Den erotiske komedienne er død
Det er nogle år siden Birgitte Reimer fejrede triumfer i dansk film og på de skrå brædder. Men skuespilleren efterlod et indtryk, der ikke forsvinder lige umiddelbart.
Hun blev kendt som sødmefuldt pikant og raffineret forførende ung kvinde i 1950’ernes film af prominente instruktører som Erik Balling og Johan Jacobsen.
Allerede i midten af 60’erne droppede hun dog karrieren og helligede sig driften af familierestauranten La Brouette på den franske sydkyst.
Mandag døde Birgitte Reimer 95 år gammel, oplyser en ven af familien til Ritzau.
I sit fødselsdagsportræt af Birgitte Reimer fra 2016 skriver i dag ligeledes afdøde Morten Piil, at skuespilleren med sit glimt i øjet kom til at symbolisere livsglæden i tiden efter Anden Verdenskrig.
”Som intelligent og sofistikeret erotisk komedienne var Birgitte Reimer noget helt særligt i dansk film,” skriver Morten Piil.
Én gang til for Prins Knud
Birgitte Reimer kom fra et overklassehjem i Nykøbing Falster og blev uddannet skuespiller på Det Kongelige Teater i 1947.
Samme år havde hun sin første filmrolle i Johan Jacobsens Soldaten og Jenny, men i instruktørens Som sendt fra himlen fra 1951 fik skuespilleren sit gennembrud.
Her spiller hun en ung kvinde, der ved sit bryllup siger nej, fordi det ville være en skam at binde sig til én mand – hun holder jo så meget af dem alle!
Rollen førte til en række præstationer som erotisk forfører i film af store instruktører. Erik Balling gav hende hovedrollen som Helga i Vi som går køkkenvejen, mens en ung Ingmar Bergman brugte hende i En lektion i kærlighed fra 1954.
Birgitte Reimer medvirkede også i en række revyer og skabte et ordsprog med sangen Så ta’r vi den én gang til for Prins Knud fra Cirkusrevyen i 1959 med reference til den danske arveprins.
Overset komedie
Hun spillede også teaterroller, og i 1953 indtog hun hovedrollen i Bjarne og Astrid Henning-Jensens filmatisering af det populære teaterstykke Solstik. På rollelisten var Kjeld Petersen og Dirch Passer.
I Ekko #54 fortalte hun om sidstnævnte, hvis talent efter Reimers mening blev misbrugt på det skammeligste. I interviewet så hun også usentimentalt tilbage på sin egen karriere og huskede med størst glæde sit arbejde i revyer og på teatret.
”Mange af de gamle film er helt forfærdelige, men der er nogle undtagelser. Vi er alle sammen tossede, hvor jeg spiller sammen med Kjeld og Dirch, er aldrig rigtig blevet regnet for noget. Men jeg viste den engang for nogle franskmænd, og de grinede faktisk,” sagde Birgitte Reimer om Sven Methlings komedie, der handler om en mands oplevelser med det danske velfærdssystem.
Livet som restauratør
Det var sammen med sin mand – juristen Ole Bornemann – at Birgitte Reimer slog sig ned i Frankrig for at prøve livet som restauratør.
Hun stod i køkkenet, mens han tog sig af det forretningsmæssige. I et interview fra 2012 sagde Reimer, at hun ikke ville bruge ordet ”fortryde” om sit farvel til den danske filmbranche.
Men hun kunne af og til godt ærgre sig over ikke at kunne prøve sig mere af som skuespiller.
Hendes sidste film blev Sven Methlings Når enden er go’ fra 1964, og dernæst stod resten af Birgitte Reimers lange liv i madens tegn.
Husbonden Ole Bornemann døde i 2010, og Birgitte Reimer efterlader sig en søn og en datter fra forskellige ægteskaber, det første med kollegaen Preben Neergaard.
Udvalgte film
Når enden er go’
1964
Den grønne elevator
1961
Vi er allesammen tossede
1959
Vi som går stjernevejen
1956
En lektion i kærlighed
1954
Solstik
1953
Vi som går køkkenvejen
1953
Som sendt fra himlen
1951
Kommentarer