Vi vil kun se film med dansk eller engelsk tale

Der tales meget om globalisering, men når vi danskere går i biografen, vælger 95 procent af os at se en dansk eller engelsksproget film.

Kun fem procent af det danske publikum indløser billet til en film på et andet sprog end dansk eller engelsk, som de fleste danskere forstår. Og det skyldes ikke, at disse film er en mangelvare i biografen.

Det viser en undersøgelse, som Filmmagasinet Ekko har foretaget for perioden 1985-2019 med tal fra Danmarks Statistik.

1.709 fremmedsprogede film (fraregnet de engelsksprogede) er blevet vist på biograflærredet, mens det samlede tal for danske og engelsksprogede film er 5.644.

De fremmedsprogede udgør således 23 procent af alle udsendte film, men interessen for at se dem har været forsvindende lille. Kun 4,8 procent af biografgængerne har følt sig fristet til at købe billet til en film på et andet sprog end dansk og engelsk.

De fremmedsprogede film er i gennemsnit blevet set af 11.590 tilskuere i de seneste 35 år, mens de danske og engelsksprogede film i gennemsnit er blevet set af 65.822.

Amerikanisering
Efter digitaliseringen af biograferne er antallet af fremmedsprogede film steget markant (skema 1), fordi det er blevet billigere at vise film på det store lærred.

I 2008 viste biograferne 41 fremmedsprogede film. Ni år senere var det mere end fordoblet – 82 film – hvorefter det er faldet en smule, så der i 2019 blev vist 67 fremmedsprogede film.

De fremmedsprogede films andel af det totale antal film i biografen er ligeledes steget (skema 2). Men det har ikke givet udslag i en tilsvarende stigning i publikumsinteressen (skema 3), som i de seneste 35 år har ligget bemærkelsesværdigt stabilt på omkring fem procent (kun 2009 stikker ud, hvilket vi forklarer senere i artiklen).

I 2019 var 30,5 procent af biograffilmene fremmedsprogede, men kun 5,9 procent af biografgængerne så dem.

Trods det øgede udbud er det med andre ord ikke for alvor lykkedes at udvide gruppen af biografgængere, der har lyst til at se fremmedsprogede film.

”Tallene overrasker mig egentlig ikke. Vi oplever jo generelt en anglificering og amerikanisering af vores liv og samfund,” siger Lars Werge, der er direktør i foreningen Danske Biografer, og fortsætter:

”Der undervises mindre og mindre i andre sprog end dansk og engelsk, og der abonneres i stigende grad på streamingtjenester med fokus på Hollywood-film og amerikanske serier.”

”Derfor er det godt, at der er så rigt og alsidigt et udvalg af film fra andre lande og kulturer i biograferne. Det fremgår ikke af jeres undersøgelse, hvor længe de fremmedsprogede film er på plakaten, men jeg håber, at biograferne også fremover vil vove pelsen.”

Tillid til publikum
Claus Ladegaard, direktør på Det Danske Filminstitut, ærgrer sig over, at stigningen i fremmedsprogede film ikke for alvor er smittet af på publikums lyst til at se dem.

”Men i samme periode har der også været en øget adgang til udenlandsk fiktion på streamingtjenesterne. Og så er der tendensen til ’blockbusterficering’, hvor store film bliver større, og små film bliver mindre. En del af de film, vi taler om her, er i udgangspunktet arthouse-titler med et mindre publikum,” siger Claus Ladegaard. 

Det Danske Filminstitut støtter hvert år ti-tolv udenlandske arthouse-film med midler til markedsføring. Og det agter instituttet fortsat at gøre.

”Det er afgørende, at filmene er tilgængelige. Det vil sige, at de går i biografer fordelt over hele landet og i længere tid, og at de på et senere tidspunkt kan findes på en streamingtjeneste. Det store danske publikum til Parasite viser, at det kan lykkes at gøre en fremmedsproget film til en succes,” siger Claus Ladegaard med henvisning til den sydkoreanske Oscar-vinder, der pt. har solgt 186.611 billetter. 

Undersøgelsen får heller ikke Mads Nedergaard, der er formand for foreningen af filmudlejere i Danmark (FAFID), til at ændre indstilling.

”Vi tror på det åbne biografmarked. Der kommer det antal film på markedet, som importører og distributører tror på. Og vi har stor tillid til publikums evne til at finde og vælge til og fra blandt de film. At digitaliseringen har betydet en større diversitet på markedet qua lavere distributionsomkostninger, kan vel kun være et gode,” siger Mads Nedergaard.

To lande dominerer
Fra 1985 til 2019 har 73 fremmedsprogede lande (eksklusive engelsksprogede) været repræsenteret på biografernes repertoire. Men Ekkos undersøgelse viser, at publikumsinteressen også her koncentrerer sig om ganske få lande (skema 4).

Sverige og Frankrig står nemlig for over halvdelen af biografgængerne til fremmedsprogede film. Og hvis man lægger publikumstallet for Tyskland, Italien, Norge og Spanien oveni, så har de seks europæiske lande tilsammen 82,8 procent af billetsalget.

Førnævnte Parasite er den største asiatiske succes i 35 år. Men der er et stykke op til de fem fremmedsprogede, der har opnået egentlig blockbuster-status med mere end 300.000 solgte billetter (skema 5).

Det drejer sig om den svenske Millennium-trilogi (Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt), den franske feelgood-komedie De urørlige og det tyske Hitler-drama Der Untergang.

De tre Millennium-film, som tilsammen solgte 2,25 millioner billetter, gjorde 2009 til det i særklasse bedste år for fremmedsprogede film. Hele 25,3 procent af det samlede billetsalg opnåede man det år. 

Livet er smukt er den største italienske succes i 35 år med 147.218 tilskuere i 1999, mens Pedro Almodóvars Volver er det største spanske hit med 107.395 tilskuere i 2006.

Skema 6 viser de bedst sælgende danske og engelsksprogede film, hvor seks titler hver især har solgt over én million billetter: Titanic, Ringenes herre-filmene, Avatar og Løvernes konge.