Top 10: Bedste film i skyggen af Guldbjørnen

Årets konkurrenceprogram på Berlin-festivalens vekslede mellem det rutinerede og det outrerede, selv om en håndfuld markante film skilte sig positivt ud.

Det gjaldt Guldbjørne-vinderen Dahomey, men også Gustav Möllers fængselsdrama Vogter, Severin Fiala og Veronika Franz’ historiske depressionsgyser Des Teufels Bad, Victor Kossakovskys betondokumentar Architecton og Andreas Dresners intime modstandsdrama In Liebe, Eure Hilde.

Alle fremragende film, som jeg allerede har skrevet meget om. Uden for hovedkonkurrencen bød Berlinalen også på store filmoplevelser.

Retfærdigvis skal det siges, at både I Saw the TV Glow og Love Lies Bleeding havde figureret højt på denne liste, hvis jeg ikke allerede havde rost dem til skyerne, ligesom den palæstinensiske No Other Land og rumænske Holy Week havde fundet plads, hvis ikke jeg ikke lige havde skrevet om dem.

Med dette in mente tæller vi her ned blandt de ti bedste film uden for hovedkonkurrencen. Flere af filmene herunder står allerede til at få dansk premiere, og vi håber, at distributørerne vil finde indkøbslisten frem til de andre.

10. The Strangers’ Case

Mens alle taler om Ukraine og Palæstina, tackler den amerikanske aktivistinstruktør Brandt Andersen flygtningekrisen med en vedkommende stafetfortælling, der følger en syrisk læge fra Aleppo til Chicago.

Undervejs er der fokus på hjælpere og modstandere: en samvittighedsplaget soldat, en kynisk menneskesmugler og en traumatiseret kaptajn i den græske kystvagt. Hver etape af rejsen udlægges med humanisme og en påtrængende intensitet, der intet lader tilbage for Agnieszka Hollands Green Border eller Matteo Garrones Io capitano.

9. Seven Veils

Canadiske Atom Egoyan var på alle cineasters læber i 90’erne med en række iskoldt traumatiserede dramaer som uafrystelige Exotica og The Sweet Hereafter.

Siden har han haft svært ved at gøre sig gældende. Seven Veils er dog så knudret og psykologisk intens, at den tåler sammenligning med hovedværkerne uden at overgå dem.

En teaterinstruktør (Amanda Seyfried) skal genopsætte sin læremesters største kunstneriske succes: operaen Salome. At hun også havde en affære med den nu afdøde operainstruktør, og at deres magtbalance minder om hendes betændte forhold til sin far, er omdrejningspunktet for en gribende multiplotfortælling om overgreb i flere led.

8. In the Belly of a Tiger

I en fattig landsby i det nordlige Indien smører en desperat søn sin gamle far ind i hønseblod, giver ham en dram og lader ham vente alene på, at tigeren skal komme. Dagen efter ansøger han regeringen om kompensation for sin fars død.

Siddartha Jatlas anden film som instruktør lægger hårdt ud, før den skifter til et allegorisk familiedrama med lån fra hinduistisk mytologi og stænk af magisk realisme.

En anden søn i en anden familie knokler nyttesløst på den lokale murstensfabrik, mens hans familie synker dybere i fattigdom. I landsbyen findes der kun én anden vej til penge, og In the Belly of the Tiger udfolder en svidende kapitalismekritik, mens bedstefaren forbereder sig på sin sidste rejse.

7. Memories of a Burning Body

”Denne film er den samtale med mine bedstemødre, jeg ville ønske, jeg havde haft,” indleder Antonella Sudasassi sin hybridfilm om kvindelig seksualitet, der vandt publikumsprisen i Panorama-sektionen.

Her forenes tre kvinders livshistorie til én sammensat hovedperson, der vokser op i det dybt katolske, sexforskrækkede Costa Rica midt i sidste århundrede. Hun gifter sig med den første dreng, der byder hende op til dans og er midt i 30’erne med to børn, før hun erkender, at sex ikke blot er noget, hun skal lægge krop til.

Filmen udspiller sig alene i kvindens tætpakkede lejlighed, hvor en række skuespillere deler hovedrollen, og de mange nedslag i hendes liv udgør en opløftende frigørelsesfortælling.

6. Afterwar

Birgitte Stærmose vender efter flere år som eftertragtet serieinstruktør tilbage med hybriddokumentaren Afterwar, som jeg under festivalen belønnede med fem stjerner. 

Den følger en håndfuld fordrevne kosovoalbanere fra et udsat liv som gadebørn til et voksenliv præget af diskrimination og tynget af krigens blivende traumer.

De medvirkende sætter ord og ansigt på arven efter Kosovo-krigen i billedskønne scener og med monologer baseret på deres egne og andres oplevelser. Formen er markant og indholdet uafrysteligt, og man kan selv få syn for sagen, når filmen får Danmarkspremiere på Cph:Dox den 16. marts.

5. Brief History of a Family

Hvert år er der noget overlap mellem programmet på Sundance-festivalen og det på Berlinalen, der afholdes et par uger senere.

En af de mest interessante gengangere er dette delvist danskproducerede, kinesiske familiedrama, der snor sig mellem forskellige genrer og uden om publikums forventninger.

Instruktør og forfatter Jianjie Lin stiller en uafklaret kontrast op mellem to drenge: den indadvendte underklasseknøs Shuo og dvaske Wei fra overklassen, som er sine forældres statsautoriserede enebarn og mere optaget af mobilspil end lektielæsning.

Filmsproget er muskuløst og pirrende metaforisk, og historien giver mindelser om Parasite og Saltburn med en overraskende afslutning.

4. Janet Planet

På så politisk bevidst en festival som Berlinalen er det forfriskende, når en film prioriterer sanseligheden – i hvert fald når det lykkes så overbevisende som i den Pulitzer-vindende dramatiker Annie Bakers debutfilm.

Det er et blidt drama om barndommens glæder og gåder inddelt efter den parade af morens kærester og gamle venner, der indlogerer sig på skift i deres træhytte i det vestlige Massachusetts.

Filmen udspiller sig i instruktørens hjemegn og i hendes barndomsår i de tidligere 90’ere, og selv om portrættet af den elleveårige Lacy og hendes hippiemor Janet ikke er selvbiografisk, emmer tidsbilledet af erindret autenticitet.

3. En kvinde i Istanbul

Lia, en pensioneret historielærer fra Georgien, rejser til Istanbul for at finde sin transkønnede niece, som har kappet forbindelsen til den fordomsfulde familie. Ved grænsen får hun følgeskab af en ung fyr, der kendte niecen og selv drømmer om et nyt liv i den forhenværende tyrkiske hovedstad.

Det er anslaget til Levan Akins En kvinde i Istanbul, som på engelsk har den mere poetiske titel Crossing. Instruktørens opfølger til den fremragende I morgen danser vi er en charmerende og stemningsmættet film med mindelser om Almodovars Alt om min mor, der går til queertematikken fra et outsiderperspektiv.

Den snerpede Lia lægger efterhånden både fordomme og stolthed fra sig, mens historien via advokaten Evrim dykker dybere ned i sammenholdet blandt nogle af samfundets mest udsatte skæbner.

2. All Shall Be Well

Vinderen af årets Teddy-pris for bedste Berlinale-film med queer-tematik er et empatisk familiedrama fra Hong Kong. Her dør den mest pengestærke partner i et lesbisk forhold pludselig, og spørgsmålet om arv slår revner i parrets sammenbragte familie. 

Tante Pat efterlod sig intet testamente, hvorfor al hendes ejendom – deriblandt den store lejlighed, hun i 30 år har delt med sin partner Angie – går til hendes bundfattige bror.

En smukt optaget film med en rørende romantisk kerne og blik for skellene mellem generationer og samfundsklasser.

1. Sex

Bag Berlinalens mest pirrende titel gemmer sig en blødt skandinavisk snakkefilm, hvor to familiefædre i Oslo, begge skorstensfejere, forsøger at tale sig til rette, efter at de begge har været uden for noget grænseoverskridende. 

Den ene er forvirret over en tilbagevendende drøm, hvor David Bowie ser på ham, som var han en kvinde. 

Den anden har udvidet sine seksuelle horisonter ved at have spontan sex med en mandlig kunde og har svært ved at forstå, hvorfor det skulle genere hans kone. 

Sex er første del af en ny trilogi fra Dag Johan Haugerud, hvor han udforsker skillelinjerne i det ellers så homogene norske samfund. Ganske som hans tidligere Barn er det en morsom og skarpsindig udlevering af velfærdsmennesket som et sammensurium af modsatrettede meninger og værdier.

Der er noget at glæde sig til, når Sex får dansk biografpremiere den 30. maj.