En tigers sind kan ikke tæmmes

De besøgende fik sig én på opleveren i Londons zoologiske have, da de skulle besigtige tigerne. 

Haven har ligget i forlængelse af Regent Park siden 1828, men hvis man traskede igennem tigerafdelingen en søvnig formiddag for nogle år siden, ville man nu alligevel spærre øjnene op. Ikke på grund af tigerbrølene, men fordi en A-liste-skuespiller havde installeret sig på en bænk i nærheden af indhegningen. 

Over for tigerburet sad Benedict Cumberbatch nemlig og studerede sin kommende rolle i Mowgli: Legend of the Jungle, hvor han via motion capture-teknikken spiller tigeren Shere Khan. 

Perfekt studie
Filmen får i dag premiere på Netflix efter at have fulgt i fodsporene på streamingtjenestens andre storfilm. Det betyder, at Mowgli: Legend of the Jungle har haft en kort biografpremiere i udlandet for at kunne komme i spil ved prisuddelinger – og så er det ellers ud til masserne i en fart herefter. 

”Jeg lærte, hvordan en tiger bevæger sig, og hvordan den reagerer på unaturlighed,” siger Benedict Cumberbatch på en skrattende telefonlinje fra London. 

”I sig selv var den zoologiske have et perfekt sted at studere tigrene, fordi Shere Khan er vild, men også kontrolleret. Det vil tigrene i zoo formentlig kunne nikke genkendende til. Deres bevægelser er rolige, men sindet kan ikke tæmmes.” 

Mennesker er dyr
De senere år er Benedict Cumberbatch blevet en af verdens mest feterede skuespillere. Siden gennembruddet i BBC-serien Sherlock og med den Oscar-nominerede hovedrollepræstation i The Imitation Game har alle filmdøre stået åbne for briten. 

42-årige Cumberbatch har imidlertid en forkærlighed for mærkværdige roller. Lige så elegant han kan tiltuske sig en scene i Black Mass og Doctor Strange, lige så bombastisk kan han være som drage i Hobbitten-filmene og altså nu som Shere Khan i Mowgli: Legend of the Jungle. 

”Når jeg vælger roller, differentierer jeg ikke imellem dyr og mennesker. Jeg ser på historien,” siger Cumberbatch og rømmer sig i røret. 

”Jeg er interesseret i adfærdsmønstre. Det er derfor, jeg er skuespiller, og jeg forsøger altid at gengive præcist. Derfor blev jeg også hurtigt interesseret i Shere Khan-rollen.” 

”Junglebogen er en klassiker ligesom George Orwells Animal Farm eller andre fabler. En tiger kan sige meget mere om mennesker, end mange menneskeroller kan. Den opfører sig brutalt og reagerer med sit urinstinkt, ja, den opfører sig faktisk, som et menneske gør, når det bliver presset. Mennesker er jo dyr.” 

Rundt på alle fire
I London Zoo lagde Benedict Cumberbatch mærke til hierarkierne og spillet imellem tigrene. 

”De bedste fortællinger formår at vise grådighed og raceproblematikker i dyreverdenen. Det gør Junglebogen og Mowgli: Legend of the Jungle også,” siger skuespilleren.

Han ser en helt afgørende tematik i den nye film, hvor drengen Mowgli, der er vokset op iblandt vilde ulve, må kæmpe med sine menneskelige rødder og ikke mindst med Cumberbatchs Shere Khan. 

I modsætning til tidligere disneyficerede udgaver lægger Mowgli: Legend of the Jungle sig i halen på Junglebogen fra 2016, hvor vildnisset skildres som barsk sted, og hvor dyrene angriber hinanden på brutal vis. 

Samtidig er filmen live-action, og ved siden af Cumberbatch optræder blandt andre Cate Blanchett og Christian Bale også i bærende roller. 

”Vi bevægede os rundt på settet som de dyr, vi var,” siger Benedict Cumberbatch, der altså ofte spankulerede af sted på alle fire. 

”På et tidspunkt kommer Shere Khan op at slås med ulvene, og dér gik vi på hinanden. Det er junglens orden. Den er mere voldelig, men ikke mere ubehagelig end så mange andre steder i den virkelige verden.” 

Os imod dem
Instruktør Andy Serkis insisterede på, at Shere Khan skulle ligne Benedict Cumberbatch. Med ny teknik klonede man skuespillerens udseende med Shere Khans tigerskikkelse, og derfor vil man i Mowgli: Legend of the Jungle kunne se visse lighedstræk, når tigerens ansigt viser sig. 

Det sammen gælder for Cate Blanchetts slange Kaa og for Christian Bales panter Bagheera. 

”Første gang jeg så Bagheera, tænkte jeg: ’Nå, der er Christian Bale som panter,’” siger Benedict Cumberbatch, der mener, at teknikken tilfører fortællingen noget tyngde. 

”Det er vigtigt, at vi ser Junglebogen som en fortælling om os alle sammen. Tingene sættes på spidsen i junglen, og på den måde handler filmene også om, hvad vi gør ved hinanden, fordi der er en tydelighed i den ’os imod dem’-retorik, som vi ser over alt i verden i disse år.” 

Der bliver stille på den skrattende telefonlinje et øjeblik. Det er, som om Cumberbatch lige konsulterer Shere Khan, inden han siger: 

”Det, jeg så godt kan lide ved fabler som denne, er, at de beskriver urinstinktet over for den moderne verden. Mowglis historie inspirerer os til at tænke over, hvordan vi opdrager børn. Skal det være konformt eller vildt? Skal vi ensrette alle, eller skal vi være forskellige for at overleve?” 

”Men samtidig er det jo altid sådan, at alle er en del af et system. Uanset om man er tiger eller menneske.” 

Mørk og uudgrundelig
For Benedict Cumberbatch gav de mange timer på bænken i London Zoo ham mulighed for at filosofere, når tigrene dovnede. 

Tankerne holdt han fast i, da han genlæste Rudyard Kiplings samling af historier fra 1894. De er forlægget for alle filmfortolkninger af Junglebogen. 

”Klassikere kan fortælle os noget om, hvordan vi er som mennesker. I øjeblikket bliver det kun mere og mere presserende at tale om, hvordan vi behandler den klode, vi bevæger os rundt på. Det slog mig, hvor dyster Kiplings roman egentlig er, og min Shere Khan er da også uudgrundelig og mørk,” siger Benedict Cumberbatch. 

”Når dyr og eventyrlige skabninger indtager de bærende roller i en film, giver det os mulighed for at se på andre end os selv. Hvis vi gør det – og virkelig kigger efter – kan vi mennesker måske nå til en dybere forståelse af, hvordan vi opfører os. Og måske ligefrem ændre vores adfærd til noget bedre.”