Berlingske står alene med Israel-rejser

I sidste uge bragte Information en kronik om, at danske journalister og meningsdannere har taget imod all inclusive-rejser betalt af staten Israel. Et emne, der mildt sagt ikke har fået megen fokus igennem årene.

Kronikørerne sætter det i kontekst af, at Israel ifølge Berlingske i 2010 satte gang i en kampagne, hvor betalte rejser skulle tilbydes til danske meningsdannere for at at hverve dem som ”allierede” eller ”meningsagenter”, som skulle sprede positive budskaber om Israel.

Information valgte efter pres fra Berlingskes ledelse at censurere den del af deres kronik, hvor det afsløres, at Berlingskes kronikredaktør Anne Sofie Allarp var på en sådan rejse i 2018, da hun var ansat på Radio24syv. Men i en artikel i Ekko kort efter kom det alligevel frem.

Med på samme rejse var også en af Berlingskes redigerende medarbejdere, oplyser mediets chefredaktør Pierre Collignon. Og Netavisen Pios chefredaktør Niels Jespersen har aldrig lagt skjul på, at han var med på en lignende tur i 2019, da han endnu ikke var chefredaktør.

Den israelske ambassades presseansvarlige David Jano siger til Ekko: ”Vi kontakter alle store danske medier, og nogle af dem siger heldigvis ja.”

Men hvem er det, der har sagt ja?

I gennemsigtighedens navn har vi skrevet ud til alle Danmarks større medier og spurgt, om de siden 2010 har taget imod invitationer om betalte rejser til staten Israel – eller tilsvarende fra det palæstinensiske selvstyre.

På den måde kan læserne selv tage de forbehold, de finder nødvendige, når de læser de danske mediers dækning af konflikten.

Ekko på Vestbredden
Ekko vil selv gerne lægge for og meddele, at vi aldrig har fået en invitation fra den israelske ambassade om en tur til Israel.

Men i 2016 og 2017 sendte vi henholdsvis Simon Johansen og Rasmus Stenbæk Iversen til Ramallah på Vestbredden for at dække filmfestivalen Cinema Days.

Vi blev inviteret af Det danske hus i Palæstina, som støttes af Danmarks udenrigsministerium, hvilket vi deklarerede i hver eneste artikel fra festivalen.

Langt de fleste af de fjorten danske medier, Ekko skriver ud til, er også ganske villige til at deltage i undersøgelsen, selv om nogle er nødt til at foretage en undersøgelse, før de kan svare præcist.

De eneste to, der vælger slet ikke at deltage, er Børsen, som skriver, at de ikke ønsker at medvirke, og underligt nok Dagbladet Information.

Sidstnævnte er i skrivende stund stadig ikke vendt tilbage på vores henvendelse efter fire dages tænketid, selv om Information sparkede debatten i gang med en kronik i deres egen avis.

Slet ikke inviteret
Til gengæld lyder svarene ganske prompte fra Altinget og Zetland. De to medier meddeler, at de aldrig har taget imod rejseinvitationer fra staten Israel eller selvstyret i Palæstina.

Og Føljetons chefredaktør David Dragsted skriver, at hans medie ikke engang er blevet inviteret.

DR’s udlandsredaktør Niels Kvale skriver ligeså, at DR’s medarbejdere – så vidt han ved – slet ikke har fået tilbuddet, da det er DR’s politik, at public service-mediehuset betaler for egne rejser.

Ekstra Bladets chefredaktør Knud Brix skriver, at den slags rejser ikke har fundet sted i hans to år på posten.

”Det tror jeg bestemt heller ikke er tilfældet før min tid af den indlysende årsag, at Ekstra Bladet selv betaler for ture og står frit publicistisk,” skriver chefredaktøren.

Ekko har kontaktet hans forgænger Poul Madsen og spurgt til hans tid som chefredaktør, men han er ikke er vendt tilbage.

Weekendavisens Anne Libak skriver, at der i hendes fire år som udlandsredaktør for mediet ikke er sendt nogle medarbejdere afsted på sådanne ture, fordi mediet selv har haft korrespondenter bosat i Israel og Palæstina.

Lidt senere følger chefredaktør for Weekendavisen Martin Krasnik op med et opkald, hvor han siger, at han har spurgt forskellige af mediets redaktører, og ham bekendt har Weekendavisen slet ikke taget imod den slags invitationer i hele den periode, vi spørger til.

Deklaration en selvfølge
B.T.s chefredaktør Simon Richard Nielsen nøjes med at skrive, at mediet i hvert fald ikke har fået invitationer efter 1. september 2023, hvor han tiltrådte. Vi har bedt ham forhøre sig om sine forgængeres tid, men han er ikke vendt tilbage.

Vi støder ind i samme problem med Jyllands-Postens nytiltrådte chefredaktør Marchen Neel Gjertsen. Hun skriver, at hun ikke har viden om sådanne rejser, fordi der har været stor udskiftning i både medarbejderstaben og på chefplan. Hun opfordrer til at søge i Jyllands-Postens arkiv.

TV 2’s kommunikationschef Cathrine Kier skriver, at hun ikke har kunnet finde invitationer eller betalte rejser og kommer med følgende udtalelse:

”I udgangspunktet tager TV 2 ikke imod betalte rejser for medarbejdere. Der kan være tilfælde, hvor TV 2 redaktionelt kun kan reportere fra for eksempel en diktaturstat, hvis det sker gennem invitation fra staten. Det vil TV 2 i så fald deklarere.”

Et af de mere kryptiske svar kommer fra Kristeligt Dagblads chefredaktør Jeppe Duvå.

Han skriver, at de ikke ser grund til at offentliggøre, hvilke rejser deres medarbejde har været på. Han tilføjer, at det altid skal fremgå, hvis en journalist for Kristeligt Dagblad har deltaget i en invitationsrejse.

Da vi spørger, om det også gælder, når rejsen ikke skal bruges til en konkret artikel, men den pågældende journalist dækker området i en anden senere kontekst, svarer han:

”Journalister indsamler løbende viden om deres stofområder, og en journalists brug af en viden, som hun kan have erhvervet på en rejse for to eller tyve år siden, medfører selvfølgelig ikke, at journalistens rejse skal deklareres to eller tyve år efter.”

Politiken på turistrejse
De eneste, der stiller sig sammen med Berlingske i de rejsendes klub, er Politiken. Avisen har dog været på en lidt anden type rejse.

Chefredaktør Amalie Kestner skriver, at Politiken i 2015 bragte fem freelanceartikler i bladets rejsesektion på baggrund af rejser betalt af Israel Government Tourist Office.

”Det har ikke været muligt at identificere, hvor mange tilbud fra Israel vi eventuelt har sagt nej til igennem de seneste fjorten år, men inden for det seneste år har vi takket nej til mindst et konkret tilbud om en sponsoreret rejse til Israel,” siger Amalie Kestner.

Politiken har ikke fået invitationer fra det palæstinensiske selvstyre, og Amalie Kestner understreger, at Politiken altid deklarerer detaljeret og tidligt i artiklen, hvem der har betalt for rejserne.

Hvis alle taler sandt og ikke har overset noget, står Berlingske altså mutters alene med sin journalistrejse til Israel på landets regning – med mindre man medregner Niels Jespersen, der før sin tid som chefredaktør for Netavisen Pio tog turen i 2019.

Det harmonerer meget dårligt med den israelske ambassades udmelding til Ekko om, at flere af de store danske medier siger ja til turen. Enten overdriver ambassaden, eller også er disse rejser ikke noget, man har lyst til at tale om offentligt.

Indtil videre forbliver det uvist, om Information, Børsen, Jyllands-Posten eller Kristeligt Dagblad har været afsted.