Billige film giver frihed

"Du har smukke øjne," smigrer Tobias, mens han vrikker hofterne fra side til side.

"Hvad?" spørger Laura halvgenert.

"Skal vi være nøgne? Ej, du har vildt smukke øjne," gentager Tobias med et smil på læben og hævet stemme.

"Tak," svarer Laura.

Tobias og Laura kysser hinanden midt på dansegulvet i det røgfyldte diskotek. Fokus skifter over til Mads og Maria, som kysser i baggrunden.

"Cyron, tag hende på røven," råber instruktør Kaspar Munk igennem lokalet til skuespilleren Cyron Bjørn Melville, mens han nærmest står på skuldrene af kameramanden for at følge optagelserne på en lille skærm, som er fastspændt kameraet.

Hårdt, men vildt fedt
Vi befinder os på natklubben Submarina i Vedbæk, og det er næstsidste optagedag på Kaspar Munks kommende spillefilm, You and Me Forever, som har premiere i 2012. 

Julie Brochorst Andersen spiller Laura, som forlader sin gamle veninde til fordel for en ny og mere udfordrende pige, Maria (Frederikke Dahl Hansen). I dagens scene har Maria hevet Laura med på et diskotek, som de to femtenårige piger slet ikke er gamle nok til at være på.

"Alt, hvad vi har lavet, har været grænseoverskridende," fortæller Julie Brochorst Andersen.

"Med næsten alle scener har jeg været sådan ’okay, nu gør jeg det’. Det har været mærkeligt og hårdt, men også vildt fedt," fortsætter den unge skuespiller, der blev Bodil- og Robert-nomineret for sin rolle i Munks debutfilm, ungdomsdramaet Hold om mig.

"Kaspar er en fantastisk instruktør," forklarer hun. "I løbet af sådan en dag har man måske ti små møder med ham, hvor han trækker én ud og spørger, hvordan man har det. Og så tager man det stille og roligt derfra."

Produktionen kollapser
You and Me Forever startede som et kreativt no-budget-filmprojekt på Det Danske Filmværksted, men er nu efter en lang proces blevet til en semiprofessionel produktion med Nimbus Film, Det Danske Filminstitut og Danmarks Radio i ryggen.

"Efter Hold om mig havde jeg bare lyst til at fortsætte med at lave film. Så i stedet for at sidde og vente på at få støtte - en proces, der kan tage lang tid - gik jeg bare i gang," fortæller Kaspar Munk og tilføjer smilende:

"Lektor Peter Schepelerns ord om, at man skal lave film for at kunne kalde sig filminstruktør, har sikkert rumsteret i baghovedet."

Kaspar Munk er uddannet på den alternative filmskole Super16, hvor han lavede den imponerende flotte afgangsfilm, Forsvunden (udgivet med Ekko #39). Her tog han rundt på reklamebureauerne og tiggede sig til stumper af 35 mm film.

Med You and Me Forever ville han vise, at man kan lave en spillefilm for nogle få hundrede tusinde kroner. Efter tre uger måtte han imidlertid erkende, at det var for stor en mundfuld.

"Vi filmede sidste efterår med hjælp fra en masse rigtig gode kreative ting, men det kunne ikke lade sig gøre i længden. Det kollapsede flere gange produktionsmæssigt, og der var for mange dage, som blev aflyst, fordi vi ikke kunne skaffe et filmhold, når vi ikke havde penge til at lønne folk."

Styr på fortællingen
Efterfølgende holdt Kaspar Munk et møde med sin gamle Super16-producer, Sonny Lahey, og de blev enige om, at materialet var for godt til at lægge på hylden.

"Vi gik til Nimbus Film, hvor jeg havde lavet Hold om mig, og med selskabet i ryggen henvendte vi os til Det Danske Filminstitut. Her var ungdomsfilmkonsulent Rasmus Horskjær begejstret for vores optagelser. Materialet havde en anden tone og en anden dynamik end normale ungdomsfilm, fordi jeg havde lavet det så frit," siger Kaspar Munk.

Men selv om filmen er båret af improvisationer, havde Kaspar Munk brug for at få mere styr på fortællingen og plottet. Han skrev historien ned og fik hjælp til at gøre storyline’en strammere.

"Mens ansøgningsprocessen var i fuld gang, fortsatte jeg med at filme for at holde fast i arbejdet med skuespillerne og hele tiden lære noget og være i udvikling. Og da vi for nogle måneder siden fik støtte, gik vi ud og gjorde filmen færdig i en klump," fortæller Kaspar Munk.

Kreativ frihed
I juni bevilgede Det Danske Filminstitut 3,1 millioner kroner til You and Me Forever, der efter næsten ti måneder således ændrede karakter fra no-budget til low-budget.

"Mit udgangspunkt har været, at vi skulle lave filmen for fire-fem millioner kroner, så vi bevarede det lillebitte hold, men fik mulighed for at aflønne folk," siger Kaspar Munk.

"Det var vigtigt for mig at beholde den kreative frihed, og det har både Filminstituttet og Nimbus været lydhør overfor. Så der har været meget lidt indblanding."

Den nye film er i høj grad en reaktion på Hold om mig, hvor Kaspar Munk for første gang prøvede kræfter med et stort filmhold.

"Hold om mig var meget traditionel i sin fortælling, men også i eksekveringen - altså hvordan vi praktisk lavede filmen. Det var helt klassisk med et manuskript, man deler op i en produktionsplan og arbejder med en ottendedel side eller tre ottendedel side per dag," fortæller Munk.

"Det har selvfølgelig sine fordele med sådan et stort, professionelt filmhold. Problemet er bare, at det praktiske nemt kommer til at styre indholdet. Hvis man for eksempel står ude på settet i en normal klassisk produktion og vil improvisere i to timer, så kræver det nærmest et fagligt møde, og det er enormt bøvlet."

Mest intense film
Med You and Me Forever ville Kaspar Munk tilbage til den energi og lyst, der oprindelig fik ham til at gå ind i filmbranchen.

"You and Me Forever er en kombination af en helt klassisk, formalistisk måde at lave film på og så en meget fri måde. Jeg har splittet filmen op i visuelle scener, hvor kameraet dikterer, hvordan spillet skal være, og spillescener, hvor skuespillet dikterer, hvor kameraet skal være."

"Det har indimellem været vildt svært for skuespillerne, fordi vi laver nogle takes, som er ti, tolv, femten eller sytten minutter lange, hvor skuespillerne går ind og ud af rollen. Og så laver vi nogle optagelser, der er helt rigide, hvor de bare skal gå igennem et billede," forklarer Kaspar Munk og tilføjer:

"Den her film har været suverænt den mest intense, jeg har lavet."

Ny ungdomsbølge
Det stod ikke i kortene, at Kaspar Munk skulle kaste sig over ungdomsfilmen. Alligevel mener han, at der er masser af universelle historier at fortælle om denne aldersgruppe.

"For ti år siden havde jeg ikke troet, at jeg skulle lave film med børn og unge. Dengang var ungdomsfilm nærmest et fyord. Mange af dem, der lavede børne- og ungdomsfilm, så det som en smutvej til at lave ’rigtige film’. Man tog det ikke rigtigt alvorligt."

"Nu er der en ny bølge. Udgangspunktet er at skabe gode film, som man selv holder af. Og man skal ikke fortælle de unge, hvordan de skal opføre sig. Hvis indgangsvinklen er, at man tror, man ved bedre end sin målgruppe, så har man fejlet på forhånd."

"Det handler mere om at være menneske og forstå, hvem man selv er, end om at være femten år."

- Har du selv fundet ud af, hvem du er?

"Ej, det tror jeg ikke. Det håber jeg ikke," siger Kaspar Munk og griner.