Dumme mennesker med klog teknologi

Ekko gav i sidste uge eksklusiv Danmarks-premiere til den svenske kortfilmperle Skønheden, der foregår i en fremtidsverden og sætter spørgsmålstegn ved skønhedsidealer.

Instruktøren Beata Gårdeler har skabt et intenst og billedskønt univers, hvor stræben efter ydre perfektion får tankevækkende konsekvenser.

”Både i Sverige og resten af verden ser man mere og mere plastickirurgi. Jeg tænkte, at det var et godt billede på, hvordan fremtiden vil se ud,” siger 48-årige Beata Gårdeler, der startede karrieren med blandt andet at være instruktørassistent på landsmanden Jan Troells Så hvid som sne.

”Men for mig er tiden ikke så vigtig. Filmen handler på overfladen om skønhedsidealer, men under det berører den større spørgsmål om, hvor langt vi er villige til at gå for ikke at være udenfor. Har vi lært noget af menneskehedens fejl gennem historien? Teknologien udvikler sig med rasende hast, men udvikler mennesker sig egentlig?” spørger instruktøren.

Beata Gårdeler vil med Skønheden udforske, hvordan mennesker forholder sig til en verden, hvor mulighederne nærmest er uendelige.

”Før vi alle sammen havde mobiltelefoner i lommerne, var man nødt til at lære og vide ting. Engang var det også et klassespørgsmål, men i dag kan alle med et enkelt klik få adgang til alverdens information. Jeg kan læse alt muligt og finde ud af en masse ting, men for mig virker det, som om vi kun bliver dummere.”

Ægte skønhed
Skønheden foregår i en verden, hvor unge mennesker som et slags optagelsesritual i samfundet bliver udsat for skønhedsoperationer. Store læber og høje kindben er idealet, og Beata Gårdeler bestemte sig for at finde skuespillere, der i forvejen havde fået lavet den slags skønhedsoperationer.

De fik også lagt en smule forstærkende makeup, men ellers ser de medvirkende faktisk i virkeligheden ud på samme måde som i filmen. Det udfordrede instruktørens syn på fænomenet plastickirurgi.

”Til at starte med var jeg meget fordømmende over for folk, der fik lavet skønhedsoperationer. Folk har mange forskellige grunde til at blive opereret, og kun nogle af dem forsvarer deres beslutning, men de har gjort det med åbne øjne,” siger Beata Gårdeler.

– Ændrede dit syn på dem sig?

”Jeg fik i hvert fald et andet syn på, hvorfor folk gør det. Nogle taler meget om deres feministiske ret til at gøre, hvad de vil med deres krop. Andre har sørgelige historier om manglende selvværd,” fortæller instruktøren.

”Men jeg kunne ikke finde på selv at få en skønhedsoperation. Og det er et problem, at helt unge mennesker, der lægger billeder af sig selv på Instagram, kan blive kontaktet af skønhedsklinikker, som tilbyder at give dem skønhedsoperationer, så de kan promovere klinikkerne.”

Friheden ved kortfilm
Beata Gårdeler er vokset op på øen Alnön tæt på industribyen Sundsvall midt i Sverige. Instruktøren beskriver hjemstavnen som et lukket samfund, hvor hun tidligt blev konfronteret med idéen om faste normer. Det har siden fyldt meget i hendes film.

Svenskeren har foruden Skønheden og andre kortfilm instrueret afsnit af populære tv-serier og spillefilmene Flokken og I skuggan av värmen. Hun vil gerne slå et slag for, at kortfilm er et kunstnerisk medie i egen ret – ikke bare noget, man laver, mens man venter på at lave en spillefilm.

”Det er faktisk sværere at lave en kortfilm. Det er nok den samme mængde arbejde, og jeg brugte mere tid på at caste Skønheden end nogle af mine spillefilm. Så forberedelserne kræver lige så meget, men til sidst har man en kort film i stedet for en lang,” siger Beata Gårdeler med et grin.

”Til gengæld er der større frihed i kortfilmformatet. For når man laver spillefilm, er der altid flere pengefolk involveret, som har kommentarer til alt muligt. Derfor har mange instruktører nok svært ved at gå fra kortfilm til spillefilm.”

Beata Gårdeler arbejder for tiden på en ny film, der er meget anderledes end Skønheden.

Det er et periodedrama om livet i 1800-tallet, men ligegyldigt om hun har med fortiden eller fremtiden at gøre, vil instruktøren med sine film sige noget om nutiden.

Og faktisk er hun slet ikke lige så pessimistisk omkring fremtiden, som hendes film giver udtryk for.

”Hvis jeg skulle lave en film om, hvordan jeg faktisk tror, virkeligheden kommer til at være, ville den være komplet modsat Skønheden. Jeg tror, at der på et tidspunkt kommer en modreaktion til, hvordan verden er lige nu. Sådan har det alle dage været i historien.”