Bigelow svarer igen på kritik af tortur-scener

Kathryn Bigelow er endt i en storm af beskyldninger. Instruktøren anklages for at forfalske virkeligheden og forherlige tortur i Zero Dark Thirty, der handler om jagten og drabet på Osama Bin Laden.

I et brev trykt i L.A.Times tager instruktøren nu bladet fra munden, forsvarer sin film og sender aben videre til politikerne i Washington.

”Som livslang pacifist støtter jeg alle protester mod tortur og ganske simpelt enhver form for inhuman behandling,” skriver hun og fortsæter:

”Men jeg tænker på, om ikke nogle af de udbrud, der skiftevis kommer mod filmen, havde været mere berettiget mod dem, som står bag USA’s politiske fremgangsmåde i modsætning til en film, der sætter billeder på historien.”

Senat iværksætter undersøgelse
For et par uger siden kom frem, at det amerikanske senats efterretningsudvalg vil iværksætte en undersøgelse af CIA’s involvering i Zero Dark Thirty.

Udvalget, der blandt andre tæller John McCain, har i samme forbindelse sendt en appel til Sony Pictures om at indsætte en tekst i filmen, der henviser til, at skildringen af jagten på Osama Bin Laden er opdigtet. Zero Dark Thirty indledes i forvejen med en tekst, der angiver netop det modsatte og hævder at være baseret på faktuelle begivenheder.

”Tortur var, som vi alle ved, benyttet i de tidlige år under jagten. Det betyder ikke, at det var nøglen til at finde Bin Laden. Det betyder, at det er en del af historien, som vi ikke kan se bort fra. Det er åbenlyst, at krig ikke er et kønt syn, og vi har ikke været interesseret i at skildre den militære aktion uden de moralske konsekvenser,” skriver Bigelow i avisen.

Simuleret drukning
Med de moralske konsekvenser henviser Kathryn Bigelow til, at CIA anvender den omstridte afhøringsteknik – waterboarding – hvor en formodet terrorist udsættes for simuleret drukning i filmens start.

Metoden er i dag blevet gjort ulovlig under Barack Obamas embede og kategoriseres som tortur. Og selv om scenerne kun fylder en brøkdel af den samlede spilletid, er det årsagen til, at instruktøren anklages for at vildlede publikum til at tro på, at tortur er en normal afhøringsteknik, og at det rent faktisk er effektivt i kampen mod terrorisme.

CIA indrømmede i 2008, at stimuleret drukning var blevet anvendt mindst tre gange under afhøring af terrorister. Det skete kort tid efter angrebet på New York 11. september 2001, og det skete med velsignelse fra den daværende Bush-regerings justitsministerium.

Bigelow undrer sig over, at det faktum tilsyneladende er blevet glemt af John McCain og senatets efterretningsudvalg.

”På et praktisk og et politisk niveau virker det ulogisk på mig at føre en sag mod tortur ved at ignorere eller benægte den rolle, torturen spillede i USA’s anti-terroristiske politik og udførsel,” skriver Kathryn Bigelow.

Protesterne tager til
Sagen er blevet en varm kartoffel i de amerikanske medier, da det er højst usædvanligt, at politikere prøver at gribe ind i amerikanske kunstneres forfatningsmæssige ret til at ytre sig frit.

Den ytringsfrihed, som er et kernebegreb i amerikanernes selvforståelse, fremhæver Bigelow da også i sit forsvar i avisen. Hun understreger, at man som kunstner ikke tilslutter sig en sag, blot fordi man skildrer den.

Alligevel tager protesterne mod den 61-årige instruktør til. Zero Dark Thirty havde officiel premiere i New York og Hollywood før jul og åbnede i resten af landets biografer i forrige uge, hvor Bigelow mødte op til gallapremieren i Washington.

Her blev hun mødt af anti-tortur-demonstranter, som iført orange fangedragter og sorte hætter over hovedet – sådan som krigsfangerne i filmen ses – protesterede imod hende og filmen.

Boykot vækker ramaskrig
Også fra egne rækker i Hollywood mærker filmhistoriens eneste Oscar-vindende kvinde for bedste instruktør postyret omkring filmen.

De amerikanske filmkritikere har taget imod filmen med stor begejstring, og trods fem Oscar-nomineringer kom det derfor som en overraskelse, at Bigelow ikke igen blev nomineret i kategorien ”bedste instruktør”.

I mandags blev der kastet mere benzin på bålet, hvor The Guardian kunne berette om, hvordan skuespilleren og medlem af Oscar-akademiet, David Clennon, offentligt har stået frem og opfordret andre medlemmer til at boykotte Bigelows ”tortur-hyldende” film ved at undlade at stemme på den.

Det har blandt andre fået skuespilleren Martin Sheen til at gå i front for en boykot.

Opfordringen er imod Oscar-akademiets retningslinjer, og den har udløst et ramaskrig fra Sonys præsident Amy Pascal, der kalder Clennons udtagelser for skandaløse, skriver The Guardian.

Kommerciel succes trods kritik
Kommercielt set kan Sony og Bigelow indtil videre være udmærket tilfredse.

Filmen har siden jul – og efter weekendens premiere i resten af landet – indtjent 30 millioner dollar, eller hvad der svarer til 168 millioner danske kroner. Det er i den pæne ende for en ”mindre” Hollywood-film.

Men debatten og kontroverserne virker langt fra til at være et overstået kapitel for Kathryn Bigelow. Og skal næste måneds Oscar-uddeling byde på et skandaløst øjeblik, er der næppe tvivl om, hvilken film som kan levere det.