Berlinale-hæder styrker instruktørs selvtillid

Torsdag 13. februar var instruktør Kristoffer Kiørboe og hans producer Nina Helveg på vej hjem efter nogle hektiske dage på den nyligt overståede Berlinale filmfestival.

Her havde man præsenteret kortfilmen Søn i programmet Generation 14plus.

”På vej til lufthavnen blev Nina ringet op og fik at vide, at Søn ville få en ’Speciel Mention’. Men vi havde ikke mulighed for at blive længere i Berlin,” fortæller Kristoffer Kiørboe via Skype, idet Ekkos udsendte stadig var i Berlin, da interviewet fandt sted.

Dermed var instruktøren ikke med til prisoverrækkelsen og har endnu ikke fået fingre i sit ”Speciel Mention”-certifikat – men han er ikke mindre stolt af det.

Ros for instruktionen
”Det er en dejlig anerkendelse. Jeg er særligt glad for deres begrundelse: At den er præcis i sin instruktion, og at skuespillerne fungerer rigtig godt.”

Kristoffer Kiørboe er nemlig uddannet fra Den Danske Filmskoles dokumentarlinje – og derfor har han haft overordentligt svært ved at få lov at lave fiktionsfilm.

”Jeg har haft ret svært ved at få finansieret fiktionsprojekter, fordi Filminstituttet var i tvivl, om jeg kunne instruere skuespillere, når jeg var uddannet fra dokumentarlinjen,” fortæller han.

En masse bøvl
Også mens Kristoffer Kiørboe gik på Filmskolen, havde han besvær.

Han havde ikke lavet film særlig længe, da han kom ind, og han fandt først sit eget filmiske ståsted på skolebænken. Det var uheldigvis fiktion.

”Skolen er ret opdelt, og man må ikke lave fiktion, når man går på dokumentarlinjen,” fortæller han.

”Jeg insisterede på, at det var mig, der skulle ud og lave mine film bagefter, så jeg ville have lov til at tage ansvar for min egen faglighed. Der var en masse bøvl, og jeg var ved at blive smidt ud.”

På Ekko Shortlist
I stedet lavede han nogle ”bastarder”, som han kalder det – film, hvor han filmer folk som dem selv, men i en fiktiv ramme.

På All Time Shortlist kan man se Landskaber, der lige nu befinder sig i bedste tredjedel som nummer 45. Her filmer han sig selv og sin tvillingebror med deres far, som de først lærte at kende, da de var 21 år.

Det, der bliver sagt i Landskaber, er rigtigt, men han vil ikke ud med, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed.

Eneste med grå hår
Igennem fire år har instruktøren søgt finansiering hos New Danish Screen, der støtter talentudviklingen i dansk film. Selv om han hvert år havde et nyt fiktionsprojekt på brættet, så turde de ikke binde an med det, når han var uddannet fra dokumentarlinjen.

Derfor endte han på Filmværkstedet, der hjælper med professionelt udstyr og økonomisk hjælp til produktionsomkostninger – samme sted han var, før han kom ind på Filmskolen.

”Jeg sad sammen med ti andre instruktører, hvor jeg var den eneste, der havde lidt gråt hår og var over 25. Men det var bare at æde sin stolthed og sige: ’Nu gør vi det her.’ Og så var det en sindssyg proces,” fortæller han.

Lysegylden hundehvalp
Optagelserne til Søn var forfulgt af kaos:

Kristoffer Kiørboes kæreste var højgravid, og de skulle flytte midt i det hele og lave nyt køkken. Imens blev folk fra produktionen skilt dagen før optagelserne.

”Det er en film, der både er lavet i trods og på trods. Der har været så mange forhindringer. Så er jeg bare skidestolt over, at den alligevel er blevet så forholdsvis vellykket, og at Berlin synes, den er god,” siger en tydeligt glad Kristoffer Kiørboe.

Søn, der er instruktørens første rendyrkede fiktionsfilm, handler om drengen August, der bor hos sin mor, fordi forældrene er skilt.

Faren har svigtet til fordel for en ny familie, og som plaster på såret forærer han August en lækker, lysegylden hundehvalp. Men moren vil ikke have hunden i huset, og August er tvunget til at handle.

Det er en fornem film.

Skuespillet er ekstremt overbevisende, hundehvalpen er usandsynlig nuttet, og billedsproget er smukt og enkelt. En rørende historie uden kvalmende patos, forfriskende i sin underspillede (ub)ærlighed.

Billigste film på Berlinalen
På festivallen var der også en del interesse efter visningen af Søn. En kvinde, der har været tilknyttet Det Britiske Filminstitut, var interesseret i at co-finansiere Kristoffer Kiørboes næste projekt, ligesom tyske distributører og andre festivaler har henvendt sig til instruktøren.

”Men alt det er vi i gang med at følge op på,” siger Kristoffer Kiørboe.

Søns kaotiske tilblivelse har dog ikke afskrækket den unge instruktør – tværtimod.

”Jeg har fået mere blod på tanden. Den her film har været så svær at lave, og for 20.000 kroner er den ubetinget den billigste film på hele Berlinalen, er jeg sikker på,” griner han.

Den modne kærlighed
Så selvfølgelig er han i gang med næste projekt. Netop nu sidder han midt i manuskriptudviklingen af sin næste film, der handler om den modne kærlighed og om gode intentioner, der er svære at føre ud i livet.

Han skal på barsel til april, så ansøgningen skal sendes inden da.

”Jeg synes sgu, det er dejligt at få at vide, at det ikke kun er mig, der går og bilder mig noget ind.”

”For det har jeg da tænkt i nogle mørke stunder: At jeg ikke var særlig god til det her. Men nu har jeg fået lidt selvtillid igen,” lyder det med rette fra instruktøren.