Filmnørdens ferie: Bizarre efterligninger

Billige efterligninger af store blockbusters op til deres premiere er mere blevet reglen end undtagelsen. De såkaldte mockbusters kopierer handlingen fra originale Hollywood-film og bliver lavet direkte til dvd eller tv. Der er nemlig penge at hente den opmærksomhed, de dårlige efterligninger modtager, fordi de netop er så opsigtsvækkende elendige i forhold til originalerne.

Den bizarre udførsel er konceptets trækplaster.

Ekkos sommerserie ser i denne uge nærmere på ti af de bedste – eller værste om man vil.

Filmselskabet The Asylum er førende inden for genren og har siden 1997 specialiseret sig i at lave de skrabede versioner, der ofte er monster-film eller science fiction. Firmaet står bag flere af artiklens eksempler, der er kronologisk sat op efter årstal.

Hobgoblins, Rick Sloane (1988)

Joe Dantes Gremlins om det lille nuttede væsen Gizmo, der uheldigt formerer sig til de glubske gremlins, blev en kæmpe succes. Fire år senere udkom den alternative Hobgoblins, som er indbegrebet af en B-film.

De små sataner kan på magisk vis få menneskers inderste fantasier til at gå i opfyldelse. Præmissen giver meget belejligt mulighed for en sekvens, hvor en af de kvindelige hovedkarakterer bare må vade ind på en stripklub og smide tøjet. Så er hendes lykke åbenbart gjort, indtil de behårede monstre forvandler stripklubben til et inferno af død og ødelæggelse.

Hobgoblins endte ikke overraskende som en total fiasko, men det forhindrede ikke instruktøren i at lave en fortsættelse i 2009.

Mac and Me (Stewart Raffill, 1988)

”Fast food-versionen af E.T.,” kaldte en anmelder i sin tid denne efterligning af Steven Spielbergs klassiker. Det lille rumvæsen Mac – Mysterious Alien Creature – flygter fra NASA og møder en dreng, som sidder i kørestol. De to bliver venner, og så starter det knap så magiske eventyr.

Filmen har en sekvens på McDonald’s, hvor restaurantens maskot Ronald McDonald giver et dansenummer. I traileren introducerer Ronald McDonald også selv filmen, der med sin massive brug af produktplacering (rumvæsenet drikker naturligvis Coca Cola) bliver regnet som en af de værste i filmhistorien.

Edward Penishands (Paul Norman, 1991)

Mockbusters er selvfølgelig heller ikke gået pornobranchens forbi, og her er der ingen mangel på fantasi, når det kommer til kreative titler som The Bitches of Westwick, A Clockwork Orgy, Crocodile Blondie eller When Harry Ate Sally.

En af de mest opfindsomme er Edward Penishands, hvor Johnny Depps saksehænder er skiftet ud med dildoer. En kvinde, der lever af at være dildo-dørsælger, støder tilfældigt ind i stakkels Edward og ser straks potentialet i at have ham boende hjemme. Filmen går flere gange originalen Edward saksehånd i bedene – som i klippet herunder, hvor filmen kopierer scenen med Edwards problematiske forhold til at spise spaghetti.

Tim Burton har i et talkshow fortalt, at han har set Edward Penishands, men han ville selv have givet Edward fem dildoer som fingre frem i stedet for bare en enkelt for hver hånd.

Snakes On a Train (Peter Mervis, 2006)

I betragtning af, hvor fjollet Snakes on a Plane med Samuel Jackson er, burde der egentlig ikke være et behov for at plagiere filmen. Men plottet var naturligvis oplagt at låne for The Asylum, der udsendte filmen på dvd tre dage, inden originalen havde biografpremiere.

Det tog kun fire dage at optage Snakes On a Train, hvor en kvinde forhekses af en indiansk forbandelse, der får små slanger til at klække ud af hendes krop. Hun tager toget til Los Angeles for at få hjælp af en shaman til at ophæve forbandelsen. Det går selvfølgelig grueligt galt undervejs, og passagerne får i hvert fald ikke behov for en returbillet.

Transmorphers (Scott Wheeler, 2007)

Rumvæsener i kæmperobotter har invaderet kloden, så mennesket må flygte under jorden, indtil en oprørsgruppe vælger at tage kampen op mod truslen fra det ydre rum.

Én ting må man give Transmorphers: Den er 90 minutters rendyrket dårlig action med skrabede effekter. To dage inden Michael Bays Transformers fik premiere, blev Transmorphers udsendt på dvd, hvilket angivelig fik flere mennesker til i forvirring at købe udgivelsen.

The Asylum står bag, og firmaet gentog fidusen med en efterfølger i 2009, som udkom i sammen uge som Michael Bays fortsættelse til Transformers.

Metal Man (Ron Karkoska, 2008)

800 millioner danske kroner kostede det at lave Iron Man med Robert Downey, Jr. som superhelten Tony Stark. Men hvorfor egentlig bruge så mange penge, når man kan nøjes med enkelt million kroner og kalde filmen for Metal Man?

På papiret er ideen sikkert meget god, men ud fra traileren forstår man godt, hvorfor Hollywood alligevel spyttede lidt mere i kassen. Man forstår også godt, hvorfor instruktøren hverken før eller siden har lavet andre film. Selv i østeuropæiske pornofilm er niveauet set højere end i Metal Man, der ligger i toppen over de værste mockbusters.

Sir Arthur Conan Doyle's Sherlock Holmes (Rachel Lee Goldenberg, 2010)

Der er ikke meget positivt at skrive om Guy Ritchies Sherlock Holmes med Robert Downey, Jr. i rollen som den britiske mesterdetektiv. Det skulle da lige være, at han i det mindste ikke kæmper mod savlende monstre, som tilfældet er det i Sir Arthur Conan Doyle's Sherlock Holmes.

Her må Holmes og vennen Dr. Watson simpelthen redde London fra en invasion af bidske dinosaurer. Reptilerne skal dog vise sig at være robotter, der er bygget af Holmes’ psykopatiske og hævngerrige bror. Man skulle ikke tro det, men filmen betragtes som en af de bedste fra The Asylums katalog.

Mega Piranha (Eric Forsberg, 2010)

En af The Asylums succesformler er at udsætte diverse bidske dyr for genmodificering. Det er blevet til kæmpe slanger og krokodiller i Mega Python vs. Gatoroid, enorme hajer og blæksprutter i Mega Shark vs. Giant Octopus og gigantiske piratfisk i Mega Piranha.

Forbilledet er Piranha 3D, der overraskende endte som en økonomisk og kritisk succes. Piratfisk fænger åbenbart både kritikere og publikum.

Mega Piranha blev også et hit og havde over to millioner seere til tv-premieren i USA. Handlingen er henlagt til Floridas kyst, hvor de muterede piratfisk lystigt æder sig gennem turisterne på stranden. Selv militæret må give op, når piratfiskene flyver op fra vandet og sluger en helikopter i en mundfuld.

Almighty Thor (Christopher Ray, 2011)

Med et budget på kun lidt over en million kroner, er effekterne sådan set meget godt lavet i dette plagiat af Thor. Fortolkningen af de nordiske guder er dog temmelig radikal i forhold til originalen.

I Almighty Thor går Loke bersærk og destruerer Valhal, inden han stjæler Thors hammer, som han banker Odin ihjel med. Thor må derfor som alternativ alliere sig med maskinpistoler.

Handlingen er det rene nonsens, men et godt eksempel på, hvor en falleret skuespiller ender i filmbranchen. Loke spilles nemlig af Richard Grieco, der i starten af 1990’erne var på toppen som fotomodel og havde stor succes med serien 21 Jump Street og filmen Teen Agent. Det var næppe rollen som Loke, han havde forestillet sig at spille tyve år senere.

Bikini Spring Break (Jared Cohen, 2012)

Harmony Korines Spring Breakers blev det store tilløbsstykke under årets Cph Pix. Det havde næppe været tilfældet med den her billige kopi, hvor fire unge piger tager et afbræk fra studierne og fester løs i Floridas solskin.

Meget mere handling er der ikke at kommer efter.

Som traileren også viser, er filmen mest af alt lavet som en undskyldning for at vise bryster i 90 minutter. Men det findes der selvfølgelig også et publikum til. Instruktøren er lige nu aktuel med Atlantic Rim, hvor gigantiske robotter må tage kampen op mod kæmpe øgler, der dukker op fra en åbning i bunden af Atlanterhavet …