Banebrydende animation udfolder sindets lidelser

For kort tid siden sluttede Viborg Animation Festival 2024.

Det har været begivenhedsrige dage med besøg af det banebrydende, politisk aktivistiske kunstkollektiv Total Refusal og den Oscar-nominerede filmskaber Jim Capobianco, som var med til at skrive Pixar-klassikeren Ratatouille og har instrueret Da Vinci-filmen The Inventor.

Samlingspunktet for festivalen var som sædvanlig Tinghallen, hvor store animationspersonligheder mødtes, og hvor vidt forskellige værker blev udstillet til gratis skue for festivalgæster og Viborgs nysgerrige borgere.

Ud over en præsentation af Total Refusals kunst har man kunnet opleve videoværket Uønskede steder, sombruger 3d-scanningsteknologi til at gendanne et for længst nedrevet, traditionelt hus i den georgiske hovedstad Tbilisi og placerer det kunstigt i Viborgs gader.

Det er et samarbejde mellem Viborgs egen Bastian Leonhardt Strube og georgiske Giorgi Rodionov, der dygtigt udfordrer vores nostalgiske forhold til bygninger og hukommelsens svagheder.

Få skridt derfra stod det interaktive værk Sun. Her overdrager den gavmilde tyske kunstner Philip Schütte sit publikum magten over selve solen.

Brugeren bevæger en stor, følsom hoppebold rundt. Det får lyset fra solen på en storskærm til at ændre sig lidt. Selv små ændringer i formen på solsystemets livgivende kerne giver en berusende følelse af magt.

Ind i psyken
De sidste seks år har overtegnede besøgt udstillingen Anidox VR:Awards Exhibition, hvor de prisvindende israelske kunstnere Michelle og Uri Kranot præsenterer nogle af verdens bedste dokumentariske vr-værker.

De fire vr-dokumentarer blev udstillet på Galleri NB, og i fredags fik det glimrende, feministiske værk Maya: The Birth of a Superhero tildelt en pris som det bedste i udstillingen.

Dog var det to andre værker, der gjorde størst indtryk på Ekkos udsendte.

Marion Burger og Ilan J. Cohens Emperor og Ben Joseph Andrews og Emma Roberts’ Turbulence: Jamais Vu viser, at animeret vr har en helt særlig evne til at formidle, hvordan psykiske og neurologiske lidelser føles.

I 2022 var det Goliath: Playing with Reality, der effektivt demonstrerede oplevelsen af skizofreni. Denne gang er det henholdsvis afasi og en vestibulær migræne, der er under luppen.

Emperor er et rørende værk om en mand, der med afasi mister evnen til at kommunikere som før.

Mandens datter er historiens fortæller, men publikum kommer ind i kroppen på ham, og i et ensomt, gråt landskab bliver man kastet ud i den normalt så nemme opgave at skrive bogstaver på papir, hvilket nu er utroligt svært.

Sanserne forvirres
Turbulence: Jamais Vu er et kort og overvældende værk, hvor brugeren sætter sig foran et bord med en masse genstande, som også kan ses gennem vr-brillerne.

Men selv om man af fortællerstemmen kun bliver bedt om at gøre helt simple ting som at lægge et par piller i en kop, bliver det meget svært at overskue.

Venstre hånd er pludselig blevet til højre, og sanseoplevelsen er mere og mere forvirrende.

Stemmen tilhører Ben Joseph Andrews, som selv lider af vestibulær migræne. Han siger venligt, at publikum gerne må tage vr-brillerne af, hvis det bliver for ubehageligt. Desværre kan han ikke selv gøre det samme.

Kvinder leder verden
Selv om priskategorien for animerede spillefilm i år var sløjfet, manglede der ikke indbydende, lange film at se i den lokale biograf under festivalen.

Der blev plads til en dansk premiere på den spansk-tyske film Sultana’s drøm, skabt af den 63-årige, spanske instruktørdebutant Isabel Herguera.

Den vandt prisen for bedste spillefilm på den store animationsfestival Anifest Zagreb og en sidekonkurrence på verdens største animationsfestival Annecy. Den tyske producer Fabian Driehorts sagde før visningen, at han håber på en bredere dansk biografdistribution.

Den semiautobiografiske film fortæller drømmende historien om den unge spanske kvinde Inés, der tumler med sit forhold til mænd og falder over indiske Rokeya Hossains bog Sultana’s drøm fra 1905.

Bogen handler om en proto-feministisk utopi, hvor kvinder leder verden, mens alle mænd er låst inde for at undertrykke deres voldelige tendenser.

Det litterære univers tegnes op med traditionelle indiske skyggedukker, mens resten af den eventyrlige film bruger skiftevis blæk og akvarel til at male Inés’ rodede, men overraskende sjove rejse.

Hun leder efter et sted i virkeligheden verden, hvor kvinder kan leve i sikkerhed – fri af mænds ondskab. Men findes sådan et sted? Måske kun i bøgernes og i animationens verden.