender fra Camerons tidligere værker. De stærke kvinderoller har kendetegnet hans film siden Terminator. Her giver det især Sigourney Weaver, som Cameron tidligere instruerede i Aliens, mulighed for veloplagt at folde sig ud i både menneskelig form og avatar-form.

Filmens økogrønne paranoia er højaktuel i disse klimadebat-tider. Alligevel får Cameron rig lejlighed til at svælge i sin fetichistiske fascination af teknologi og våben, som vi kender fra Terminator-filmene, der virkelig kommer til deres ret i filmens klimatiske kampscener.  

Med Avatar har Cameron skabt et bragende spektakel af en film, der vil stå som standard for underholdningsfilm fremover. Det er en film, der bør opleves på det store lærred – og helst i 3D.