Biografklub Danmark er en guldgrube

Danskerne er et tilbudselskende folk, og det har Biografklub Danmark nydt godt af i en årrække. Biografklubben tilbyder hver sæson halv pris på en stribe film, for det meste af dansk og amerikansk oprindelse.

Flere hundrede tusinde danskere køber hvert år medlemskab, men ikke alle er lige begejstrede for den magt, det har givet Biografklub Danmark, som nærmest kan diktere en films premiere mod at love optagelse i det eksklusive selskab.

I juni i år farede producenterne Peter Aalbæk Jensen og Regner Grasten i flint mod klubben.

”Biografklub Danmark styrer dansk film, og det er tåbeligt. Folk vil godt betale fuld pris for film i dag, hvis varen er god nok. Klubben var med til at sætte gang i billetsalget, men den har overlevet sig selv,” sagde Grasten til Jyllands-Posten og fældede en utvetydig dom:

”Luk lortet!” 

Godt nyt for filmøkonomi
Danske Biografers formand Kim Pedersen gik til modangreb med debatindlæg i pressen. Og nu offentliggør Danske Biografer en undersøgelse, der ifølge Kim Pedersen dokumenterer, hvor stor betydning Biografklub Danmark har for den danske filmøkonomi.

”Den danske filmbranche har, forsigtigt ansat, sikret sig ikke mindre end 164,9 millioner kroner i meromsætning på Biografklub Danmarks håndtering af udenlandske film over otte sæsoner fra 2004/05 til 2011/12. Det er i snit 20,6 millioner kroner per sæson,” skriver Kim Pedersen i undersøgelsen.

Se hele undersøgelsen her.

Danske Biografer har holdt biografklubbens udenlandske films indtjening herhjemme op mod, hvad samme film har tjent i Sverige, Norge og Finland.

Mens 26 procent af en films indtjening i Norden gennemsnitligt kommer fra Danmark, er tallet langt højere ved så godt som alle de film, der har været med i Biografklub Danmark. 

Undtagelsen Thatcher
Sidste år udgjorde det danske billetsalg til Clint Eastwoods J. Edgar således 69 procent af det samlede nordiske salg. For Lynne Ramsays Hvad med Kevin var tallet 64,2, og for Maos sidste danser var det hele 93,6.

I hele den otteårige periode har kun Thatcher-filmen The Iron Lady klaret sig marginalt dårligere i Danmark end gennemsnittet, selvom den var en del af Biografklub Danmark. Og kigger man på samtlige de 30 udenlandske film, der har været med i klubben siden 2004, ligger deres nordiske markedsandel 30 procent over normalen. 

Kæden hoppet af
Men hvad så med de danske films medvirken i biografklubben, som var dem, der især udløste producenternes harme?

”Danske film kan beklageligvis ikke benchmarkes på samme måde, som udenlandske film,” skriver Kim Pedersen i undersøgelsen, men bemærker, at hvis man bruger samme udregningsprincip på de danske film, så har danske film indkasseret 28,5 millioner per sæson på grund af Biografklub Danmark.

Regner Grasten mener, at undersøgelsen er et godt argument for Biografklubbens overlevelse. Men ikke med den profil, den har i dag.

”Den kan virkelig betyde noget for smallere film som Hvad med Kevin, som normalt ville sælge omkring 10.-15.000 billetter. Men i dag er der næsten kun brede mainstream-film, som udmærket ville kunne klare sig uden – i år faktisk kun med undtagelse af Ken Loachs The Angel’s Share. Kæden er hoppet af,” siger producenten. 

Er blevet en pengemaskine
Grasten refererer til årets program, der ud over Loach-filmen består af Meryl Streep-komediedramaet Hope Springs, Oscar-favoritterne Les Miserables og Silver Linings Playbook samt de danske Den skaldede frisør, Marie Krøyer og Jagten.

”Tallene viser, at biografklubben kan give folk en oplevelse, de ellers ikke ville have fået. Dér har den sin berettigelse. Ben Afflecks Argo, som det er svært at trække folk til herhjemme, havde været oplagt.”

– Men er der ikke nødt til at være nogle lokomotiver, der trækker det brede publikum til?

”Næh, man behøver dem ikke. Biografklub Danmark bør satse på first movers. I stedet er den blevet sådan en slags mini-Nordisk Film, hvor det kun handler om at sælge billetter og ikke om filmkultur. Og Zentropa har tabt mange millioner på, at Den skaldede frisør bliver solgt til halv pris. I stedet skulle man have haft en film som Kapringen med.”

Kim Pedersen afviser Regner Grastens model for Biografklub Danmark. Han påpeger, at biografklubben udvælger sine film hele elleve måneder før premieren, hvorfor det er svært at bedømme, hvilke film der bliver store. Og i sin undersøgelse skriver han:

”Man kan ikke alene basere et succesfuldt udkomme ved at fokusere på de allermest profitable. Lidt sværere tilgængelige film skal ’sweetes’ med lettere tilgængelige film.”