Gustav Möller: Begrænsningens kunst

Var det ikke for ö’et i hans efternavn og den stadig hørbare accent, kunne Gustav Möller nemt gå for at være dansker.

Det og så den dåse snus, der glider rundt mellem fingrene på ham, afslører, at han er født på den anden side af Øresund – nærmere bestemt Göteborg. Men snusen er der kun, fordi han prøver at holde op med at ryge, fortæller han på sit kontor på Nordisk Film.

Her har han arbejdet på sin kommende debutspillefilm, Den skyldige, siden han i 2015 blev færdiguddannet instruktør fra Den Danske Filmskole. Den skyldige er i dansk optik en anderledes spændingsthriller, der får biografpremiere til sommer og temmelig sensationelt er kommet med i den eftertragtede Biografklub Danmark.

Filmen er lavet på lavbudget, men har alligevel fået det kommercielle blåstempel i selskab med amerikanske blockbusters og danske film af veteranerne Erik Clausen, Ole Bornedal og Henrik Ruben Genz.

Gustav Möller er fra samme årgang på Filmskolen som Annika Berg og Kasper Skovsbøl. Men modsat dem er Möller en genredreng, som nok faldt for dogmebølgen, men husker Nicolas Winding Refns Pusher som den helt store danske film.

”Jeg er et barn af Den Danske Filmskole, og den er inspireret af Dogme – og omvendt. Dér får man nogle rammer, som tvinger én til at præcisere det, man laver. Det har vi brugt i Den skyldige ved at sætte vores egne rammer, så vi økonomisk kunne lave den og samtidig skærpe vores kreativitet,” fortæller Gustav Möller.

”Vores dogme var, at filmen skulle foregå i realtid,og at vi kun måtte se hovedpersonen. Desuden skulle det simpelthen være et drønspændende, 90-100 siders manuskript. Det er sværere, hvis man ikke kan klippe til en biljagt eller eksplosion, men det tvinger én til at tænke ud af boksen. Hvis man fjerner den nemme udvej, presser man sig selv til at være ekstra kreativ.”

29-årige Gustav Möller kom til Danmark for ni år siden, og målet var klart: Han ville lave film. Efter to forsøg lykkedes det at komme ind på Den Danske Filmskole, hvor han lavede afgangsfilmen I mørke, der kan ses på Ekko Shortlist.

Her er en ung kvinde blevet indlagt på den lukkede afdeling og prøver mere og mere desperat at overbevise psykologerne og sin kæreste om, at hun ikke fejler noget.

”Da jeg kom ind på Filmskolen, lavede jeg – som det vel ofte er tilfældet – meget kunstagtige film. Men tiden på Filmskolen førte mig tilbage til de film, som vækkede min begejstring for mediet, da jeg var fjorten-femten år. Det var især genrefilm af folk som Martin Scorsese og Quentin Tarantino,” siger Gustav Möller.

”Publikum skal underholdes, men også udfordres. Scorsese har lavet gangsterfilm og boksefilm, som er brede, men også har enormt høj kunstnerisk værdi. Den slags film kan jeg godt savne i Danmark.”

Drama i telefonen
Gustav Möller viser en teaser til Den skyldige, hvor man efter lang tids sort skærm kun akkompagneret af dialogser Jakob Cedergren i rollen som politimanden Asger Holm. Han er blevet suspenderet som gadebetjent og sat til at besvare alarmopkald.

En aften ringer en kvinde 112 med meget sparsomme oplysninger. Hun kan ikke fortælle, hvorfor hun har ringet, men efterhånden finder Asger ud af, at hun er blevet kidnappet og sidder i bilen med sin bortfører.

Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger mod tiden for at redde kvinden.

Telefonsamtaler er normalt ikke det stof, dramatiske thrillere er gjort af. Men i Den skyldige forlader kameraet aldrig Asger og udruller med få virkemidler en effektiv fortælling, hvor dramatiske drejninger hele tiden holder spændingen i kog.

”Man må være kreativ, når det bare er en mand, der taler i telefon. Vi har brugt noget så simpelt som at lade ham skifte rum, hvor der er en anden lyssætning. Dernæst skal han have en grund til at rulle persiennerne ned, så der igen kommer nyt lys. Fotografen Jasper Spanningog jeg har arbejdet med at finde den visuelle udvikling i historien,” fortæller Gustav Möller.

”Jeg har prøvet at gøre lyden til en hovedrolle. Målet har været at skabe et subjektivt lydunivers, hvor man oplever alt fra en politiudrykning i piskende regnvejr til en travl bodega på Istedgade. Imens bliver kameraet ved hovedpersonen på alarmcentralen.”

Fysisk oplevelse
Inspirationen lader til at være hentet fra film som Phone Booth, Locke og Buried, der ligeledes begrænser deres historie til et enkelt rum i en kort tidsramme. Men idéen opstod faktisk, da Gustav Möller faldt over en lydoptagelse fra virkelighedens verden på YouTube, hvor man hører et autentisk, amerikansk alarmopkald.

”Jeg var fascineret af at kunne bruge publikums fantasi og forestillingsevne. De mest uhyggelige billeder i filmer dem, man ikke ser. Tænk bare på hajen i Dødens gab, der er virkelig uhyggelig, indtil man ser den,” fortæller Gustav Möller.

”Jeg vil lave noget, man kan mærke i kroppen, ogdet er det fede ved sådan en thriller. Spændingen erdet bærende element, og man kan mærke, om noget er spændende eller ej. Det er ikke en intellektuel diskussion.”

Manuskriptet har Gustav Möller skrevet sammen med Emil Nygaard Albertsen, der også er uddannet fra Den Danske Filmskole og medforfatter til Eliten, debutspillefilmen af Ekko Shortlist-vinderen Thomas Daneskov.

Begge film er produceret af en anden elev fra Filmskolen, Lina Flint. Det var hende og Emil Nygaard Albertsen, som gik til Nordisk Film og foreslog, at den traditionsrige filmgigant blev hjem for nogle af de nye talenter i dansk film. Nordisk Film takkede ja og skabte et kreativt filmmiljø for talentudvikling, kaldet Spring. Herfra er senest kommet Thomas Daneskovs DR3-serie Joe Tech, der med små midler leger med filmsproget.

Ny generation
Også Den skyldige er lavet på et lille budget med omtrent fire millioner kroner i støtte fra lavbudget-ordningen. Men ambitionerne er store, og som den ene af fire danske film i Biografklub Danmark har filmen gode muligheder for et publikum af en vis størrelse.

”Man skal nok passe på med at forvente et stort publikum, men jeg har ikke lyst til kun at lave film til folk, der går i Københavns smalle biografer. Eller på en festival. Jeg vil lave film, der når bredere ud,” siger Gustav Möller.

Med god tid til premieren på sin første spillefilm er instruktøren allerede i gang med forarbejdet til den næste.

”Den bliver også en genrefilm, men i et større format. Her er også et tydeligt koncept, og jeg vil igen arbejde med nogle dogmer, men i højere grad for at skærpe fortællingen end af økonomiske årsager.”

”Der kommer instruktører frem lige nu, som udfordrer rammerne og tænker nyt. Jeg kan godt føle mig i familie med min årgang fra Filmskolen, selv om vores film overhovedet ikke ligner hinanden. Men der er en fælles måde at tænke på og en lyst til at gøre noget andet.”